Fra mandag d. 30. september og fem dage frem afholdes der møder i Marine Environment Protection Committee (MEPC) under IMO.

Her er der på forhånd fremsendt historisk mange forslag, så deltagerne kan se frem til nogle travle dage. Herunder følger en gennemgang af nogle af de punkter, Danske Maritime har et særligt fokus på.

Den grønne omstilling er en både stor og bekostelig affære for verdensskibsfarten. Det erkender man nu fra flere sider. Såvel tankskibe som containerskibe sejler mange ekstra sømil og med ganske høj fart, da der er efterspørgsel efter tonnage til længere transporter. Det påvirker området for maritim teknologi.

For den grønne omstilling kan ikke alene gennemføres ved omskiftning til grønne brændstoffer. At nå målet om nul-udledning i 2050 kræver radikale effektiviseringer. Ikke mindst indførelse af energieffektive systemer til såvel fremdrivning som alle øvrige energiforbrugende processer ombord.

Samtidig medfører den fortsatte betydelige prisforskel mellem grønne og traditionelle brændstoffer, at fossile brændstoffer fortsat anvendes i stort omfang. En øget appetit på investering i energibesparende teknologier vil kunne bidrage til at nå IMO’s klimamål.

For at undgå suboptimering bør alle tiltag samtidig gennemføres med tilhørende beregning af Carbon Footprint og Well to Wake således, at en livscyklusanalyse (LCA) foreligger for udstyr og systemer, så de bedste beslutninger træffes.

Rammebetingelserne er vigtige, når der skal udvikles

Stabile rammebetingelser og sikkerhed omkring gyldighed for reguleringen er altafgørende for de innovative first movers blandt teknologileverandørerne. Der skal være frihed til at udvikle, og teknologineutralitet skal være et grundlæggende princip. Danske Maritime har håb og forventning om, at dette kommer til at gælde fremadrettet. Vi har desværre igennem senere års teknologiudvikling set myndigheder foretage betydelige kursændringer til stor skade for de innovative private aktører, som har taget risiko og investeret i tillid til, at rammebetingelserne var stabile.

Ved MEPC 82 vil Danske Maritime deltage i CESA, som er delegation for den europæiske maritime industri, hvor vi blandt andet har fokus på luftforurening, energieffektivitet, ballastvandsbehandling og anti-fouling; alle vigtige områder som vil følges. Flere af vores medlemsvirksomheder deltager også, blandt andet MAN Energy Solutions, Alfa Laval, Danfoss IXA, Green Instruments og MicroWise.

Ballastvand i fokus

Det forventes, at krav for certificering af ballastvandsrensningsanlæg modificeres, og procedurer for vedligeholdelse og fejlfinding forventes at blive indeholdt i skibes planer for behandling af ballastvand (BWMP.) Håndhævelse efter udløb af perioden for erfaringsopbygning er et emne, som Danske Maritime har store forventninger til. Konkrete forholdsregler og beredskab, hvis et skib ikke er i stand til at behandle ballastvand tilfredsstillende i henhold til D-2 kravet (kravet om rensning af ballastvand), er meget vigtigt.

Øvrige fokusområder

Luftforurening:

Måling af Black Carbon er et dansk styrkeområde. Der er langsom fremdrift på området, og flere NGO’er, blandt andet CESA (Community of European Shipyards’ & Equipment Manufacturers Association), FOEI (Friends of the Earth International) og ICC (Inuit Circumpolar Council), presser på for regulering. Herudover vil IMO’s ekspertpanel GESAMP vurdere emissionsfaktorer vedrørende udledning fra scrubbere.

Et hollandsk studie, der tidligere er blevet præsenteret i IMO, samt adskillige fremsendte forslag, danner basis for NOx-code revision. Multiple engine operational profiles (de forskellige måder, hvorpå en motor kan drives under forskellige forhold eller indstillinger) er et vigtigt skridt til bedre fremtidig kontrol af NOx emissioner fra skibe.

Energieffektivitet:

MEPC vil forholde sig til IMO’s 2023 Data Collection System report, som giver ”Verdens tilstand”. Det vil sige den globale skibsfarts samlede emissioner i 2023. MEPC 82 vil gennemføre review of short term measures, hvilket er forhandling af stramninger af tekniske krav. Review forventes at være gennemført per 31. december 2025.

