Sådan vil Copenhagen Subsea revolutionere arbejdet under havets overflade

Copenhagen Subsea udvikler og producerer subsea thrusters til brug af fremdrift af ROV’ere (remotely operated vehicles) og andre undervandsfartøjer.

Virksomheden udvikler teknologi med fokus på ydeevne, støjsvag drift og driftssikkerhed, som er vigtigt i krævende undervandsoperationer. Kunderne er danske og internationale aktører inden for offshore, forsvar og den maritime sektor.

Virksomheden blev grundlagt af Henrik Neuschäfer Larsen og Jens Peter Bredholt. Vi har talt med grundlæggerne om virksomheden, personerne bag samt, hvordan fremtidsudsigterne ser ud for Copenhagen Subsea. Copenhagen Subsea er i øvrigt søsterselskab til Hydro Hull Cleaning, som anvender Copenhagen Subseas thrustere på deres ROV; The SeaBadger, som bliver brugt til industriel skrogrensning.

Hvad er baggrundshistorien for Copenhagen Subsea?

”Vi grundlagde virksomheden i 2014, men nogle år tidligere, lige før finanskrisen, bad en stor spiller på det maritime marked os om at udvikle på en skrogrensningsmaskine til deres skibe. Dengang arbejdede vi begge som selvstændige i konsulentvirksomheden Kapacitet, hvor man udviklede tekniske løsninger til industrien. Kunden, der ønskede sig en konkurrencemæssig fordel i forhold til brændstofbesparelser og miljøhensyn, var set med ingeniørbriller en spændende case.

Hurtigt kom et samarbejde op at stå med en norsk virksomhed med en eksisterende løsning, der var hydraulisk drevet. Vi kunne se, at skulle man optimere i styrken og samtidig skåne miljøet, så måtte løsningen bygges hundrede procent elektrisk. På det tidspunkt var der ingen andre på markedet, der med en elektrisk motor kunne køre for fuld styrke i otte timer under vand, som en skrogrensning typisk tager.

Det blev startskuddet til at udvikle en fuldt elektrisk, lydløs og trykstærk undervandsmotor, der kan køre tusindvis af timer non-stop, og som i dag er kerneproduktet i Copenhagen Subseas forretning,” fortæller Henrik Neuschäfer Larsen.

Hvilke kerneværdier er virksomheden bygget op om?

”Vores forretning har én overordnet kerneværdi, som går igen i alt, vi foretager os – og det er kvalitet i vores produkter, vores service og vores måde at være i verden på. Produkterne er gennemtestede og optimerede til fingerspidserne, hvilket er en nødvendighed, hvis man vil foretage langvarige og krævende operationer i undervandsbranchen.

Hos Copenhagen Subsea er vores fundament bygget på teknisk integritet og hands-on erfaring. Vi er ingeniører, ja – men vi er også praktikere. Mange af os kommer direkte fra den maritime industri og har arbejdet med alt fra skibsdesign og skibsbyggeri til drift i krævende undervands-miljøer. Det betyder, at vi forstår de udfordringer, vores kunder står med, ikke bare i teorien, men i praksis.

Så vores tilgang er kompromisløs. Vi bygger ikke videre på eksisterende løsninger, vi udvikler nyt fra bunden, når vi kan se, at det er nødvendigt. Vi har erfaret på den hårde måde, at de mest udbredte produkter på markedet ikke kunne holde til de reelle forhold under vand.

Derfor satte vi os for at udvikle noget, der kunne. Vores thrusters er konstrueret uden gear, uden olie og uden skrøbelige komponenter, og netop derfor kan de køre tusindvis af timer under tryk og uden svigt. Vi tror ikke på halve løsninger. Under havets overflade er kun den bedst mulige løsning god nok,” siger Henrik Neuschäfer Larsen.

Hvorfor valgte I at gå den selvstændige vej?

”Det startede faktisk ikke med et ønske om at blive selvstændige, det startede med et teknisk problem, som ingen kunne løse,” fortæller Henrik Neuschäfer Larsen.

”Vi troede, at der fandtes en thruster, der kunne klare opgaven, men det gjorde der ikke,” siger Jens Peter Bredholt. ”Vi købte det bedste, markedet kunne tilbyde på det tidspunkt. Men efter alt for få timer under vand, gav motorens lejer op. Så fandt vi ud af det på den hårde måde: der fandtes ikke noget, der kunne det, vi havde brug for.”

Det blev startskuddet til deres eget udviklingsarbejde, og senere til virksomheden Copenhagen Subsea. Da Jens Stephensen kom med i projektet, blev det endelige skub givet. Med sin baggrund som skibsdesigner og værftsdirektør kunne han straks se, at konventionelle thruster designs ikke kunne skaleres til de krav, de stod med.

”Det var spild af tid at forsøge at optimere på de eksisterende løsninger,” forklarer Jens Stephensen. Det var i stedet opdagelsen af det gamle ringmotor-koncept, der satte skub i det hele. ”Vi kunne pludselig se mulighederne, og lyset tændte i alles øjne. Det gav os modet til at sige: Okay, vi gør det. Vi bygger det selv,” fortæller Jens Stephensen.

Hvad har været jeres største udfordring som startupvirksomhed?

”Den største udfordring har uden tvivl været salget. Vi har brugt mange år på at udvikle og forfine vores løsning – til så tæt på perfekt, som vi overhovedet kunne komme. Men når man så står der med al sin viden og alt sit investerede engagement, og skal få et internationalt marked – tilmed en teknisk specialiseret og svært tilgængelig målgruppe – til at få øje på én, så er det en hård erkendelse, når det ikke lykkes med det samme,” siger Henrik Neuschäfer Larsen.

”Vi troede i starten, at det var nok at bygge et robust kvalitetsprodukt, der virkede. Men vi fandt hurtigt ud af, at man skal bevise det – igen og igen. Og det tager tid i en branche, hvor kvalitet bliver målt over år, ikke uger,” supplerer Jens Peter Bredholt.

”I dag har vi heldigvis både feltdata og tilfredse kunder, der taler vores sag. Men rejsen fra prototype til anerkendelse har været lang, og den har lært os at være tålmodige og ekstremt grundige i alt, hvad vi gør,” slutter Henrik.

I er medlemmer hos Danske Maritime – hvordan har det gavnet jer?

”Det har det på flere niveauer,” fortæller Henrik Neuschäfer Larsen. ”For det første har vi haft stor glæde af den faglige sparring og det overblik, Danske Maritime tilbyder. De har et dygtigt team, der forstår branchens kompleksitet, og som samtidig er gode til at stille skarpt på mulighederne, også for virksomheder som vores, der arbejder i en mere specialiseret niche.

Vi har også brugt medlemsforaene til at møde andre aktører i industrien, både større og mindre, og den adgang til netværk og videndeling er værdifuld. Særligt når man som os er en mindre virksomhed, der opererer globalt.

Medlemskabet har desuden givet adgang til international eksponering. Et godt eksempel er Copenhagen Subseas deltagelse i Sea-Air-Space 2025 i Washington D.C., hvor CEO Jakob Olsson deltog i den danske delegation organiseret af Danske Maritime, Naval Team Denmark og den danske ambassade. Delegationen samlede beslutningstagere og teknologivirksomheder fra både den amerikanske og danske forsvarsindustri og åbnede døren til nye partnerskaber inden for undervandsteknologi,” forklarer Henrik Neuschäfer Larsen.

Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for Copenhagen Subsea?

”Vi har et klart mål om at blive markedsledende inden for elektriske thrusters til undervandsbrug. Samtidig fortsætter vi udviklingen af vores SeaBadger ROV, som er designet til effektiv skrogrensning af store skibe, uden brug af dykkere.

Gennem vores søsterselskab Hydro Hull Cleaning har vi dokumenteret teknologien i praksis, og det har nu ført til, at SeaBadger MKII er fuldt implementeret som primær skrogrensningsløsning hos en international kunde i Gibraltar. Her har den overtaget pladsen fra en større etableret ROV-konkurrent. Et tydeligt bevis på, at markedet efterspørger pålidelige, effektive og teknisk gennemførte løsninger.

