I disse år taler vi meget om forsvar, og i løbet af efteråret skal Folketinget beslutte, hvordan Søværnet skal opgraderes. Om en årrække vil nye grå skibe således lægge til kaj rundt i Danmark, og her ser vi nærmere på, hvad de skal kunne. Den teknologiske udvikling på havet går stærkt, og den usikre geopolitiske situation har understreget behovet for nye, tidssvarende flådefartøjer.

Regeringen ønsker, at de nye skibe bygges i Danmark, og som forsvarsindustri efterlyser vi en langsigtet skibsbygningsplan, så vi kan planlægge bedst muligt både ift. plads, produktion og medarbejdere. Danmark har en af verdens førende maritime industrier, der dagligt bidrager til modernisering af verdensflåden. Den ekspertise kommer nu igen Forsvaret til gode og står på skuldrene af mange års stolte traditioner, for vi har altid leveret alle større fartøjer til Søværnet og har også ansvar for den løbende vedligeholdelse og optimering.

Grønnere, hurtigere, bedre

Det, vi planlægger at bygge, er topmoderne militærfartøjer med innovative, danske løsninger inden for grønne teknologier, modulær missionsudrustning og avancerede styresystemer. Lad os zoome ind på detaljerne.

Grønne teknologier, som også sejler i den civile skibsfart og eksporteres til hele verden, skal integreres i de nye skibe, så de kan leve op til de nuværende og kommende høje klima- og miljøkrav. Bæredygtighed tænkes ind i både design, udstyr og funktionalitet. De nye skibe skal være energieffektive, så de bruger så lidt brændstof som muligt, og samtidigt er det muligt at designe til dual-use, så de kan sejle på både traditionelle og grønne brændstoffer. Havnene byder endnu ikke på de nye, grønne brændstoffer som fx metanol, men det kommer.

Skibene bliver muligvis også modulære, så de kan tilpasses forskellige opgaver. Det vil sige, at dele kan tages af og på, så man fx hurtigt kan skifte fra militært udstyr til udstyr til håndtering af miljøkatastrofer.

Der er også fokus på avanceret dataanvendelse ift. sikkerhed og ruteplanlægning, ligesom også teknologier som støjsvage skrog og propeller vil gøre det sværere for fjender at opdage skibene. Omvendt kan skibene udstyres med fx avancerede søgeprojektører, så Søværnet kan spore uidentificerede objekter med høj præcision, og vi arbejder med automationen, så færre besætningsmedlemmer kan betjene og overvåge flere systemer.

For få uger siden afholdt Forsvarsministeriets styrelse FMI Nordens største forsvarsindustrimesse, og her var der også stor interesse for droner – både over, under og på vandet. Det vil være en oplagt mulighed for Søværnet at supplere de store skibe med droner og med ubemandede overfladefartøjer til overvågning, anti-piratpatruljering og miljøovervågning. Det reducerer risikoen for mandskabet i farlige situationer og vil styrke Søværnets operationelle kapacitet.

Endelig skal de nye skibe selvfølgelig også være gode arbejdspladser. Der er sket meget med måden, vi i dag indretter skibe på. Gammeldags kahytter kan være en træls oplevelse med mange dage på søen. Nu arbejder vi langt mere med komfort, lækker indretning, god akustik og andre tiltag, som gør livet ombord mere behageligt, selv under lange togter. Den maritime industri ser frem til at levere de nye skibe, der både som militære enheder og arbejdspladser skal være en fornøjelse at gå ombord på.

Artiklen er bragt i magasinet Ports of Denmark.

Det har været et spændende år i den europæiske maritime industri, hvor både Danmark og vores kollegaer i de øvrige europæiske industrier har travlt og sammen bidrager til den grønne omstilling af den globale skibsfart.

Men krigen i Ukraine er desværre stadig aktuel og fylder derfor meget. Krigen har bragt et øget fokus på oprustning af blandt andet Søværnet, hvor regeringen lægger op til en markant opgradering foretaget i Danmark. Så også den militære skibsbygning og vores sikkerhed og forsyningssikkerhed er kommet meget i fokus de senere år.

I det følgende kan du læse mere om Danske Maritimes arbejde i europæiske fora, som bidrager til at forbedre den danske maritime industris konkurrenceevne, vores rammevilkår og vores mulighed for også at stå stærkt på tværs af Europa.

Den fortsatte kamp i Ukraine

Den globale dagsorden sætter i denne tid et markant aftryk på Europa. Ruslands krig mod Ukraine er fortsat det dominerende tema, men også den geopolitiske usikkerhed i andre dele af verden skaber udfordringer. Samlet set har dette medført, at forsvars- og sikkerhedspolitik nu har en helt anden vægt i Europa end før invasionen i februar 2022.

Selv om EU har sat foden ned overfor Rusland med sanktioner og har igangsat oprustning, er der langt fra ro på situationen. Rusland har været langt hurtigere end EU til at omstille til krigsøkonomi – og til at øge produktionen af forsvarsmateriel og især ammunition. Det nødvendiggør oprustning i Europa – også på flådeområdet, hvor der nu i flere lande er programmer for nye orlogsskibe. Dette skaber kommercielle muligheder for danske leverandører af maritim forsvarsteknologi.