Undervandsstøj (URN):

Dette emne vil primært blive behandlet i IMO underkomitéen Ship Design and Construction (SDC).

Arktis:

Arktis er et særligt sårbart område, og derfor arbejdes der på en standard for brændstof til brug i området -den såkaldte “Polar fuel”. Rapporten fra PPR 11 vil blive gennemgået. En kommende Polar fuel-standard vil indeholde krav til C/H-forholdet (forholdet mellem karbon og hydrogen). MEPC udarbejder retningslinjer for risici ved brug og transport af brændstof i Arktis.

Canadian Arctic & Norwegian Sea forventes vedtaget som NOx, SOx & PM (particulate matter) -emissionskontrolområder.

Sammenfattende er der mange spændende emner på programmet, og Danske Maritime ser frem til at deltage aktivt i møderne, der foregår i IMO’s hovedsæde i London.

Kan du se noget spændende i vandet, hvis du læner dig ud over din lokale kajkant? Måske ikke, men det skal man ikke tage fejl af. For udover alle vores hjemmehørende typer af planter og havdyr, så er der desværre i de sidste mange år kommet masser af nye arter til vores danske farvande, som ikke hører til her.

De invasive arter finder du både langs kysterne, i vores havnebassiner og langt inde i vores fjorde, og de udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter, som risikerer at blive udkonkurreret og fortrængt.

For to år siden viste en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at antallet af uønskede arter i farvandene omkring Danmark er steget fra knap 50 til næsten 100 på 30 år. Det er virkelig bekymrende, for det sætter markante spor.

Blandt eksemplerne er signalkrebs, sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, som breder sig hurtigt og har få naturlige fjender i danske farvande. Både i Limfjorden, Vadehavet og Smålandsfarvandet sætter dette et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter.

De blinde passagerer

Så hvor kommer de fra? De invasive arter er kommet med den internationale skibsfart, hvor skibenes tanke til ballastvand spiller hovedrollen. Ballastvand bruges til at stabilisere skibet, når det sejler med ingen eller en lille last, og bliver lukket ud igen, når der kommer gods ombord. I flere tusinde liter vand fra fx Stillehavet kan der være mange uønskede organismer.

Problemet er internationalt anerkendt, og på den baggrund vedtog man Ballastvandkonventionen, som stiller krav om, at ballastvand skal renses, før det lukkes ud. I dette efterår omfattes de sidste store skibsklasser i den internationale skibstrafik, men nu opstår problemet: For i Danmark kontrollerer vi ikke, om anlæggene rent faktisk virker, på trods af at flere undersøgelser har påvist problemer med dårlige udenlandske anlæg. Faktisk fungerer hvert tredje anlæg ikke af enten tekniske eller betjeningsmæssige årsager, så der er ingen garanti for, at vandet er rent, når det lukkes ud her.

Derfor har vi sammen med danske producenter af kvalitetsanlæg og testudstyr til vandprøver opfordret miljøministeren og Folketinget til at træde i karakter. Fordi konventionen skal evalueres, kan der endnu ikke langes bøder ud, men vi kan kontrollere ballastvandet samt anlægget og dernæst kræve, at vanden bliver renset på et eksternt anlæg, hvis der er problemer. Det kommer med en pris i både forsinkelse og proces, og det have den præventive effekt, som der er brug for. Vi håber, at det sættes i værk hurtigst muligt, så vi får bremset tilgangen af invasive arter.

I mellemtiden vil vi glæde os over, at de danske farvande er for lune til kongekrabberne fra Stillehavet, som nu vandrer i stort antal langs Norges kyster. De er to meter store og ville næppe vække lykke på Bellevue eller Balka Strand.

Artiklen er bragt i magasinet Ports of Denmark.

Ocean Plastic Forum (OPF), der siden 2017 har arbejdet for at mindske plastik i verdenshavene, har tilvejebragt supplerende finansiering fra henholdsvis Orients Fond og With Fonden til projekt ”Under Overfladen: En god historie om spøgelsesnet, naturgenopretning og cirkulær plast”.