Det er et vigtigt gennembrud for os og samtidig en bekræftelse af, at vores fokus på kvalitet og feltafprøvet teknologi skaber reel værdi for kunderne,” afslutter Henrik Neuschäfer Larsen.

CV:

• Navn: Henrik Neuschäfer Larsen
• Virksomhedens hjemby: Hellerup
• Uddannelse: Finmekaniker og maskintekniker
• Karriere: Jens Peter og jeg startede konsulentvirksomheden Kapacitet med en målsætning om primært at ansætte maskiningeniører, der havde en solid praktisk know-how og erfaring. Den praktiske erfaring hos en maskiningeniør er utrolig vigtig for et projekt.
• Andet: Jeg har tidligere gennem en del år arbejdet som radiovært på en lokalstation. Det holder Jens Peter meget af at fortælle om.

• Navn: Jens Peter Bredholt
• Virksomhedens hjemby: Hellerup
• Uddannelse: Finmekaniker & BBA

• Navn: Jens Stephensen
• Virksomhedens hjemby: Hellerup
• Uddannelse: M.Sc. Nav. Arc. Marine Eng.

MicroWISE’s testløsning til ballastvand kan bremse spredning af invasive arter

De første spæde skridt til grundlæggelsen af virksomheden MicroWISE blev taget for 15 år siden, da Pia Haecky og Nick Blackburn etablerede virksomheden BIORAS. Her opnåede de succes med en softwareløsning til bevægelsesanalyse og optælling af organismer. Systemet hed LabTrack, og det bruges ofte i forskning til zooplanktonanalyse, dvs. vandlevende organismer.

En forespørgsel fra en kunde var starten til det, der senere blev til BallastWISE-testsystemet. Kunden spurgte, hvorvidt LabTrack kunne bruges til test af zooplanktonorganismer i ballastvand. Behovet for test af levende organismer i skibes ballastvand for at reducere spredningen af invasive arter blev startskuddet til at udvikle en ny løsning, der kunne møde efterspørgslen.

I 2017 trådte Ballastkonventionen i kraft. På baggrund af denne, som skal forhindre, at farvande belastes af uønskede invasive arter, er der opstået et behov for ballastvandtestsystemer ombord på skibe og i havnene. Udledning af ballastvand fra international skibsfart har også bragt invasive arter til de danske farvande, hvor de er med til at fortrænge de herboende arter, hvilket kan forværre det i forvejen pressede havmiljø i Danmark. Ballastvandkonventionen skulle ellers gøre op med udledning af ballastvand i fremmede farvande, men konventionen er blevet gradvist indfaset med en erfaringsopbygningsfase, og hos MicroWISE oplever man, at effekten af konventionen lader vente på sig.

”Der er nu gået syv år, siden Ballastvandkonventionen trådte i kraft, og set ud fra et miljømæssigt perspektiv er det gået for langsomt med implementeringen. Teknologierne findes, og markedet er stort, men udviklingen trænger til at komme op i gear,” forklarer Pia Haecky, der er adm. direktør i MicroWISE.

Dette gælder også Danmark, hvor undersøgelser viser, at vi er gået fra 50 til 100 invasive arter på 30 år. Samtidig viser både danske og udenlandske undersøgelser, at hvert tredje ballastvandanlæg ikke fungerer efter hensigten på grund af enten tekniske eller mandskabsmæssige mangler, så der er i høj grad behov for at teste vandet.

Fra manuel mikroskopi til automatiseret test

Her kan MicroWISEs testløsning blive en stor hjælp for både myndighederne og rederierne: ”MicroWISE har udviklet et system til test af skibes ballastvand, som vi kalder BallastWISE. Systemet måler antal levende organismer i vandprøver og generer en rapport, som viser om vandkvaliteten overholder kravene i Ballastvandkonventionen. BallastWISE er en automatiseret målemetode, som er baseret på billedanalyse og kræver ikke tilsætning af kemikalier. Det har været vigtigt for os, at systemet kan bruges af alle. Man behøver ikke være laborant for at måle levende organismer i ballastvand med BallastWISE. Vi har lige fra starten arbejdet på at udvikle løsninger, der er brugervenlige, ikke kræver tilsætning af kemikalier og kan betjenes af alle,” siger Pia Haecky og fortsætter:

”I 2013 opnåede vi støtte fra Den Danske Maritime Fond til udvikling af et testsystem til tælling af zooplanktonorganismer under 50 mikrometer, da der var få metoder til rådighed til at teste disse, udover manuel mikroskopi. Derefter fik vi en bevilling fra MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) til videreudvikling af løsningen, så den mindre fraktion mellem 10-50 mikrometer også kunne testes ved hjælp af fluorescens, og BallastWISE-testinstrumentet kunne blive den komplette løsning, det er i dag.”

Innovativt team bag udviklingen af avanceret ballastvandsteknologi

MicroWISE-teamet består af Nick Blackburn, der står for softwareudvikling, Pia Haecky, som er mikrobiolog, Kirsten Engell Sørensen, der har ekspertise indenfor fytoplankton- og zooplanktonovervågning og taksonomi, samt Per Ove Poulsen, som er ansvarlig for hardware- og kamerateknologi. Pia Haecky fortæller her lidt mere om vejen ud i livet som selvstændig:

”Vi valgte at tage springet, da vi i udgangspunktet havde nogle produkter at udvikle på. Derfra var den største udfordring selvfølgelig usikkerheden omkring økonomi og svingende omsætning, som kan gøre planlægning til en udfordring. Men det er jo et vilkår. Hvis man vil være iværksætter, skal man kunne leve med denne usikkerhed,” siger Pia Haecky, inden hun fortæller om fremtiden for MicroWISE:

”Ambitionen er at levere måleudstyr til havnestatskontrol, shippingbranchen og ingeniører til enkel og hurtig test af ballastvand. Vi har modtaget støtte til et fyrtårnsprojekt til udvikling af et indbygget automatisk system til test af ballastvand. For shippingbranchen vil der være mange fordele ved at indbygge et målesystem, som løbende tester ballastvand og leverer rapporter, der kan fremsendes til havnestatskontrol inden anløb i havn,” fortæller Pia Haecky.

Danske Maritime har sat politisk fokus på ballastvand

”Vi har været medlem hos Danske Maritime siden 2019. Her har vi fået god sparring i forhold til markedsmuligheder for vores teknologi, og vi er blevet inviteret til relevante workshops og møder. Herudover har Danske Maritime sendt spørgsmål og været i dialog med Miljøministeren, Folketinget og de ansvarlige myndigheder vedrørende kontrol af ballastvand. Området er MicroWISE og andre af Danske Maritimes medlemmers primære forretningsområde, så det har vi fulgt det med stor interesse. Det er vigtigt, at man fra dansk side er klar over, hvilke tekniske muligheder, der findes for at bremse spredningen af invasive arter,” afslutter Pia Haecky.

Dialogen mellem Danske Maritime, Folketinget og de ansvarlige myndigheder fortsætter da der fortsat ikke gennemføres systematisk kontrol i danske havne. Der er dermed fortsat en risiko for indføring af invasive arter i de danske farvande, som den maritime industri gerne vil bidrage til at fjerne.