Samtidig nødvendiggør søkrigen i Sortehavet samt konflikten ud for Yemen, udviklingen af ny forsvarsteknologi i hidtil uset hastighed. I Sortehavet har Ukraine gjort innovativ brug af droner, både sejlende Unmanned Surface Vessels (USV) og flyvende Unmanned Aerial Vehicles (UAV), hvilket har demonstreret drone-teknologiens potentiale og effektivitet. Ved at anvende kamikaze-droner i koordinerede sværme har Ukraine beskadiget og endog sænket en række russiske flådefartøjer, hvilket har ændret magtbalancen i Sortehavet og tvunget den russiske flåde til at trække sig tilbage til baser længere væk. Uden selv at have en nævneværdig flåde, har Ukraine formået at udfordre Ruslands maritime dominans i regionen.

Dette er glædeligt set med danske øjne, men vi skal huske på, at lignende droneteknologi også anvendes andre steder. Fx i Rødehavet, hvor det truer kommerciel skibsfart, og Søværnet i foråret bistod med fregatten Iver Huitfeldt. I det nuværende, geopolitiske lys er det derfor nødvendigt, at der fremover investeres mere i udvikling og produktion af maritim forsvarsteknologi – både fra de europæiske staters og virksomhedernes side.

En aktiv dansk rolle i SEA Europe

Den maritime industri repræsenteres på europæisk plan igennem vores fælleseuropæiske brancheforening SEA Europe, hvor Danske Maritime og flere af foreningens medlemmer deltager meget aktivt i arbejdsgrupper inden for handel, prognoser for skibsbygning, tekniske forhold og social dialog m.v. Det er centralt, at SEA Europe repræsenterer den europæiske maritime industri bredt på tværs af værfts- og udstyrsindustrien, som har stor betydning – både for hinanden, for beskæftigelsen i Europa, for europæisk maritim eksport og maritim teknologiudvikling.

Der er brug for, at EU på en mere målrettet facon kan bakke op om vigtige industrier som den maritime, men det skal ske på EU-niveau og på en hensigtsmæssig og gennemtænkt facon, som styrker konkurrenceevnen uden at skævvride konkurrencen mellem europæiske lande. Derfor har Danske Maritime inviteret de nyvalgte medlemmerne af Europa-Parlamentet et møde i Bruxelles i september, hvor vi vil klæde dem godt på med masser af viden om den danske maritime industri. Vi ser frem til et godt samarbejde med både de nye og de garvede Europa-parlamentarikere og arbejder for, at flere danske Europa-parlamentarikere interesserer sig for den maritime sektor og også gerne går efter pladser i vigtige udvalg som transport (TRAN) samt industri, forskning og energi (ITRE).

Ønske om en sektor-specifik forordning for den europæiske maritime industri

SEA Europe har længe påpeget, at den europæiske maritime industri grundlæggende er udsat for unfair konkurrence i kraft af statslige subsidier i en række store skibsbygningsnationer i Asien. EU er en handelspolitisk sværvægter, men den globale konkurrence er blevet både hårdere og mere skæv, hvilket skal håndteres.

Såkaldt horisontal industripolitik til gavn for alle typer af virksomheder har været EU’s typiske industripolitiske værktøj til styrkelse af det indre marked. Modsat den vertikale industripolitik med fokus på den enkelte værdikæde og en udvalgt industri. Men der ses nu en større tendens til vertikal industripolitik i EU, fordi en række vigtige industrier er kommet under stigende pres.

Ser man på skibsbygning er det tydeligt, at de horisontale tiltag ikke for alvor har kunnet påvirke sektoren på en positiv facon. Det skyldes primært, at oceangående skibe normalt ikke importeres til Europa. De besejler Europa. Det medfører, at det er svært at anvende de horisontale handelspolitiske instrumenter til at beskytte skibsbygningsindustrien.

Det er derfor positivt at Det Europæiske Råd d. 24. maj opfordrede EU-kommissionen til at udarbejde en maritim industristrategi, der skal adressere netop denne udfordring. Vi forventer i de kommende år, at man både fra EU’s side og fra medlemslandenes side, vil begynde at føre en mere aktiv industripolitik på det maritime område. Det er vigtigt at have øje for den danske maritime industris og Danmarks interesser i den forbindelse.

En forordning skal sikre, at EU anerkender den maritime industris væsentlige betydning, tager reelle hensyn til den globale konkurrence, som industrien arbejder under, og som allokerer midler til at fremme innovation og udvikling i industrien. Derudover drøftes det, om fx cabotage-regler, statsstøtte og anti-dumping skal indgå. Sidstnævnte finder Danske Maritime principielt ikke er den rette vej at gå.

Både Danmark og de øvrige lande ser det som vigtigt at få bygget flere af vores egne skibe i Europa, at få styrket positionen som frontløber på nye, grønne maritime teknologier, at få øremærkede midler til forskning, udvikling og innovation samt at få sikret hjælp også til implementering af nye teknologier. Andre vigtige emner er behovet for arbejdskraft med de rette kompetencer, som i takt med øget grøn omstilling og digitalisering ændrer sig. Hertil kommer nødvendigheden at sikre en konsekvent håndhævelse af de nye, skrappere krav til skibene. Danske Maritime ser også et behov for at drøfte de økonomiske rammebetingelser ift. lån og finansiering.