Projektet, der involverer frivillige dykkere fra hele Øresundsregionen, har til formål at identificere og fjerne spøgelsesnet (efterladte eller tabte fiskenet og andet fiskeriudstyr, som driver rundt i havet uden at blive samlet op) fra vrag i Øresund, samt genanvende plastaffaldet i nye, bæredygtige produkter. Projektet søger at forbedre biodiversiteten og havmiljøet i Øresund og øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af marine miljøinitiativer, der kan genoprette havmiljøet. Dette gøres gennem en kombination af tekniske oprensningsaktiviteter og en dokumentarserie, der med afsæt i oprensningen af net i Øresund, fortæller om succesfulde marine genopretningsinitiativer rundt omkring i Danmark, samt en SoMe-kampagne, der løbende formidler indsatsen i hele projektperioden. Projektet havde officiel opstart d. 1. september, 2024.

Beløbet supplerer en donation fra den A.P. Møllerske Støttefond, som havde betinget sig, at supplerende finansiering blev tilvejebragt, inden projektopstart. Med den supplerende finansiering har den A.P Møllerske Støttefond givet grønt lys for at projektet startes op. Det er sket på baggrund af et tilsagn fra parterne bag ansøgningen – Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund, Clean Seabed/Hyperbaric Consult, Gittemarie Johansen og Ukendt Media.

D. 3. december afholder Ocean Plastic Forum, CLEAN, Enterprise Europe Network og norske Clean Oceans onlinekonferencen Ocean Plastic International Matchmaking (OPIM). Siden 2018 har OPIM hvert år samlet stakeholders på tværs af havplastindustrien i et online format, hvor der er mulighed for at mødes såvel fagligt som på tværs af landegrænser. Sidste år samlede eventet 90 deltagere, der repræsenterede mere end 70 forskellige organisationer og virksomheder fra 25 lande.

Temaet i år er innovation i havplastindustrien med særligt fokus på det voksende mikroplast-problem i verdenshavene. Eventet består af en række 1:1 møder, hvor de deltagende virksomheder og organisationer har mulighed for at booke møder med hinanden, en række keynote speakers i løbet af dagen og et innovationsspor, hvor startups har mulighed for at præsentere deres ide og få feedback fra et ekspertpanel, ligesom et antal større virksomheder/organisationer præsenterer deres bud på efterspurgte innovationsmuligheder.

OPF’s ansøgning ”From Beach to Big Bag” (FBBB) er, efter en længere udvælgelsesproces, blevet prækvalificeret af Danida Green Business Partnership (DGBP). FBBB er udarbejdet i samarbejde med Kabadiwalla Connect, Gleco og Desmi RoClean. Prækvalifikationen er en de facto godkendelse af projektet og indebærer støtte fra DGBP til OPF og Kabadiwalla Connect til – i den resterende del af 2024 – at udforme en endelig projektbeskrivelse med henblik på opstart og støtte på ca. 1.5 mio. kr. til pilotprojekt med opstart primo 2025.

From Beach to Big Bag (FBBB) har til formål at etablere en værdikæde for produktion af big bags i Chennai, Indien, ved hjælp af genanvendt polypropylen (rPP) fra 2 kilder: 1) landbaseret rPP indsamlet af affaldsindsamlere fra den uformelle affaldssektor, og 2) havbaseret rPP indsamlet via Desmi Roclean barrierer opstillet ved Kovalam Beach. FBBB har til formål at etablere og demonstrere en værdikæde/forretningscase, der er så effektiv, at den endelige markedspris for en certificeret rPP big bag gør det muligt at 1) understøtte forbedrede arbejdsvilkår for indsamlere fra den uformelle affaldsindsamlingssektor. Samt 2) at finansiere løbende drift af barrierer til opsamling af havplastoperationer samtidig med, at prisen på en rPP big bag fortsat 3) forbliver attraktiv for udvalgte slutbrugere, primært i DK og Europa.