CV:

• Navn: Pia Haecky
• Hjemby: Ebeltoft
• Uddannelse: PhD, mikrobiolog
• Karriere:
  • CEO hos MicroWISE siden 2017, projektleder ved udvikling af analyseudstyr til test og prøvetagning af ballastvand
  • Ansat af IOC UNESCO i IMOs GloFouling projekt for håndtering af skibsbegroning og begroning i andre maritime sektorer (f.eks. akvakultur, olie- og gasindustrien) 2020–2024
  • Projektleder for projektet FishGuard (system til overvågning af fiskeadfærd og velfærd) 2012–2015
  • Biolog hos Siemens Turbomachinery Equipment (2007-2010), hvor jeg arbejdede med biologiske processer i spildvandsrenseanlæg.
  • PhD studerende ved Umeå Universitet i Sverige, hvor jeg arbejdede med biologiske processer i den Botniske Bugt samt i og under havis.
• Som biolog elsker jeg at være ude i naturen. Jeg bor på en lille halvø, Helgenæs, og nyder naturen og nærhed til havet i dagligdagen. Meget af min tid bruges på arbejde og familie. Når der er tid til det, er jeg ude på havet i familiens sejlbåd.

Anders og Joachim drømmer om en global skibsfart, der sejler på halm, træ og nøddeskaller

Drømmen om en international skibsfart, der sejler på ikke-spiselig biomasse, er ikke så utopisk som det måske umiddelbart kan lyde.

Kvasir Technologies er en dansk iværksættervirksomhed, der blev grundlagt i 2018 af Joachim Bachmann Nielsen og Anders Bak Kristoffersen. Sidstnævnte har vi taget en snak med i forbindelse med dette portræt. Virksomheden har udviklet en teknologi, der gør det muligt at omdanne ikke-spiselige planterester til et olieprodukt, som er så lig fossil olie, at det kan anvendes i skibsmotorer uden at lave ændringer. Det kan for eksempel være planterester som halm, træ og nøddeskaller.

Joachim har en fortid som forsker ved DTU og har desuden en Ph.D.-grad, mens Anders har en baggrund i shippingbranchen, hvorfra inspirationen til at starte Kvasir også stammer. Men mere om det senere.

Ordet Kvasir stammer fra gammelnordisk og er en reference til at kvase, hvor det her skal forstås, at man kvaser de førnævnte ikke-spiselige planterester og omdanner dem til et olieprodukt.

Hvordan blev Kvasir til?

Joachim var jo forsker på DTU, der forsøgte at sælge en teknologi til min arbejdsplads, bunkervirksomheden, Monjasa. Jeg ledede projektet for Monjasa, men i sidste ende var der ikke opbakning fra ledelsens side til at investere i projektet. Jeg så en meget stor mulighed i teknologien og var overbevist om, at timingen var helt perfekt. Tilbage i 2018 var shipping-/bunkerindustrien meget optaget af at leve op til de nye regler om svovl i skibsbrændstof, der trådte i kraft d. 1. januar 2020. Det virkede oplagt, at det næste store problem for branchen var klimapåvirkninger. Derfor gik Joachim og jeg sammen om at starte Kvasir.

Fra start af søgte vi forskningsmidler, hvilket vi blev bevilget, og det gjorde, at vi kunne leje nogle lokaler hos DTU og samtidig give noget løn til Joachim, der så kunne være fuldtid på projektet. Jeg hjalp til i det omfang, jeg kunne fra sidelinjen. Så det var om aftenen og i weekenden, indtil økonomien var til, at jeg kunne gå ombord fuldtid i januar 2020, hvor vi blev bevilget en portion penge af ShippingLab til et samarbejde med rederiet Norden.

Hvad gik det projekt, ShippingLab støttede, ud på?

Det gik ud på, at vi gerne ville bevise, at det her kunne lade sig gøre i større skala. På laboratoriet kunne vi bevise det i lille skala, men det rykker ikke noget, før vi viser, at det her faktisk kan lade sig gøre på den store klinge.

Da der første gang dryppede olie ud i den anden ende efter processen med at omdanne biomasse, var det en stor milepæl, vi opnåede. Med det viste vi, at teknologien også kan opskaleres til et industrielt anlæg. Norden var så med til at rådgive og validere, at oliens kvalitet rent faktisk var, som den skulle være for at kunne bruges i skibsfarten.

Hvad har været jeres største udfordring i springet ud i livet som iværksættere?

Det er enormt dyrt at udvikle en ny procesteknologi, der kræver så stor skala, som det gør indenfor skibsbrændstof. Vores minimal viable product, altså en virksomheds første brugbare offentlige version af et produkt, er et mini bio-raffinaderi, der koster omkring €40 millioner, og det er naturligvis svært at f inansiere, før det er bevist, at det virker.

Vi har derfor skaleret op i stadier. 1kg/ time – 100 kg/ time, og håber næste år at kunne igangsætte et projekt med 10.000 ton om året kapacitet. Her skal man tænkte på, at et stort oceangående containerskib kan bruge mange ton brændstof i timen, så 100kg/time kan lyde af meget, men det er selvfølgelig langt fra målet. Det er et rigtig godt skridt på vejen, og ultimo 2025 håber vi at kunne træffe beslutning om at bygge et kommercielt anlæg, hvor vi håber på at producere 10.000 ton om året. Og så er vi ved at være et sted, hvor vi rent faktisk kan sige, at det er noget, vi kan tjene penge på og drive en kommerciel forretning på. Om end det stadig vil være en lille kommerciel forretning. Hvis vi tager Norden som eksempel, så bruger de over 1 million tons brændstof om året. Mærsk bruger over 12 millioner ton om året. Så i det perspektiv vil det stadig være en lille forretning.

I er medlem hos Danske Maritime. Hvad har medlemskabet givet jer?

Vi har taget del i det iværksætternetværk, der er hos Danske Maritime, hvor vi har mødt andre maritime iværksættere. Det har givet inspiration på forskellige måder. Vi kommer jo med en shippingbaggrund, og vores fokus er på det maritime område, så det var naturligt for os med et medlemskab hos Danske Maritime. Også fordi vi gerne vil bevare synligheden i den maritime industri, og vi vil gerne bevare et maritimt netværk. Vi har også deltaget ved konferencer i regi af Danske Maritime.

Hvordan ser fremtiden ud for Kvasir?

Jamen, som vi talte om før, så håber vi jo at kunne skalere til et industrielt anlæg i slutningen af 2025. Vi er gået fra at være Joachim og jeg til at have over 20 ansatte. Energistyrelsen gav støtte gennem EUDPprogrammet, mens Mærsk investerede i os sammen med statens investeringsfond, EIFO. Vi fik ligeledes t ildelt en stor bevilling fra EU, hvilket har muliggjort, at vi er vokset, og det, håber vi jo, fortsætter. Så lige nu, der ser fremtiden lys ud for Kvasir Technologies.

CV:

• Navn: Anders Kristoffersen
• Hjemby: (for virksomheden): Søborg
• Uddannelse: (højeste niveau): Skibsfører og Maskinmester
• Karriere: 2005-2013 Uddannelse og job som officer i Maersk Tankers, 2013-2020 Shipping afdeling i Monjasa, ansvarlig for operation af skibe, tankterminaler og planlægning af driften i Europa. 2020-> Kvasir fuld tid.
• Navn: Joachim Bachmann Nielsen
• Uddannelse (højeste niveau): Ph.D., Chemical Engineering
• Karriere, hvor de mest relevante job udvælges: 2012-2016 Ph.D., 2016-2018 Post doc forsker på DTU, 2018-> Kvasir fuld tid

Et innovativt bidrag til et renere havmiljø

Hvem er FLEX-FEB?

FLEX-FEB ApS er en iværksætter virksomhed, som har hjemme i Marstal. Virksomheden, der er grundlagt af Jens Walther, står bag en banebrydende løsning inden for bekæmpelse af olieforurening til søs. Virksomheden har udviklet fleksible miljøpramme, der på en effektiv måde bekæmper olieforurening og samtidig renser det oliefyldte vand for olie, der efterfølgende kan genanvendes. Særligt på lavt vand er prammen effektiv.

Hvorfor valgte du at springe ud som iværksætter?

”Jeg valgte ikke at blive iværksætter. Det skete som en naturlig følge af en proces. Jeg havde udarbejdet et nyt konceptuelt grundlag til bekæmpelse af olieforurening til søs, og det koncept byggede bl.a. på en miljøpram. Det var derfor naturligt at prøve at skitsere en miljøpram, der kunne understøtte konceptet, og det ledte til et ønske om at prøve at realisere visionen om en mere samfundsøkonomisk metode til bekæmpelse af olieforurening til søs. Sådan blev jeg iværksætter,” fortæller Jens Walther.