Klimabeskatning på varer fra tredjelande indfases

Med den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) lagde EU i efteråret afgifter på importerede varer med en markant CO₂-udledning fra tredjelande. Formålet er at skabe lige vilkår for konkurrencen mellem produktionsvirksomheder i EU og resten af verden ved at beskatte billigere varer produceret med højt CO₂-aftryk fra ikke-europæiske lande. Samt naturligvis ønsket om en mere bæredygtig produktion både i og udenfor Europa. Reglerne omfatter cement, elektricitet, gødningsstoffer, visse varer af jern, stål og aluminium samt brint.

Den første fase af den nye klimabeskatning løber til og med 2025, og importører skal nu indberette emissionsdata for deres vareimport kvartalsvist. Inden for EU betaler mange af produktionsvirksomhederne i dag CO₂-afgifter, men særligt tunge industrier som fx cementproduktion har særregler for at undgå, at produktionen flytter til andre verdensdele. Dette bliver dog gradvist afviklet frem mod, at CBAM er fuldt indfaset i 2034, og importører vil i næste fase skulle betales en importafgift svarende til forskellen mellem tredjelandets CO₂-beskatning og ETS-kvoten.

Udvidelse af emissionshandelssystemet og forberedelse til FuelEU Maritime

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) er et centralt redskab i klimapolitikken og et af verdens største systemer for handel med emissioner. Sidste sommer forpligtede IMO sig til nye mål for reduktion af drivhusgasemissioner, og EU’s indsats afgørende vigtigt for at nå målsætningerne.

Fra januar i år blev EU ETS udvidet til nu også at omfatte drivhusgasemissioner fra alle store skibe på over 5.000 bruttotonnage, som anløber EU-havne – uanset flagstat. Systemet dækker 50 pct. af emissionerne fra rejser, der starter eller slutter uden for EU, og 100 pct. af emissionerne i og imellem EU-havne. Emissioner fra søtransport er en del af det samlede ETS-loft, som reduceres over tid for at sikre, at alle ETS-sektorer bidrager til EU’s klimamål. Dette vil fremme energieffektivitet, lavkulstofløsninger og reduktion af prisforskellen mellem alternative brændstoffer og traditionelle maritime brændstoffer.

Derudover er også FuelEU Maritime på trapperne per 1. januar 2025. En forordning som skal bidrage til at regulere andelen af vedvarende og lavemissionsskibs-brændstoffer i brændstofblandingen inden for international søtransport i EU. Formålet er at sikre introduktion af grønne brændstoffer, og der kommer krav om opgørelser over den årlige drivhusgasintensitet og livscyklusanalyser. EU ønsker desuden en øget udbredelse og anvendelse af landstrøm.

Nyheden tager afsæt i Danske Maritime årsberetning 2023/24

Med fregatten Peder Skram som baggrund bød forsvarsminister Troels Lund Poulsen, erhvervsminister Morten Bødskov og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund her til morgen velkommen til pressemøde om anbefalingerne fra det Nationale Partnerskab for det maritime område.

En dag Danske Maritime har set frem til som en central deltager i partnerskabet, der har haft til opgave at afdække kapaciteten hos værfter, udstyrsproducenter og designhuse i Danmark, så vi i tråd med de politiske ønsker igen kan bygge nye, tidssvarende skibe til Søværnet. Netop dette – at undtage opgaven fra EU-udbud, ligesom andre EU-lande gør af forsvars- og sikkerhedsmæssige årsager – er noget, som Danske Maritime har arbejdet for i over ti år. Med den forsvarsindustrielle strategi fra august 2021 slog den daværende regering fast, at man ønsker, at det samme sker i Danmark.

”Udmeldingen dengang markerede et kursskifte, som har dannet grundlag for den efterfølgende både lange og vigtige politiske og administrative proces, og det er en glædens dag, at vi nu er kommet så langt, at forsvarsforligskredsen i Folketinget endelig kan dykke ned i vores anbefalinger,” siger Jenny Braat, adm. dir. hos Danske Maritime.

”Vi har siden da sikret en tæt dialog mellem myndighederne og vores medlemmer rundt i landet, så vi nu har et samlet billede af, hvad det vil kræve at bygge militærskibe og sikre en topmoderne flåde til Danmark. For den maritime industri er det meget afgørende med en langsigtet flådeanskaffelsesplan for at sikre den nødvendige investeringshorisont og muligheden for at tilpasse de fysiske rammer og medarbejderstabene. Dette indgår i anbefalingerne, og vi ser utrolig meget frem til at komme i gang. Opgaven har kæmpe betydning for både den maritime industri og for dansk sikkerhed og forsyningssikkerhed,” fastslår Jenny Braat.

Der er som led i partnerskabet arbejde blevet udarbejdet diverse analyser, som nu skal danne grundlag for det videre politiske arbejde og kommende delforlig på Søværnets område til efteråret.