Jo højere krav – jo højere tempo i den grønne omstilling. Den teknologiske udvikling inden for skibsfart går utrolig stærkt i disse år, og stigende krav om bæredygtighed driver behovet for både nye og bedre løsninger. Den danske maritime industris innovationskraft er altafgørende for at kunne følge med på det globale marked, og Danmark er – på grund af dygtige virksomheder – blandt de førende lande til at udvikle nye, stærke løsninger.

Danske Maritime deltager i en stribe forskellige fora både internationalt, nationalt, i nordiske fællesskaber samt i EU-regi, hvor vi og vores medlemmer er med til at præge dagsordenen for den teknologiske udvikling. Der er igangsat mange projekter, fx for at fremme brugen af kunstig intelligens, autonomi og beslutningsstøttesystemer. Vi arbejder også fortsat med energieffektivitet, brændstoffer, måleteknologi, genanvendelse, bæredygtighed, ballastvand, ren luft-teknologier og meget andet.

Den grønne omstilling kræver en meget bred indsats. Blandt andet indeholder FuelEU Maritime Regulation Agreement retningslinjer for diverse grønne tiltag på rejsen mod dekarbonisering af skibsfarten, og på tværs af industrien bliver der arbejdet med alle krav i de politiske aftaler.

Stigende brug af robotteknologi og autonomi

Lad os starte på Fyn, hvor arbejdet i Center for Large Structure Production under Erhvervsfyrtårn Fyn skrider frem. Der er kommet godt gang i udviklingsprojektet, der startede i 2022 med SDU for enden af bordet. Der skal etableres nye, store rammer på Odense Havn Lindø, og samarbejdet i LSP skal nytænke skibsbygning og bygge- og energiindustrierne med nye metoder inden for robotteknologi og digitale løsninger.

Målet er at få automatiseret flere processer i produktionen af store strukturer, og Danske Maritime deltager på flere måder i projektet, hvor vi både sidder i bestyrelse og advisory board. Der er gode udsigter til danske offentlige investeringer i skibsbygningsfaciliteter samt skibsbygning, og LSP-projektet giver ny indsigt og uddannelse på flere niveauer med den anerkendte tyske professor Christian Schlette i spidsen. I starten af maj 2024 modtog LSP Ship Factory en bevilling på 47 mio. kr. fra Innovationsfonden til et forskningsprojekt, der skal afklare mulighederne inden for robotteknologi og AI hos danske værfter og virksomheder.

Helt generelt foregår der i disse år et stort udviklingsarbejde inden for skibsautomation og autonomi. Der blev i efteråret også taget hul på et stort nyt EU-støttet autonomi-projekt med dansk deltagelse, som har til formål at nedbringe antallet af ulykker og farlige situationer til søs. Det tværgående projekt AI – NAVIGATOR om optimeret beslutningsstøtte involverer blandt andet forskere ved DTU Elektro, nautiske eksperter ved SIMAC, rederiet DFDS samt Danske Maritime.

Formidling af danske mærkesager

Danske Maritimes medlemmer kan gennem vores tekniske komité tage vigtige emner op, og der drøfter vi blandt andet forhold vedrørende IMO, EU, nationale og internationale myndigheder, krav, love og regulativer. Arbejdet trækker også tråde til SEA Europe, Community of European Shipyards Associations (CESA), Dansk Standard, Ocean Plastic Forum, World Maritime Technology Conference (WMTC) og Skibsteknisk Selskab.

Når vi deltager i de internationale sammenslutninger og fora, er vi med til at sætte dagsordenen. Men det er en balancegang at få de danske ønsker formidlet og samtidig være lydhøre overfor andre landes holdninger, der ikke altid harmonerer med vores egne. På grund af de forskellige interesser er det vigtigt med stærk repræsentation, der varetager de danske virksomheders interesserer.

Spændende aktuelle projekter

På den teknologiske front opstår der hele tiden nye, spændende tiltag. Fx har danske motordesignere arbejdet på at få godkendt ammoniak som fremdrivningsmiddel, så brændstoffet kan bruges til kommerciel søfart. Virksomhederne indgår i forsknings- og udviklingsprojektet Nordic Green Ammonia-Powered Ships (NoGAPS), hvor der arbejdes intensivt på at løse de udfordringer, der kan være. Der skal tages hensyn til både miljø-, sikkerheds-, design-, konstruktions- og arbejdsmiljømæssige forhold, og derfor udvikles der et komplet skibsdesign i projektet for at give vurderingen de bedste betingelser. De indledende studier har vist gode resultater, og projektet er gået videre ind i de indledende design faser. Det endelige design vil blive praktisk anvendeligt, så værfter kan lave konkrete tilbud på bygning.