Hvilke udfordringer er du stødt på i din tid som iværksætter?

”Der er mange udfordringer ved at blive iværksætter, men det er man heldigvis ikke klar over, når man starter. Så var man aldrig gået i gang. Men jeg var nok også drevet af, at jeg gerne ville afprøve, om de kompetencer og erfaringer, jeg havde tilegnet mig i mine 40 år som offentlig ansat også kunne bære i den private sektor.”

”Umiddelbart skulle man tro, at de produktmæssige udfordringer er de største, men det var ikke været tilfældet for FLEX-FEB. Det har helt klart været de administrative og økonomiske udfordringer, der har fyldt mest. De produktmæssige udfordringer, som der har været mange af fordi det containerformat, vi har valgt t il miljøprammen, er designmæssigt dimensionerende, ligesom vores beslutning om, at miljøprammene skal kunne stables inden i hinanden, har givet en række designmæssige udfordringer. (..) De administrative opgaver og økonomiske udfordringer har til gengæld været et rent helvede. Som iværksætter er man tændt af den hellige ild, og man ønsker at bruge sin tid på design og udvikling af sit produkt og ikke på administration. Men det bliver man nødt til,” siger Jens Walther.

Baggrundshistorie og værdier

I januar 2020 blev FLEX-FEB grundlagt med det formål at udvikle, designe og bygge verdens første fleksible miljøpram. Jens’ inspiration kom fra hans tid som leder i Søværnet:

”Ideen til den fleksible miljøpram stammer fra dengang jeg var chef for søværnets 1. eskadre i Frederikshavn, og havde ansvaret for at opstille havmiljøberedskabet til søs i Danmark. Det gav anledning til at udvikle et helt nyt koncept for bekæmpelse af olieforurening til søs, og kerneproduktet i det koncept er den fleksible miljøpram. Som iværksætter er finansiering ofte en udfordring, og derfor vil jeg også gerne nævne, at vi aldrig var nået hertil, hvis det ikke var for støtte fra Miljøstyrelsen (MUDP), Innovationsfonden (Innobooster) samt et lån fra Den Danske Maritime Fond på nogle gunstige vilkår,” fortæller Jens Walther.

Virksomhedens kerneværdier, der inkluderer synlighed, tillid, ansvarstildeling og medinddragelse, præger samarbejdet med mere end 25 underleverandører. Jens Walther understreger, at det er en prioritet for ham, at FLEX-FEB primært benytter danske underleverandør. Søby Værft, der er den primære samarbejdspartner, har været afgørende for udviklingen af den første prototype.

”Vi var aldrig kommet i mål uden deres assistance og professionalisme. Der har tilsvarende været rigtig god sparring med andre underleverandører i den maritime industri,” siger Jens Walther.

FLEX-FEBs miljøpram

FLEX-FEBs fleksible miljøpramme er designet til at opsamle olieblandet vand, filtrere det, lede det rensede vand tilbage i havet og opbevare olien, indtil den kan pumpes over i et tankanlæg og genanvendes. Den fleksible miljøpram er 100% effektiv, da filtreringen finder sted i selve miljøprammen.

Hvilken innovativ eller unik tilgang har virksomheden bragt ind i branchen?

”Den patenterede fleksible miljøpram er en opfindelse, der introducerer en helt ny måde at bekæmpe olieforurening til søs på. Miljøprammen har et foot print som en 20´ container, så den er ikke større end, at den kan bygges på selv små værfter, hvis de behersker teknikken med at svejse tynde aluminiumsplader. Potentialet for fleksible miljøpramme er stort, ikke bare i Danmark, men også på den europæiske scene, så potentielt er der også en del arbejdspladser i den danske maritime industri,” udtaler Jens Walther.

Stor gavn af medlemskab hos Danske Maritime

FLEX-FEB har været medlem af Danske Maritime siden januar 2021, hvor virksomheden også lejede kontorplads hos organisationen.

“Medlemskabet af Danske Maritime har været til rigtig god gavn for FLEX-FEB. Både fordi vi fik lejlighed til at mødes med andre maritime startups, og fordi alle Danske Maritimes medarbejdere lige fra direktøren til sekretæren altid har været meget imødekomne, tilgængelige og hjælpsomme. Både med hjælp til konkrete problemer og god sparring når ideer og strategier skulle testes,” siger Jens Walther.

Hvad byder fremtiden på for FLEX-FEB?

”Det er FLEX-FEB primære mål at blive leverandør af fleksible miljøpramme til de myndigheder, der har sektoransvaret for bekæmpelse af olieforurening til søs, og det er Søværnet og Beredskabsstyrelsen. Fleksible miljøpramme kan virkeliggøre den politiske ambition om, at de kommende patruljeskibe også skal kunne løse havmiljøopgaver.”

“Ambitionsniveauet på længere sigt er også at blive leverandør til de andre beredskaber og bugser- og bjærgningsselskaber, som er engageret i opgaver, hvor der kan forekomme olieudslip. I første omgang er ambitionsniveauet nationalt, men der har allerede været kontakter til myndigheder og virksomheder i EU, som har vist interesse for den fleksible miljøpram,” udtaler Jens Walther.

Fremadrettet vil FLEX-FEB fokusere på at optimere og udvide anvendelsesområdet for deres fleksible miljøpramme. Planer om større miljøpramme, der bevarer det samme footprint som den nuværende FEB-I, tegner fremtiden for virksomhedens fortsatte bidrag til miljøvenlige løsninger i maritime omgivelser.

CV:

Navn: Jens Walther
Hjemby: (for virksomheden): Marstal
Uddannelse: (højeste niveau): Søofficersuddannelse suppleret med et års videregående stabsuddannelse ved Royal Navy Defence College i Greenwich og en et års post graduate uddannelse i militær forsvarsteknologi ved Royal Navy Technical University i Plymouth

Karriere:

• Chef for Marinehjemmeværnet
• Chef for 1. eskadre i Frederikshavn
• Chef for søværnets våbenskole på Sjællands Odde
• Stabsofficer i NATO militære stab i Bruxelles
• Chef for inspektionsskibet HVIDBJØRNEN
• Chef for operationsafdelingen i Forsvarets Efterretningstjeneste
• Chef for korvetter af NIELS JUEL klassen. Tillige divisionschef
• Stabsofficer i Forsvarskommandoen, planlægningsafdelingen
• 5 år som skibschef i missilbåde af WILLEMOES-klassen under den kolde krig

Fritids- og hobbyinteresser: Min hund HUMLE. En rigtig dygtig dansk-svensk gårdhund. Samt redigering af smalfilm og videooptagelser.

Dansk startup bruger digitale modeller og operationelle data til at forbedre skibes drift

VesOPS er en iværksættervirksomhed, der blev etableret i 2021 med hovedsæde i Svendborg. Virksomheden er sat i verden for at indfri det store potentiale, der ligger i den grønne omstilling af skibsfarten. Det gør man blandt andet ved at reducere skibenes energiforbrug. Herunder fortæller stifter af VesOPS Søren Vinther Hansen mere om livet som iværksætter, virksomheden samt den rejse, som han og virksomheden har været på indtil nu.

Hvad er historien bag VesOPS?

Jeg har arbejdet inden for skibsfarten i over 40 år. Først som aktivt sejlende og senere som rådgiver inden for industrien. I 00’erne begyndte jeg at arbejde med optimering af skibes operationer igennem beslutningsstøttende softwaresystemer, udviklet for operatører og skibenes besætninger. Systemerne indeholder digitale modeller af det enkelte skib, og kombineret med operationelle data opsamlet i skibene beregnes forskellige optimeringsløsninger, der kan bruges til at forbedre skibenes drift. Løsningerne præsenteres for brugerne via en webløsning i forskellige dashboards, der er udviklet til formålet. Efter at have arbejdet for en række virksomheder i industrien, gik jeg ud og blev selvstændig i 2021 og etablerede VesOPS ApS.