”I krise- eller konfliktsituationer skal Danmark i højere grad have evnen til selv at tilvejebringe og vedligeholde Forsvarets kapaciteter, da afhængighederne til udenlandske producenter og leverandører kan skabe udfordringer med forsyningssikkerheden. En større national understøttelse af Forsvarets operative behov på det maritime område er derfor en vigtig forudsætning for at kunne varetage danske sikkerhedsinteresser på sigt.” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Læs anbefalingerne her: https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/

Danske Maritime har læst det netop indgåede delforlig på forsvarsområdet med stor interesse. For aftaleparterne har besluttet at udarbejde en langsigtet flådeplan, baseret på anbefalinger fra det maritime partnerskab. Denne plan, der skal forelægges forligspartierne til drøftelse senest i efteråret 2024, vil fokusere på erstatning af Thetis-klassen, patruljeskibe mv.

“Vi byder denne beslutning varmt velkommen,” siger adm. direktør for Danske Maritime, Jenny N. Braat. “En langsigtet skibsbygningsplan er essentiel, både for Forsvaret og for den danske maritime forsvarsindustri. Det understøtter industriens mulighed for at foretage de nødvendige investeringer med sikkerhed for fremtiden, og dette er noget, som Danske Maritime har kæmpet for i lang tid.”

Mange af Søværnets skibe nærmer sig en alder, hvor en løbende udskiftning af flåden bliver nødvendig. En langsigtet flådeplan er afgørende for at igangsætte bygning af nye flådeskibe i Danmark. Dette vil ikke kun sikre nye og moderne skibe for Søværnet, som vil blive bygget i Danmark, men også muliggøre en velovervejet integration af innovative teknologier i Søværnets skibe, bl.a. når det kommer til modulære systemer og grønne innovative løsninger.

Den danske maritime industri ser frem til at samarbejde tæt med Forsvaret og universiteterne om at sikre, at Danmark får en verdensførende flåde. Vi ønsker at skabe en flåde, der vil blive betragtet som en benchmark inden for innovative designs og teknologier.

Forsvarsaftalen øger den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028. Dette muliggør bl.a. fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrkelse af værnepligten og yderligere HR-initiativer.

Læs mere her.

Pressemeddelelse fra Danske Maritime

Hvilken effekt skaber det, hvis Søværnets skibe og landets færger bygges i Danmark? Det spørgsmål dykker rapporten ’Samfundsøkonomiske potentialer ved bygning af nye skibe i Danmark’ ned i, og konklusionerne fra Kraka Economics er bemærkelsesværdige.

Over de næste årtier skal Danmark udskifte et betydeligt antal skibe. Næsten alle Søværnets 59 skibe og over 84 danske færger forventes at skulle udskiftes inden år 2055. Det giver mulighed for at øge og hjemtage mere af den danske produktion af skibe, hvilket kan styrke den maritime industris udviklings- og innovationskraft.

Der er allerede taget et vigtigt skridt for at styrke landets sikkerhed til søs med beslutningen om at bygge nye patruljeskibe i Danmark. Regeringen og aftalepartierne har nu taget hul på den konkrete udmøntning af forsvarsforliget og tilsagnet om at tilføre Forsvaret knap 200 milliarder kroner frem mod 2033. Danske Maritime har på vegne af den maritime industri understreget vigtigheden af en langsigtet skibsbygningsplan og den konkrete udmøntning og delaftale på Søværnets område imødeses nu med stor interesse.

I mellemtiden har Kraka Economics på vegne Danske Maritime foretaget beregninger af, hvordan bygningen af nye færger og flådefartøjer vil kunne bidrage til dansk økonomi, og beskæftigelseseffekterne er markante. Investeringerne vil skabe yderligere 3.000 arbejdspladser i gennemsnit frem mod 2055, hvis skibene (inkl. skrog) bygges, udstyres og vedligeholdes i Danmark. På højdepunktet (i 2045-2055) vil det skabe 4.300 arbejdspladser.

Samtidig er et centralt opmærksomhedspunkt det økonomiske tilbageløb, som skibsbygningen vil afstedkomme. Bruger man et patruljeskib som eksempel, giver dette en værdiskabelse på ca. 1 mia. kr., som kan geninvesteres i forskning, udvikling og innovation på tværs af hele industrien og dansk økonomi. For et nyt patruljeskib vil hele 60 pct. af statens udgifter komme tilbage til statskassen via selskabsskat og indkomstskat, når hele skibet bygges i Danmark, og efterfølgende service og vedligeholdelse er medregnet. Et signifikant tal, som Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, håber, at Folketinget, Staten og kommunerne vil bide mærke i, når der skal foretages store maritime investeringer:

”Vi efterspørger det, man kunne kalde kloge udbud. På det militære område er det allerede i dag muligt at hjemtage produktion af blandt andet skibsbygning og undtage det fra EU-udbud, fordi det har et sikkerheds- og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv. Men også på det civile område bør offentlige myndigheder tænke sig godt om, når der skal investeres i nye fartøjer, så der fx stilles krav om danske lærlinge eller Ph.d.er, samarbejde med danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, konkrete kravsspecifikationer, høje klima-og miljøkrav og lignende. Dette ville bidrage til, at opgaven ender i Danmark, hvor vi har en af de mest kompetente industrier i verden, som skaber vækst og udvikling i hele landet. Så prisen på et skib kan ikke stå alene. Der skal tænkes langt mere holistisk, så de samfundsøkonomiske gevinster også spiller en væsentlig rolle, og jeg er utrolig glad for, at vi med denne rapport får belyst de meget store positive effekter, det vil have at bygge flere skibe i Danmark,” siger Jenny Braat.