Et andet projekt vedrører Black Carbon, hvor der i det forgangne år er påbegyndt et fælles projekt i samarbejde med Green Instruments, Teknologisk institut og rederiet MOL. Resultaterne fra dette projekt bruges politisk i IMO til at formulere nye, ambitiøse krav og i praksis til produktudvikling hos medlemmer af Danske Maritime.

Endelige fortsætter det gode projektsamarbejde også ShippingLab, som i foråret fik sikret finansiering til at fortsætte sit vigtige arbejde.  Danske Maritime deltager aktivt og støtter i den forbindelse også DTUs fortsatte arbejde med kurser i Innovation in Engineering, som forhåbentlig vil trække dygtige nye kræfter til vores maritime industri.

Vidste du, at:

• Der er danskdesignet udstyr ombord på så godt som alle oceangående skibe i hele verden.
• Afhængig af skibstypen kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, der leverer udstyr, komponenter og service til et enkelt skib.
• I 2022 blev der investeret i nye skibe for over 960 mia. kr. globalt.
• 70 pct. af et skibs værdi er udstyr.
• Hele 45 pct. af de maritime virksomheder er innovative, mens det kun gælder en femtedel af virksomhederne i den øvrige industri.

Nyheden tager afsæt i Danske Maritime årsberetning 2023/24

Nyt partnerskab vil måle effekterne af emissionsreducerende tiltag i realtid på Uni-Tankers skibe. De konkrete data og handlinger skal give den maritime sektor et stærkt indblik i de nødvendige initiativer i vejen mod en klimaneutral branche.

Den maritime industri står ved en skillevej. Visionen om klimaneutral skibsfart inden 2050 er inden for sigtekornet. Med omkring 90% af verdens gods, der forventes at blive transporteret ad søvejen, er der et enormt potentiale for at skabe en grønnere fremtid ved omstilling af den maritime sektor.

Derfor har MUDP bevilliget lidt over 18 millioner til et nyt projekt, CLEANSHIP. Projektet samler ledende aktører inden for den maritime sektor – herunder Danske Maritime og vores medlem Green Instruments – for at demonstrere og dokumentere potentialerne af innovative teknologier, der kan reducere skadelige emissioner fra skibstransporten.

• CLEANSHIP-projektet adskiller sig ved at måle på effekten af tiltag under virkelige sejladser. Vi vil undersøge effekten af energibesparende tiltag, moderne biobrændstoffer og andre operationelle indsatser på skadelige emissioner, herunder black carbon. Ved at overvåge emissioner og brændstofforbrug i realtid vil vi kunne bidrage med værdifulde indsigter til den maritime industri og støtte fremtidige investeringer i renere teknologi, siger Julie Tølbøl Rasmussen, projektleder i CLEANSHIP fra Teknologisk Institut.

Realtidsmålinger på åbent hav

Projektet vil tage en innovativ tilgang ved at anvende avancerede måleteknologier og dataindsamling direkte på Uni-Tankers skibe under deres reelle sejladser.

• Vi er stolte over at være en del af CLEANSHIP-projektet, da det giver os indsigt i de reelle reduktionspotentialer ved anvendelse af bio-brændstof og energibesparende teknologier. Samarbejdet på tværs af industrien i projektet vil hjælpe os med at opnå betydelige indsigter på området. Reduktion af emissioner er et strategisk vigtigt område for os, og projektet er med til at understøtte vores dekarboniseringsroadmap og mål samt vores ESG-strategi, siger Kristian Larsen, Technical Director hos Uni-Tankers.

Stærkt partnerskab for grønnere skibsfart

Uni-Tankers og Teknologisk Institut har slået sig sammen med Green Instruments, som har state-of-the-art viden og erfaring med måleudstyr og emissionsmålinger i forskellige miljøer.