Hvorfor valgte du at blive selvstændig?

Jeg havde nogle ideer til løsninger, som jeg ikke rigtigt kunne komme videre med i de job, som jeg havde, og ville derfor prøve, om jeg kunne skabe en fornuftig løsning selv. Et værktøj, som kan bruges til en overordnet strategisk planlægning, der ser ud over den næste rejse for et skib. Jeg ville desuden gerne levere et produkt, der kan hjælpe et rederi med at være på forkant med det, som jeg ser som den store udfordring for fremtidens søfart: At kunne operere i et stadigt mere kompliceret miljø, hvor det ikke bare er det enkelte skib og dets brændstofforbrug, der er i fokus, men hvor der også er et større behov for en fuel strategy, der dækker ESG rapportering, EU ETS og Fuel EU Maritime-områderne. Hvor brændstofprisen måske ikke længere er det vigtigste parameter for en optimal drift, men hvor GHG-udledninger fylder mere og mere.

Hvad har været den største udfordring ved at springe ud som iværksætter?

Det har været at drive en udvikling af et softwareprodukt samtidig med at skulle tjene penge til det. Samt det at skulle varetage alle funktioner i et firma, indtil man tjener penge nok til at ansætte yderlige kolleger.

Hvad er det VesOPS tilbyder?

Vi tilbyder en helhedsløsning, hvor man kan komme med et skib til vores service. Vi evaluerer først skibets design og laver på baggrund af det en komplet digital model af skibet. Hvis det er et nybygget skib, så t ilbyder vi at tage med skibet ud på en speed trial, enten ved levering fra værftet eller på en in-service speed trial for at verificere skibets potentiale for optimering. For eksisterende skibe, tilbyder vi foruden den digitale model også at udføre en energy audit, hvor vi tager ud på skibet. Vi evaluerer skibets udstyr med henblik på energioptimering, og vi evaluerer desuden skibets fremdrivning med samme hensigt.

Næste trin er, at vi sætter den digitale model af skibet ind i VesOPS’ software sammen med operationelle data fra skibet, typisk historiske data og gerne et år tilbage i tiden. Data + model giver så et overblik over, hvordan skibet har præsteret. Vi ser på datakvalitet og fremhæver dette overfor brugeren, da valide data er nødvendig for at lave en god analyse af skibets præstation. Samt det faktum, at valide data skal bruges til at evaluere skibet i forhold til EU MRV (Monitoring, Reporting, and Verification), EU ETS, IMO DCS (Data Collection System) og snart Fuel EU Maritime.

I er medlemmer hos Danske Maritime – hvor længe har I været det, og hvad får I ud af medlemskabet?

Vi meldte os ind 1. oktober 2022 som iværksættermedlem. Vi er kommet ind i et velfungerende netværk og har fået mange kontakter inden for branchen. Vi har været med på en enkelt messestand med Danske Maritime på DTU, og vi er en del af startupnetværket, hvor vi deltager og giver feedback i de møder, der bliver afholdt.

Hvad ligger der af projekter i den nærmeste fremtid?

Vi fokuserer på at udvikle et system for nærskibsfart og færgedrift. Grænser på skibsstørrelser i forbindelse med compliance regler som EU MRV, EU ETS m.m. har gjort, at interessen for compliance har været mindre for den mindre tonnage, og dermed har der også været mindre interesse for driftsoptimering. Men vi ser, at reglerne for skibe i fremtiden også kommer til at gælde for den mindre tonnage, og dermed kommer der også rapporteringskrav for dem. Samtidig udnytter vi, at den mindre tonnage typisk sejler mere kystnært, så der altid er forbindelse til skibet. Vi kan derved sætte systemet op til at bruge data med høj frekvens. Det bliver desuden en kosteffektiv installation, da vi ikke har behov for større IT-systemer. Man kan sætte enkelte dataloggere ombord, der ikke belaster et mindre skibs budget for meget. Endelig, så gives der feedback til skibet også, så det ikke kun er landsorganisationen, der får analyserne tilgængelige, men også skibet får adgang til det samme real time display.

Videre så udvikler vi et system, der kan bruges på nye el-færger. Samme koncept, men fokuseret på el-drift. I det system, vil der også være mulighed for at tilknytte dataopsamling og analyser med henblik på at få et lag af autonomi i skibets drift. Lige nu er vi involveret i et projekt med centeret for autonom skibsfart i Svendborg (MARS), hvor vi undersøger mulighederne for at udvikle et system, der kan håndtere autodocking af færger.

Hvad bringer fremtiden for VesOPS?

Vi vil gerne tilbyde kunderne en løsning, der kan hjælpe dem med at reducere deres operationsomkostninger og gøre det mere enkelt at træffe beslutninger i en mere kompliceret verden. En forbedret brug af de enorme mængder af data, der genereres i forbindelse med drift af et skib, som kan gøre enkelt for en bruger at sikre den bedst mulige operation af et skib. Så vi er på en spændende vækstrejse. Vi er nu tre fastansatte og fem kontraktansatte, og vi vil gerne være større og samtidig være en rigtig god arbejdsplads for vores medarbejdere.

CV:

Navn: Søren Vinther Hansen
Uddannelse: Skibsingeniør med Ph.d.
Karriere: Navigatør (ØK, Maersk, Dannebrog, KNI)
Fritidsinteresserer: Jeg sejler i en Ylva, kan stadig windsurfe og løber gerne et maratonløb

Små fartøjer, store ambitioner: Sensemakers vil gentænke overvågning til havs

”For os handler Sensemakers ikke kun om teknologi, men om at skabe reel værdi i forståelsen af havet.” Sådan siger Søren Femmer Jensen, en af de to grundlæggere af virksomheden Sensemakers, der med sine autonome fartøjer har store ambitioner om at komme verdens have til undsætning. Kunderne er fx myndigheder, der har til opgave at overvåge det maritime miljø. Virksomheden arbejder målrettet på at gøre miljødata fra havet langt mere tilgængelige, og ambitionen er at skabe løsninger, der kan følge udviklingen i havmiljøet tættere, hyppigere og mere præcist end nogensinde før.

Fra Porsche Engineering til maritim deeptech

Grundlæggerne, Søren Femmer Jensen og Jakob Brömauer, mødtes på Bornholm, hvor sidstnævnte var flyttet til med sin familie efter fem år som udvikler hos Porsche Engineering. På solskinsøen midt i Østersøen blev de to enige om at lave en deeptech virksomhed med fokus på dataindsamling om havmiljøet. Det viste sig at være et godt match. Søren har en uddannelsesbaggrund som cand.merc. og har startet en række virksomheder tidligere. Han udvikler den kommercielle del og står for fundraising, partnerskaber og markedsføring af virksomheden, mens Jakob er ansvarlig for den tekniske udvikling. Efterfølgende er en tredje partner Carl Andreasen kommet ind som medejer i virksomheden og står med ansvar for udvikling af det maritime autonomisystem til navigation. Vi har taget en snak med den ene af grundlæggerne Søren Femmer Jensen.

”For os handler Sensemakers ikke kun om teknologi, men om at skabe reel værdi i forståelsen af havet. Jakob og jeg fandt sammen på Bornholm, hvor vi havde mulighed for at tænke mere åbent og eksperimentere i et tempo, der gav plads til nye idéer. Østersøen blev så at sige vores laboratorie, og det var her, vi mærkede, at vores kompetencer og tilgang supplerede hinanden på en måde, der kunne løfte projektet langt videre, end vi først havde forestillet os. Da Carl kom ind i teamet med sin ekspertise i maritim autonomi, blev det tydeligt, at vi var ved at opbygge noget, der havde teknisk tyngde ud fra et stærkt fælles engagement i havmiljøet,” siger Søren Femmer Jensen.