Rapporten blev i dag præsenteret ved Danske Maritimes årsmøde af Krakas direktør Peter Mogensen. Analysen er udarbejdet med støtte af Den Danske Maritime Fond og kan læses her. Se også kort faktaark her.

”Der er noget, vi skal have indhentet,” fastslog statsminister Mette Frederiksen på det netop afholdte pressemøde, hvor regeringen præsenterede sine planer på forsvarsområdet. Selv om der ikke er konkrete militære trusler mod Danmark, skaber krigen i Ukraine og de geopolitiske spændinger behov for øget oprustning, og for at Danmark i endnu højere grad lever op til sine NATO-forpligtelser.

Derfor skruer regeringen nu op for forsvarsbudgettet med i alt 40,5 mia. kroner i 2024-2028 til fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, udvidet og styrket værnepligt og yderligere militær støtte til Ukraine. Dette kommer oveni de cirka 143 mia. kroner fra forsvarsforliget i 2023.

”Vi er nødt til at styrke dansk sikkerhed og forsvar hurtigere end det, vi havde forestillet os,” uddybede forsvarsminister Troels Lund Poulsen og opridsede de fire overordnede mål i dagens udspil:

• Styrket anti-ubådskapacitet: Opbygningen af dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes, og der sikres integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen med henblik på at opdage, lokalisere og bekæmpe fjendtlige ubåde.
• Styrkelse af Hærens 1. brigade til en tung brigade på op til 6.000 soldater – denne råder over kampvogne, droner, luftværn samt panserværn og kaldes ofte for ‘Hærens knytnæve’.
• Pansrede køretøjer til Hærens lette infanteribataljon.
• Anskaffelse af kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer.

Samtidig fremhævede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vigtigheden af en stærk europæisk forsvarsindustri. Her har regeringen for få uger siden i EU også efterlyst en egentlig forsvarsindustriel strategi, hvilket flugter med ønsket fra Danske Maritime og vores europæiske organisation SEA Europe.

I Danmark bliver foråret afgørende vigtigt for de maritime investeringer. I løbet af foråret afleverer Det Nationale Partnerskab for det Maritime Område sine anbefalinger til regeringen. Danske Maritime har spillet en meget aktiv rolle i det analytiske arbejde, og anbefalingerne skal danne grundlag for de kommende drøftelser i forsvarsforligskredsen om de fremtidige investeringer på Søværnets område, hvor forsvarsministeren i sidste uge også lagde op til, at de fire ældre skibe i Thetis-klassen bør udskiftes.

Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, ser frem til den fortsatte dialog med regeringen:

”Dansk forsvar rykker længere og længere op på den politiske agenda, og det er meget tydeligt at mærke, at regeringen er ambitiøs. Dette stiller krav til os, der skal levere, og vi følger på tværs af den maritime industri de politiske udmeldinger tæt. Sagt uden omsvøb, så kan det tydeligt ses på Søværnets skibe, at Folketinget i mange år ikke har prioriteret Forsvaret i tilstrækkelig grad. Vi er gode til at servicere, vedligeholde og reparere de danske flådefartøjer, men mange af dem har efterhånden en teknologisk alder, som er åbenlyst problematisk. Så vi ser utrolig meget frem til at levere nye, tidssvarende krigsskibe til Søværnet, og jeg håber, at aftalepartierne samtidig giver grønt lys til en langsigtet skibsbygningsplan, så vi kan planlægge rækkefølgen for udskiftning og i bedst mulig grad tilpasse såvel fysiske som medarbejdermæssige kapaciteter,” siger Jenny Braat.

Regeringens udspil skal nu drøftes med forsvarsforligskredsen, som omfatter alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

I dag var der gode nyheder fra Grønland, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen gav et klart og tydeligt svar på, at han vil arbejde for, at Søværnets skibe i Thetis-klassen bliver udskiftet indenfor en overskuelig fremtid.

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at Søværnet råder over en flåde, som trænger til en kraftig opgradering – ikke mindst i det arktiske område, hvor overvågningsbehovet er stigende.

“Thetis-klassen, som er de skibe, der blandt andet sejler i og omkring Grønland og Færøerne, har jo efterhånden mange år på bagen. Det vil være oplagt at se på en udfasning af dem,” sagde Troels Lund Poulsen i forbindelse med et besøg i Grønland i dag, til de lokale medier.