• CLEANSHIP-projektet giver os mulighed for at videreudvikle og fremvise vores banebrydende teknologi til måling af black carbon-emissioner. Projektet er et vigtigt bidrag til at hjælpe den maritime sektor med at reducere emissioner. Gennem samarbejdet kan vi teste vores udstyr i virkelige situationer og dermed demonstrere effekten af vores førende emissionsovervågningsudstyr, siger Peter Bank Mariager, CTO hos Green Instruments.

Projektets ambitiøse partnerskab inkluderer også Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping (MMMCZCS), Danske Rederier og Danske Maritime. Samarbejdet på tværs af værdikæden danner en stærk enhed, hvor stor viden og ekspertise forenes med værdifulde markedsandele.

Projektpartnerne i CLEANSHIP vil indtil december 2026 arbejde tæt sammen om at tage et skridt mod en grønnere og mere CO2 fattig skibsfartsindustri.

Læs mere om projektet her: CLEANSHIP – Velkommen til CLEANSHIP projektet – Teknologisk Institut

I dag har et bredt udvalg af Folketinget besluttet at forbyde udledning af vand fra både åbne og lukkede scrubbere. Danske Maritime beklager den politiske beslutning. Fremfor at forbyde udledning burde man politisk have sænket grænseværdierne. Et budskab som desværre ikke har vundet genklang på Christiansborg.

Årsagen til Danske Maritimes indsigelser, som både miljøministeren og en række ordførere har modtaget, er de klima- og miljømæssige risici, som et forbud kan afføde. Fravælges rensning af røggasser med scrubber til fordel for lavsvolvholdige brændstoffer, som et rederi kan vælge som alternativ, afstedkommer dette et luftforureningsproblem med andre partikler, og samtidig er scrubbere nødvendige for at kunne indfange CO₂ fra skibe. Fra en lukket scrubber er udledningen af vandmængder samtidig 100 gange mindre end ved åbne scrubbere. Vandet renses, før det udledes og ville kunne renses endnu mere. Et forbud bidrager til at spænde ben for en velfungerende miljøvenlig teknologi, som nu måske fravælges.

Grundlæggende bakker Danske Maritime ikke op om lovforslaget, fordi det anfægter en konkret og velfungerende teknologi. Danske Maritimes anbefaling har været, at man fra lovgivers side i stedet for fastlægger endnu lavere grænseværdier, og dernæst lader den maritime branche finde løsningerne til at leve op til disse krav. Det er normalt sådan, nye teknologier ser dagens lys, hvilket også var tilfældet med scrubbere. Danske Maritime finder det kritisabelt at udpege en konkret teknologi som problematisk, når dette grundlæggende handler om, hvilke udledninger vi vil acceptere i Danmark. Branchen kan sagtens leve op til endnu lavere grænseværdier, og den rette teknologi til at løse opgaven er: scrubbere.

Samtidig er der det udviklingsmæssige perspektiv i pludselig at lave et indgreb mod udledninger fra en internationalt godkendt, anerkendt og udbredt teknologi. Danske udstyrsproducenter har foretaget store investeringer i udviklingen af scrubbere, som svar på et politisk ønske om lavere udledninger af svovl – og i øvrigt i samarbejde med de danske miljømyndigheder. Når der efterfølgende sker en politisk u-vending, kan det medføre, at danske miljøteknologiske virksomheder mister lysten til forskning, udvikling og innovation her i landet. Skibsfartens udledninger er internationalt regulerede, hvilket er det optimale, og tiltag bør være teknologineutrale, hvilket desværre ikke er tilfældet her.

Jenny Braat, adm. dir. for Danske Maritime siger:

”Den maritime industri er blandt verdens dygtigste til at udvikle nye, grønne teknologier, hvilket også er tilfældet med scrubbere, som har reduceret livsfarlig luftforurening dramatisk. Vi betragter dagens forbud mod al udledning fra scrubbere som misforstået grøn politik. Man risikerer at flytte forurening fra vand til luft, og man har ikke villet forholde sig til de andre klima- og miljømæssige muligheder og gevinster, som en scrubber giver. Så vi føler, at vi har talt for døve øren, hvilket dels er en skuffelse, og dels kan give bagslag for vores natur og den globale opvarmning,” siger Jenny Braat.