USV-teknologi skal løfte vores forståelse af havet

”Det er vores mål at skabe en kosteffektiv USV-platform, der gør det muligt at automatisere og opskalere marin dataindsamling eksponentielt. Ved at skabe mere og bedre data om havmiljøet fra vandoverflade til havbund bliver der et bedre grundlag for at planlægge og træffe beslutninger, der sikrer maritime industriers samspil med de blå økosystemer. Det handler både om at beskytte naturområder, men også dokumentere effekten af naturpositive løsninger i industrien, hvor der skabes nye habitater og levesteder for planter,” fortæller Søren Femmer Jensen.

Som et nyt forretningsben er Sensemakers ved at udvikle løsninger til automatiseret overvågning af infrastruktur og maritim sikkerhed blandt andet i havneområder. Ved hjælp af små docking stationer har virksomheden fundet en effektiv måde at holde de elektriske USV’er i drift og i vandet året rundt.

”Vi befinder os i et tidspunkt, hvor behovet for præcise havmiljødata eksploderer. Havvind, kystnære aktiviteter og beskyttelsen af kritisk infrastruktur skaber nye krav til overvågning og dokumentation, som traditionelle forskningsskibe ikke altid kan løse. Her kan små, energieffektive og ubemandede fartøjer spille en nøglerolle. Vores ambition er at gøre adgang til havdata bredt tilgængeligt ved at kombinere sensorer, robotisk mobilitet, netværkskommunikation og på sigt AI-baseret styring. Det giver mulighed for langt mere systematisk, kontinuerlig og omkostningseffektiv dataindsamling året rundt, og det er præcis den type beslutningsgrundlag, både myndigheder, forskning og industri efterspørger i dag,” siger Søren Femmer Jensen og fortsætter:

”Vi vil gerne sætte en ny standard for maritim autonomi og vise, at små ubemandede fartøjer kan være i sikker drift på havet gennem remote operationer og på sigt opnå fuld autonomi ved hjælp af AI baseret styring og antikollision software,” fortæller Søren Femmer Jensen.

Medlemskab hos Danske Maritime styrker indsigt i branchen

”Vi har været medlem af Danske Maritime siden april 2025. Vi søgte om medlemskab, fordi vi kunne se en værdi dels i at kunne sparre med organisationens medarbejdere, men dels også i at vi kunne deltage på konferencer, internationale fremstød og lignende, som organisationen arrangerer. Desuden har det været positivt at få et større kendskab til de øvrige virksomheder i den maritime industri,” siger Søren Femmer Jensen.

NextMariner vil bygge en digital bro mellem talent, uddannelse og den globale maritime industri

Den maritime industri er midt i et generationsskifte. Behovet for nye færdigheder, datadrevet rekruttering, fuldt engagement i branchen og større gennemsigtighed i karriereveje er tydeligere end nogensinde. Her positionerer NextMariner sig som en ny digital aktør med ambitionen om at modernisere den globale maritime arbejdsstyrke – med Danmark som et naturligt omdrejningspunkt.

En platform skabt i krydsfeltet mellem to maritime nationer

NextMariner blev grundlagt af Neha Mehta og udspringer af hendes personlige og professionelle erfaringer som søfarende og senere som maritim professionel. NextMariner fokuserer i øjeblikket på to maritime nationer, Danmark og Indien – en førende maritim nation og dens største kilde til søfarende, to nationer med stærke, men forskellige maritime traditioner.

Danmark er kendt for innovation, kvalitet og regulering, mens Indien er en af verdens største leverandører af søfarende. Da manglen på kvalificerede søfarende og medarbejdere til den maritime industri stiger hvert år, og omkostningerne til maritim uddannelse stiger voldsomt, har netop dette spændingsområde været afgørende for virksomhedens vision.

“Jeg så en strukturel kløft mellem talent, uddannelse og reelle karrieremuligheder. Samtidig oplevede jeg, hvor fragmenteret adgangen til information og netværk var – især for unge og økonomisk udfordrede kandidater,” siger Neha Mehta.

Visionen var derfor at skabe en platform, der demokratiserer maritime karrierer og gør det lettere for både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og maritime fagfolk at finde hinanden på tværs af grænser. Missionen er at støtte nye generationer med adgang til maritim uddannelse og prioritere arbejdsstyrkens engagement i den maritime sektor.

Værdier forankret i tilgængelighed, mangfoldighed og data

NextMariner er bygget på klare kerneværdi: tilgængelighed, mangfoldighed, engagement og datadrevne beslutninger. Platformen fokuserer på at forbedre engagementet i brugerprocesser og skabe mere lige og gennemsigtige muligheder, samtidig med at unge maritime talenter får bedre indsigt i karriereveje, krav og muligheder.

Som solostifter har Neha Mehta stået over for de klassiske iværksætterudfordringer – begrænset adgang til kapital, valg af den rigtige medstifter og adgang til de rigtige netværk. Alligevel har platformen oplevet en støt stigende interesse fra både brugere, partnere og maritime organisationer.

“Det danske maritime miljø er stærkt, og viljen til at dele viden er der. En startup har mange forskellige opgaver på daglig basis, vi skal være agile, men samtidig vælge vores næste skridt med omhu. Derfor tror vi på, at de rigtige netværk kan være indsigtsfulde og hjælpe os med at nå det næste trin. Feedback fra branchen har været afgørende for at nå hertil,” understreger hun.

Digitale løsninger med respekt for maritime traditioner

NextMariner tilbyder en digital platform, der samler maritime karrieremuligheder, branchens arbejdsstyrke inklusive studerende samt en database over maritime akademier og virksomheder. Platformen er designet på en sådan måde, at maritime arbejdsstyrker interagerer med hinanden uanset geografiske grænser, og organisationer kan få feedback fra netværk, kunder, leverandører og medarbejdere.

Formålet er at øge synligheden af kompetencer og muligheder, reducere rekrutteringstiden og skabe et bedre match mellem virksomheder og kandidater.

En central del af denne udviklende platform er mentorprogrammet, hvor studerende og unge professionelle matches med erfarne maritime professionelle. Dette styrker både videndeling, fastholdelse og langsigtet rekruttering i branchen.

Innovation i NextMariner handler ikke kun om teknologi, men om at kombinere digitale værktøjer med branchens værdier og menneskelige relationer. Platformen fungerer som et professionelt mødested, der nedbryder kulturelle, geografiske og strukturelle barrierer i den maritime sektor.

Medlemskab af Danske Maritime – et naturligt næste skridt

NextMariner blev medlem af Danske Maritime i november 2025. For virksomheden er medlemskabet et strategisk skridt mod en stærkere forankring i det danske maritime økosystem.

“Danmark har en unik maritim klynge med høj professionalisme og stærke værdier. Som en ny aktør ser vi Danske Maritime som en vigtig platform for netværk, sparring og partnerskaber,” siger Neha Mehta.

Forventningen er, at dialogen med etablerede aktører vil bidrage til både produktudvikling og skalering.

Et globalt perspektiv med et dansk fokus

Fremadrettet har NextMariner klare ambitioner. Målet er at etablere sig som den førende globale maritime karriereplatform med stærke institutionelle partnerskaber og en klar dansk profil.

De næste skridt omfatter yderligere udvikling af platformens funktioner og styrkelse af samarbejdet mellem maritime individer, akademier og shipping-/maritime virksomheder på tværs af lande.

Samtidig ønsker virksomheden aktivt at bidrage til at øge synligheden og attraktiviteten af den danske maritime sektor – ikke mindst over for internationale talenter.

“Hvis vi vil sikre fremtidens maritime arbejdsstyrke, skal vi tænke globalt, men handle ansvarligt og lokalt. Danmark har alle forudsætninger for at gå forrest,” konkluderer Neha Mehta.