Ministeren understregede samtidig, at der er brug for en investeringsplan for udskiftning af flådens fartøjer:

“Der kommer til at være en investering i Søværnets skibe – også i den investering, som vi nu snakker om i forhold til Forsvarets indretning de næste 10 år. Og så er det gode spørgsmål jo, hvornår de skibe kan blive operative – og der må jeg sige, at det har jeg brug for at få et bedre overblik over. Men det er klart, at jeg synes også, at der er brug for at få lagt en investeringsplan for at få udskiftet dele af Søværnets skibe.”

Dagens udmelding glæder Jenny Braat, Danske Maritimes adm. direktør:

”Danske Maritime har længe efterlyst en langsigtet skibsbygningsplan på det militære område, og dagens politiske udmelding styrker troen på, at vi sammen med Folketinget og Forsvaret kommer godt undervejs med at sikre et moderne og veludrustet dansk søværn i fremtiden. I den maritime industri ser vi meget frem til at bidrage.”

Holland har netop præsenteret en meget ambitiøs skibsbygningsplan for deres Søværn. Planen følger i hælene på Storbritanniens store skibsbygningsplan, der allerede blev fremlagt i 2017. I Danske Maritime håber vi, at man fra regeringens side vil kigge mod de to modeller og præsentere en langsigtet skibsbygningsplan for modernisering og udskiftning af den danske flådes fartøjer. De britiske og hollandske planer er med til at styrke deres nationale maritime industri, og det langsigtede perspektiv giver virksomhederne mulighed for at planlægge og projektere fremtiden.

Den hollandske regering lægger op til at udskifte og modernisere næsten hele deres flådes store fartøjer i de kommende 15 år. En central del af planen består i, at flådens fire luftforsvars- og kommandofregatter, der er afgørende for Hollands maritime kampstyrke, skal udskiftes. Derudover skal de nuværende fregatter, der nærmer sig slutningen af deres levetid, sammen med deres luftforsvarsmissilsystem, gennemgå en omfattende opdatering.

På den anden side af Den Engelske Kanal har Storbritannien iværksat National Shipbuilding Strategy, der indeholder en 30 års plan for opdatering og udskiftning af deres flåde. Her vil man bl.a. sikre, at Storbritanniens egen maritime industri får de bedste vilkår for at vinde udbud. Dermed sikrer man, at vigtig forskning og innovationskraft bliver styrket indenfor landets grænser. Samtidig er der store gevinster i form af et opgraderet arbejdsudbud i den maritime industri, samt de industrier, der leverer varer og ydelser til den maritime industri. Som verdens 7. største maritime industri vil det være oplagt for Danmark at iværksætte lignende initiativer, der på samme måde fremtidssikrer viden og kompetencer i den danske maritime industri.

Danske Maritime har vedholdende påpeget betydningen af, at Danmark, med en af verdens længste kystlinjer, har en opdateret og funktionsdygtig flåde samt en stærk maritim industri – og netop i disse år er det afgørende vigtigt med et højt ambitionsniveau fra det danske Folketing, understreger adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat:

”I den geopolitiske situation, vi befinder os i, er det vigtigt med et moderne Søværn, der kan tackle både nuværende og fremtidige udfordringer. Det er positivt, at regeringen har afsat betydelige midler til at styrke det danske forsvar, og der er nu taget hul på patruljeskibsprojektet. Men i forlængelse af det er det vigtigt at se en længere årrække frem i tiden, så vi kan lave en effektiv plan for udskiftning af flådens store fartøjer, som ikke længere er tidssvarende. Vi håber derfor, at den danske regering vil se den hollandske og britiske model som en inspiration til at iværksætte en langsigtet skibsbygningsplan til Søværnet. For når vi taler om skibsbygning, er det utrolig vigtigt med et langt perspektiv, da det kræver planlægning både ift. medarbejdere med de rette kompetencer, men også ift. de fysiske rammer omkring bygningen af skibene,” siger Jenny Braat.

I Danske Maritime ser vi frem til, at regeringen bliver endnu mere konkret angående forsvarsudspillet, hvor mange af vores medlemmer står klar til at levere de relevante løsninger, teknologier og ydelser.

Erhvervsministeriet har netop præsenteret en rapport, som skal danne grundlag for initiativer til fremme af udviklingen af dansk forsvarsindustri – herunder den maritime industri, som i den kommende årrække skal forsyne Søværnet med nye, tidssvarende flådefartøjer.

Rapporten hviler på den hidtil mest omfattende kortlægning af danske forsvarsindustrielle virksomheder og potentielle spin-in virksomheder, der arbejder med teknologier, som kan bruges til både civile og militære formål (dual-use). I rapporten beskrives den danske forsvarsindustris vigtige bidrag til, at danske myndigheder og det danske forsvar er rustet til at imødegå trusler mod Danmark. Det er derfor vigtigt, at forsvarsindustrien understøttes bedst muligt, fastslår rapporten.

Kortlægningen viser, at produkter til det maritime område udgør en særlig stor del af forsvarsindustrien, som i alt tæller mere end 500 virksomheder fordelt over hele landet. Over halvdelen af kernevirksomhederne og en tredjedel af den øvrige industri leverer produkter eller ydelser tilpasset Forsvaret på det maritime område.

Vigtigt fokus på eksportpotentiale

Rapporten slår desuden fast, at eksport af dansk forsvarsmateriel og forsvarsrelaterede ydelser er afgørende af flere årsager. Dels er den nationale efterspørgsel sjældent et tilstrækkeligt grundlag for at drive en rentabel forsvarsindustriel virksomhed i Danmark. Dels betyder danske forsvarsvirksomheders deltagelse i internationale systemleverandørers forsyningskæder, at Danmark får adgang til vigtige samarbejdspartnere i allierede lande.

Eksport og fri international konkurrence udfordres imidlertid af nationale beskyttelseshensyn og en række andre rammevilkår. Under de vilkår er industrisamarbejdsaftaler en vigtig driver for eksporten. Et erhvervspolitisk værktøj, som myndighederne kan anvende, så udenlandske leverandører forpligtes til at indgå købs- eller udviklingsaftaler med danske forsvarsvirksomheder, når det danske forsvar køber materiel i udlandet. Mange særligt mindre virksomheder oplever dog, at det kan være udfordrende at komme med i industrisamarbejder, så der ses et potentiale for at få flere virksomheder med ombord.

Analysen peger også på, at Danmark har kompetencer og teknologisk know-how inden for en række teknologiområder, som NATO har fokus på, og som derfor må antages at have spin-in potentiale. Herunder konsortiet ‘Danske Patruljeskibe’ med muligheder inden for specialiserede materiale- og udstyrsleverandører på det maritime område

Brug for bedre udbuds- og indkøbsprocesser

Den største barriere for forsvarsindustrien anses dog for at være langtrukne og uigennemsigtige udbuds- og indkøbsprocesser. Forsvarsmarkedets indkøbsprocesser udfordrer op mod tre fjerdedele af virksomhederne, og analysen peger på, at industriens muligheder på forsvarsmarkedet vil kunne styrkes gennem lettere adgang til dialog om konkrete behov og udfordringer i de operative værn.

Dels ved at indsamle og konsolidere den viden, der findes om behov og ønsker i Forsvaret og NATO, og stille den til rådighed for industrien og relevante forskningsmiljøer. Dels gennem et styrket samarbejde mellem myndigheder, vidensinstitutioner og industrien, som vil kunne skabe større klarhed omkring behov og muligheder for anskaffelser og teknologi på både kort og lang sigt.

Fem konkrete anbefalinger

Sammenfattende præsenterer analysen fem anbefalinger til et styrket forsvarsindustrielt økosystem, som der nu skal arbejdes videre med:

• Styrk forsvarsindustriens eksport
• Let adgangen til forsvarsmarkedet for spin-in virksomheder
• Styrk triple helix samarbejdet mellem industrien, vidensinstitutioner og relevante myndigheder
• Understøt et sammenhængende finansieringssystem og sæt en klar retning for prioriterede teknologiområder
• Udnyt industrisamarbejde mere strategisk

Danske Maritime har læst rapporten med stor interesse, og adm. direktør Jenny Braat siger:

”Vi er glade for, at Folketinget og myndighederne går så grundigt til værks for at sikre, at vi bedst muligt får udfoldet det store potentiale, som vi blandt andet ser i den maritime industri. At bygge nye skibe til Søværnet giver os mulighed for at bringe alle nye de nyeste og bedste teknologier og løsninger ombord. Vi ved fra tidligere erfaring med at bygge skibe til Forsvaret, at lande i vidt omfang søger inspiration på tværs af landegrænser, så eksportpotentialet er helt åbenlyst.

Samtidig glæder det mig meget, at fra Staten selv sætter fokus på, at deres udbuds- og indkøbsprocesser kan være langtrukne, uigennemsigtige og på alle måder frustrerende for virksomhederne. Den pointe har Danske Maritime haft med under armen til mange af vores møder på Slotsholmen, og rapporten viser, at de har lyttet.

Nu håber jeg så, at de gode intentioner får luft under vingerne, så også den maritime industri kan mærke forskel og vokse endnu mere på forsvarsområdet. Man skal jo ikke glemme, at det i sidste ende er til gavn for hele Danmark,” siger Jenny Braat.

Rapporten er udarbejdet af IRIS Group for Erhvervsministeriet og kan læses her, hvor også erhvervsminister Morten Bødskov kommenterer: Erhvervsministeren: Vi skal udnytte potentialerne i dansk forsvarsindustri | Erhvervsministeriet (em.dk)

Nu siger jeg det bare, som det er. Jeg er simpelthen kørt træt i de mange selvudnævnte eksperter, som kigger på den danske maritime industri udefra og mener at vide alt om, hvad vi kan og ikke kan. Igen og igen støder vi på påstanden om, at vi ikke i større stil kan bygge store skibe i Danmark, hvortil jeg typisk svarer ”hvornår har du egentlig sidst besøgt et af vores store, danske værfter og i det hele taget mødt den maritime industri anno 2023?”

Værftsindustrien var IKKE løntung, da B&W og Lindø lukkede! 