Om iværksætteren

Navn: Neha Mehta
Bopæl: Odense, med rødder i Indien
Baggrund: Maskinmester / MBA med over 19 års erfaring fra både tekniske og kommercielle roller.
Motivation: At skabe inkluderende, bæredygtige karriereveje og styrke diversiteten i den maritime industri.

Ny teknologi fra dansk, maritim start-up gør bundmaling grønnere og billigere

EnCoat er en dansk virksomhed, der arbejder med at udvikle nye løsninger til bundmaling, som kan bidrage til at reducere udledningen af kobber til havmiljøet. Med en patenteret indkapslingsteknologi undersøger virksomheden, hvordan man kan mindske råvareforbruget i en branche under stigende miljøkrav og økonomisk pres.

Herunder kan du læse et interview med CEO Andreas Møgelhøj, som giver et indblik i menneskerne bag virksomheden, samt om rejsen fra idé til produkt.

Hvilken plads er det, I udfylder i den maritime industri?

”Den nuværende marineindustri står over for en kritisk dobbeltudfordring inden for bundmaling, som de eksisterende løsninger ikke kan løse effektivt:

For det første: Hvert år udledes der anslået 50.000 tons kobber i verdenshavene fra skibsmaling. Denne massive udledning belaster de marine økosystemer og er under et støt stigende regulatorisk pres globalt.

Dernæst er der et stort økonomisk potentiale. I traditionel bundmaling udgør kobber ca. 40 pct. af malingens vægt. Med forventningen om, at den globale efterspørgsel på kobber vil to- eller tredobles i de kommende årtier, står producenterne over for stigende råvareomkostninger og pressede marginer.

EnCoats teknologi kan halvere udledningen af kobber og samtidig reducere omkostninger fra malingsproduktionen. Ved at indkapsle det aktive materiale kan mængden op til halveres med samme performance,” fortæller Andreas Møgelhøj.

Historien bag EnCoat

EnCoat har sine rødder i et spinoffprojekt relateret til Novozymes, hvor målet oprindeligt var at integrere enzymer i bundmaling. Eva Wallström blev tilknyttet som ekspertkonsulent, men det viste sig hurtigt, at enzymer var for volatile til formålet. For at stabilisere dem, udviklede Eva en unik indkapslingsteknologi. Da enzym-vejen viste sig at være for omkostningstung grundet komplekse EU-godkendelser, tog projektet en drejning: Eva anvendte teknologien på allerede godkendte aktive stoffer i stedet. Da det stod klart, at denne tilgang kunne skabe råvarebesparelser, overgik EnCoat fra at være en konsulentvirksomhed til en fokuseret startup.

Den lange vej fra idé til produkt

Hvordan kom I fra idéen om, at det her kunne have et potentiale til, at I rent faktisk har en forretning?

”Eva har gennem årtier drevet eget laboratorium og fungeret som uafhængig rådgiver for malingsindustrien. Iværksætteriet faldt hende naturligt som en forlængelse af hendes tekniske nysgerrighed. Qua hendes store erfaring fra industrien har hun et meget stort netværk.

Personligt var jeg et årti hos Haldor Topsoe. Men da muligheden for at bygge en virksomhed op fra bunden præsenterede sig, så var det svært at sige nej til.

Men selvom vi har bevist teknologien og oplever industriel interesse, er de største barrierer knyttet til branchens natur:

1. Tidskonstanten: Biologi kan ikke fremskyndes. Det kræver 12 til 18 måneders data fra statiske paneltest at overbevise industrien om langtidsholdbarheden, uanset hvor gode vores egne testresultater er. Desuden er det store tunge globale virksomheder, som ikke ændrer sig på en nat.
2. Kapitalintensiv udvikling: Finansiering af avanceret laboratorieudstyr, globale patentfamilier og de langvarige testforløb kræver betydelig tålmodighed og kapital.

EnCoat drives af to centrale værdier. For det første vil vi gerne fungere som det afgørende bindeled mellem universitetsforskning og praktisk implementering i den maritime hverdag. For det andet vil vi gerne bidrage med reel bæredygtighed. Vi søger miljørigtige løsninger, der ikke bare er grønvask, men som løser virkelige problemer på en teknisk og økonomisk bedre måde,” siger Andreas Møgelhøj.

EnCoat har patenteret en inert indkapslingsteknologi baseret på ingredienser, der i forvejen er godkendt til brug i maling. Den store strategiske fordel er, at løsningen ikke kræver nye EU-godkendelser (BPR – Biocidal Products Regulation), hvilket normalt tager 10 år og koster 10 mio. EUR.

”Hele branchen har eksisteret i 100 år og er meget veletableret. Vores løsning er skalerbar og relativt enkel at implementere. Det eneste, vi gør, er at ændre en ingrediens i malingen (biocider) og erstatte den med en indkapslet version. Så kan hele industrien spare penge og gøre noget godt for verdenshavene,” forklarer Andreas Møgelhøj.

Medlemskab i Danske Maritime

Hvad håber I at få ud af medlemskabet hos Danske Maritime?

”Som nyt medlem pr. 2026 ser vi frem til at tappe ind i det stærke netværk og bruge foreningen som en platform for dialog med den øvrige danske maritime klynge, ligesom vi håber, at det kan bidrage til yderligere eksponering.

Vi arbejder i dag sammen med flere af de store aktører på markedet om at afprøve teknologien i praksis. Vores næste skridt er at tage de første erfaringer videre mod en bredere anvendelse i industrien.

Etableringen af vores egen pilotproduktion er det næste store skridt, som vil gøre os i stand til at levere de mængder, der kræves til de første større testapplikationer på havgående fartøjer,” afslutter Andreas Møgelhøj.

Om personerne bag

Andreas Møgelhøj er CEO og kommer med 10 års erfaring fra Haldor Topsoe inden for salg og ledelse, herunder tre år som udstationeret i Kuala Lumpur, Malaysia. PhD i Fysik/Kemi (KU/DTU samt to år af PhD’en på Stanford University).

Eva Wallström er CTO & stifter af virksomheden. Eva er en af branchens mest erfarne profiler med næsten 40 år i malingsindustrien som selvstændig konsulent. Master i Materialefysik (Umeå Universitet).

Yderligere fakta:

Andreas Møgelhøj: Er en passioneret formidler og har vundet adskillige internationale talekonkurrencer (Toastmasters International). Han finder sin styrke i krydsfeltet mellem kompleks videnskab og kommunikation.

Eva Wallström: Besidder en sjælden kombination af dyb teoretisk viden om materialer og en praktisk hands on erfaring fra laboratoriet, som efter fire årtier i branchen, er uvurderlig.

CORES vil gøre tabte containere sporbare

Drømmen om at gøre tabte containere til et håndterbart og systemisk problem begyndte ikke i et internationalt hovedkvarter. Den begyndte i en skurvogn i sommeren 2022. Her blev et velkendt, men ofte fortrængt vilkår i shipping vendt: Hvad gør vi egentlig, når containere går tabt på havet – især dem med farligt gods?

Vi har talt med Brian H. Pedersen, CEO og CTO i CORES, om idéen, systemet og ambitionen om at skabe en ny maritim infrastruktur.

Fra skurvogn til systemtænkning

Hvordan opstod idéen til CORES?

“Det startede med en samtale om containere, der går tabt til søs. Ikke bare som et tal i en statistik, men som et konkret problem. Når en container med farligt gods forsvinder i havet, påvirker det miljøet, rederiet, kunderne og forsikringsselskaberne,” siger Brian H. Pedersen.

“Vi stillede os selv et simpelt spørgsmål: Hvad sker der, når en container falder overbord – og hvad burde der ske?” siger Brian H. Pedersen.

Den tanke voksede fra en løs idé til et koncept og siden til CORES – Container Rescue System – med ambitionen om at samle teknologi, beredskab og data i én struktur.

Hvad er CORES helt konkret?

“CORES er både en container og et system,” siger Brian H. Pedersen.