En del af misforståelsen bygger på, hvad der var årsagen til, at B&W og Lindø i sin tid lukkede. Menigmands forståelse var, at man lukkede, fordi industrien var løntung og derfor ikke kunne konkurrere. Dette er imidlertid faktuelt forkert, og det er desværre blevet vandrehistorien, der ikke vil dø. Forklaringen er langt mere nuanceret, så prøv lige at høre et par tal og fakta fra dengang:

De direkte lønudgifter udgjorde mig bekendt kun ca. 18 % af skibets byggepris, og det var nogenlunde den samme procentsats, som man fandt på verdensmarkedet. Bemærk venligst… 18 %!

Af den øvrige pris, udgjorde materialer 60 % af prisen, og de sidste 22 % gik til indirekte udgifter herunder konstruktion, administration og overskud.

Grunden til, at løndelen var så lille i Danmark, var, at man allerede havde automatiseret voldsomt. Alt produktionsmateriale til nybygningerne var 100 % computergenererede, og over 85 % af alle svejsninger på skroget var robotsvejsede.

Alt stålmateriale blev automatudskåret på store plasma-skæremaskiner med en computeroptimeret metode til minimum spild. Selv malerarbejdet var robotbetjent.

Vores værfter var og er højt avancerede, og når man i dag besøger værfter i resten af verden, kan man ved selvsyn konstatere, at de ikke er mere avancerede, end vi var allerede dengang.

Men hvorfor var der så mange folk ansat på værterne? Jamen, det skyldte jo, at man byggede mange skibe samtidigt. En beregning fra B&W i 1994 viste, at man var var i stand til at bygge en fuldt færdig 225-meters Panmax på kun 33 værftsdage! Såfremt man kun havde haft gang i ét fartøj, fremfor seks andre skibe samtidigt. Der var tryk på, og det var særdeles effektivt.

Men hvis det ikke var lønudgifterne, der var de udslagsgivende, hvorfor lukkede værfterne så?

Det er faktisk meget simpelt, og derfor er det tilsvarende frustrerende, at mange tilsyneladende ikke kender de egentlige årsagssammenhænge.

Værftsdrift er utroligt kapitalkrævende, fordi værfterne selv skal stå for over 50 % af finansieringen af skibene under bygning.  For B&Ws vedkommende betød det, at man konstant havde bundet en lille milliard i arbejdskapital.

For Lindø var det et væsentlig større beløb, som koncernen skulle levere. Derfor var det på sin vis naturligt, at man på Esplanaden blev interesserede, da fjernøstlige værfter i stigende grad bød sig til og var villige til at stille disse garantier. Man ændrede sine prioriteringer, beholdt midlerne i kassen og skiftede kurs.

Den bagvedliggende årsag til, at de udenlandske værfter kunne positionere sig, var åbenlys. De havde statsstøtte i ryggen, og netop statsstøtte spillede også ind på den anden væsentlige årsag til, at værftsindustrien sadlede om, nemlig stålprisen.

Når materialeprisen udgør over halvdelen, er stålprisen selvsagt meget afgørende. Bruger vi Kina og Sydkorea som eksempel, oplevede man, at der var markant forskel på, hvad de kinesiske værfter betalte for lokalt stål, og hvad vi skulle betale. Prisen var så meget højere, at det svarede til at få 12 % i statsstøtte af skibets produktionsværdi, når der blev bygget derude.

Omlægning er ikke det samme som afvikling

Derfor gik værftindustrien i Danmark nye veje, for i bund og grund handler det jo om at drive en god forretning. Nu leveres de største nybyggede fartøjer typisk til fiskeriet, andre værfter bygger diverse små og mellemstore fartøjstyper, mens andre værfterne er højt specialiserede inden for opgradering, reparation og vedligehold. Vi råder blandt andet over en af Nordeuropas største dokke, som er 335 meter lang og 90 meter bred, og på tværs af Danmark går masser af store skibe i havn netop her for at få glæde af den høje danske kvalitet og det høje serviceniveau, som vi er kendt for.

Så kan vi stadig bygge store skibe i Danmark? Ja, naturligvis kan vi det, og vi er faktisk ikke bekymrede for, om vi er konkurrencedygtige. Vi gik nye veje af gode årsager, men når Forsvaret snart skal have nye skibe, sætter vi retningen efter det og leverer en stribe topmoderne flådefartøjer. Præcis som vi altid har gjort. Alle store fartøjer i Søværnet er bygget i Danmark, og vi ser frem til endnu en gang at bidrage.

Det samme gælder for de 66 indenrigsfærgers vedkommende. Hvis vi kan komme væk fra, at udbud mere end noget andet handler om pris, så kan vi også der sikre, at nye fartøjer er danskbyggede efter de højeste standarder inden for bæredygtighed. Al produktion på vores værfter kaster derudover store gevinster af sig i form af beskæftigelse og skatteindtægter i mange led – samt den vigtige opbygning af viden og kompetence, som også bidrager til vores efterfølgende eksportmuligheder.

Så kære alle jer, der mener at vide bedre. Omlægning er ikke det samme som afvikling, og jeg tror rent faktisk, I vil få jer en aha-oplevelse, hvis I lægger vejen forbi. Der er kaffe på kanden!