Virksomheden arbejder ikke med ombyggede standardcontainere, men med en ny konstruktion i standardmål målrettet farligt gods. Bund, ramme, top og døre følger gældende standarder, så containeren kan indgå i den eksisterende logistik.

“Det, der gør forskellen, ligger inde i sidevæggene,” siger Brian H. Pedersen.

Containeren er udstyret med et fuldautomatisk sikkerhedssystem med udløsermekanisme og flydebælge, som kan holde den flydende i mindst seks til syv dage.

“Hvis en container falder overbord, skal den ikke forsvinde. Den skal blive i overfladen, så vi har tid til at reagere og bjærge den,” siger Brian H. Pedersen.

Samtidig er containeren udstyret med en indbygget blackbox, der via satellit kan sende data og nødsignal. Den giver realtidssporing, alarm og containerdiagnose med information om blandt andet batteriniveau, temperatur og fugt.

“Containeren kan i princippet råbe om hjælp,” siger Brian H. Pedersen.

Der er også integreret AIS-signal, så andre skibe kan registrere containeren og undgå kollision.

Når teknologi bliver til infrastruktur

Hvorfor er det ikke nok bare at have en flydende container?

“Teknologi uden struktur løser ikke problemet,” siger Brian H. Pedersen.

Derfor er CORES bygget op omkring syv sammenhængende enheder, som tilsammen skaber en før, under og efter struktur. Før hændelsen indsamles data og tilbydes track and trace via en digital platform. Under hændelsen sendes alarmen automatisk. Efter hændelsen aktiveres beredskab og bjærgning.

“Vi vil etablere en døgnbemandet alarmcentral, hvor man på et verdenskort kan følge alle CORES containere i realtid,” siger Brian H. Pedersen.

Hvis en container går tabt, sendes positionen direkte til alarmcentralen, og bjærgningsrederier kobles på via digitale abonnementer, så kontrakt og beredskab allerede er på plads.

“Det er her, vi bevæger os fra produkt til infrastruktur,” siger Brian H. Pedersen.

Hvordan skal bjærgningen finansieres?

“Det er ikke gratis at hente containere op af havet. Men det er markant dyrere at finde og bjærge en container, der er sunket, end én der flyder i overfladen,” siger Brian H. Pedersen.

CORES arbejder derfor med idéen om en fond, som kan udbetale præmier til de bjærgningsrederier, der udfører arbejdet. Kapitalen skal opbygges via en platform med blandt andet crowdfunding, forsikringer og donationer.

“På længere sigt ser vi gerne, at der kan etableres en model, hvor et mindre bidrag fra farligt godstransporter går til en fælles bjærgningskasse,” siger Brian H. Pedersen.

Målet er at flytte omkostningen fra akut krisehåndtering til struktureret beredskab.

Ambitionen: En stærk struktur for de syv verdenshave

Hvem står bag CORES?

“Idéen opstod hos René. Jeg tog den videre og begyndte at samle den tekniske struktur,” siger Brian H. Pedersen.

Carl-Eric kom til med økonomisk baggrund og stærke forretningsrelationer og har været central i at koble teknologi og forretning. Han er også stærkt engageret på miljøområdet.  Den første investor kom tidligt ind og så potentialet. Siden er kredsen vokset med kompetencer fra både håndværk, elektronik og industri.

“Den første fælles samling holdt vi på Kattegatcentret. Det var symbolsk at stå i det miljø, vi ønsker at beskytte,” siger Carl-Eric W. Pallesen

I er medlem hos Danske Maritime. Hvad betyder det for jer?

“Vi arbejder i et krydsfelt mellem teknologi, shipping og beredskab, og der giver det mening at være en del af et maritimt fællesskab,” siger Brian H. Pedersen.

Han peger på, at dialogen med andre virksomheder og indsigt i branchens udvikling er værdifuld i en tidlig fase.

“Det er vigtigt for os at være synlige i den maritime industri og have adgang til et netværk, hvor vi kan sparre om både regulering, forretning og samarbejdsmuligheder,” siger Brian H. Pedersen.

Hvor langt er I i dag?

“Vi har tegningerne, vi har prototypearbejdet i gang, og vi har indledt dialog med både bjærgningsrederier og en containerproducent,” siger Brian H. Pedersen.

Målet er at søsætte den første CORES container i januar 2027.

“Det er ambitiøst, men vi mener, at timingen er rigtig,” siger Brian H. Pedersen.

Hvad driver jer personligt?

“Der er noget fascinerende ved at bygge en kæmpe stålkasse med raffineret teknologi. Men det er ikke kun fascinationen. Det er også tanken om, at vi kan gøre noget konkret ved et problem. Et problem som i dag ofte ender på havets bund, ude af syne, og i særdeleshed til skade for vores miljø og sikkerhed – både straks og på sigt” supplerer Carl-Eric W. Pallesen.

For teamet  handler CORES ikke kun om forretning, men om at tænke ansvar ind i systemet, før noget går galt.

“Hvis vi lykkes, er det ikke bare en container, vi sender i vandet. Det er en ny måde at håndtere tabte containere på,” siger Brian H. Pedersen.

Danmark er en af verdens førende maritime nationer. Vores virksomheder designer og bygger skibe, udvikler teknologi og leverer løsninger til kunder over hele verden, fra virksomhedernes hovedkontorer i Danmark såvel som fra datterselskaber i det meste af verden. Derfor er den maritime industri i høj grad påvirket af den internationale udvikling. Geopolitiske spændinger, handelskonflikter og stigende stormagtsrivalisering påvirker ikke alene verdensøkonomien – de påvirker også danske virksomheders investeringer, vores arbejdspladser og forsyningssikkerhed.

En ny geopolitisk virkelighed

Ruslands invasion af Ukraine, voksende spændinger mellem USA og Kina, konflikter i Mellemøsten og et øget strategisk fokus på Arktis har ændret de internationale rammevilkår. Samtidig udfordres den regelbaserede verdensorden, som i årtier både har været grundlag for dansk eksport og international handel, men også for den globale regulering af søfarten

Fri handel kræver sikkerhed

Åbne markeder og fri sejlads er afgørende for dansk velstand. Derfor skal Danmark fortsat arbejde aktivt for stærke internationale samarbejder gennem EU, NATO og FN’s internationale søfartsorganisation IMO. Internationalt samarbejde handler også om lige konkurrencevilkår, robuste forsyningskæder og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Europa skal kunne mere selv

Den geopolitiske udvikling har vist, at Europa skal kunne udvikle og fastholde strategiske maritime kompetencer. Danmark bør arbejde for en stærkere europæisk industripolitik, som styrker både forsyningssikkerhed og konkurrenceevne uden at vende ryggen til internationalt samarbejde.

Den maritime industri er en del af løsningen

Danske virksomheder leverer allerede avancerede løsninger inden for skibsdesign, grøn maritim teknologi, digitalisering, overvågning, automation og forsvarsteknologi. Den maritime industri er derfor ikke blot en eksportsektor, men en strategisk ressource for Danmark og Europa.

Danmark skal tænke mere langsigtet

Geopolitiske udfordringer kræver stabile politiske rammer, hvor udenrigs-, udviklings-, erhvervs-, forsvars- og uddannelsespolitik understøtter hinanden.

Danske Maritime arbejder for

• At Danmark styrker det internationale regelbaserede samarbejde.
• At EU udvikler en stærkere maritim industripolitik.
• At kritiske maritime kompetencer fastholdes og udvikles i Europa.
• At dansk erhvervs-, udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitik tænkes langt tættere sammen, så der i større omfang sikres synergier.
• At Danmark arbejder for fair og lige konkurrence og at danske myndigheder i samarbejder med udenlandske aktører præsenterer danske løsninger og kompetencer.
• At fri og sikker sejlads fortsat er en global prioritet.

Perspektiv

Danmarks maritime styrkeposition er skabt gennem generationer. Med internationalt udsyn, stærke alliancer og en konkurrencedygtig maritim industri kan Danmark også fremover være blandt verdens førende maritime nationer.