Samtidig er spørgsmålet om håndhævelse helt uafklaret. Da den gennemsejlende, internationale trafik ikke må bremses og kontrolleres, rammer et forbud alene danske rederier samt øvrige, som anløber en dansk havn – under forudsætning af, at der sker en reel kontrol. Hvordan dette skal udmøntes, står dog hen i det uvisse.

Møderækken ved den internationale maritime organisation (IMO) var i denne uge genstand for megen opmærksomhed. Mange aktører indenfor den maritime branche håber på konkrete resultater af forhandlingerne. Særligt emissionsområdet har fået en del opmærksomhed, men møderne har også behandlet emner som ballastvand og luftforurening.

Danske Maritime var repræsenteret ved teknisk chef Valdemar Ehlers, der samtidig repræsenterede Community of European Shipyard and Marine Equipment Association (CESA) sammen med Paul Altena fra SEA Europe.

Nogle af de vigtige dagsordener for Danske Maritime og vores medlemmer har blandt andet været at sikre tiltag til tekniske og økonomiske krav. Hvilket vil sige, at vi ønsker en global brændstofstandard samt en drivhusgasafgift. Kravene skal stimulere produktion og ibrugtagning af alternative fremdrivningsmidler, ligesom de skal stimulere investering i nye teknologier. Afgiften på drivhusgasser er vigtig for at kunne få de alternative, og i dag noget dyrere, fremdrivningsmidler ind på markedet. Afgiften vil samtidig fremhæve vigtigheden af at anvende energieffektive systemer.

Denne uges forhandlinger har ligeledes haft til formål at sikre fremdrift på flere områder, eksempelvis ved at fastlægge en struktur for fremtidige møder gennem udarbejdelse af Terms of Reference (ToR) for kommende møders indhold og retning. Adskillige ToR blev vedtaget, og der vurderes at være gode udsigter for vedtagelse af en række af de øvrige konkrete ToR´s senest i foråret 2025.

Ballastvands- og emissionsområdet har behov for regulering samt håndhævelse

Danske Maritime, CESA og enkelte medlemmer har ligeledes adresseret forhold angående test af ballastvand og ballastvandbehandlingsanlæg, hvor der er brug for en mere systematisk kontrol og opfølgning. Flere lande viste opbakning til industriens synspunkter på området for ballastvand. Herudover blev gråvand (let forurenet spildevand) og toiletvand i ballasttanke diskuteret. Fra Danske Maritimes side mener vi, at formålet alene bør være opbevaring samt, at der efterfølgende må gennemføres inspektion, for at afgøre om tanken igen kan bruges til ballastvand. Dette bakker CESA og flere lande op om.

Luftforurening, herunder NOx, blev også diskuteret. Amerikanske erfaringer viser, at sundhedseffekterne og de målte værdier, er langt højere, end man først havde antaget. USA har gennem flere år administreret et NOx emissionsområde og de påpeger, at reglerne og håndhævelsen heraf ikke har været tilstrækkelige. Flere medlemsstater støtter op om en revision af NOx Technical Code, der henviser til regulering og kontrol af NOx emission, hvilket CESA bakker op om. Ligesom CESA bakker op om behovet for både flere målinger samt en mere effektiv håndhævelse.

Det var også glædeligt, at der nu er vedtaget indførsel af NOx og SOx emissionskontrolområder for de canadiske arktiske områder samt for et område i Norskehavet.

Fiskeriet står over for store klimaafgifter frem mod 2030 som led i at bidrage til den grønne omstilling i Danmark. Nu skal et pilotprojekt afdække mulighederne for at omdanne eksisterende fiskerifartøjer til CO2-neutral drift på metanol.

Metanol kan blive det CO₂-neutrale alternativ til den dieselolie, fiskekuttere i dag sejler på. Brugen af metanol som brændstof er under voldsom udvikling, og i september 2023 indviede Maersk en ny æra for den globale shippingbranche med verdens første containerskib bygget til at sejle på grøn metanol.

Et nyt udviklingsprojekt, støttet af EU og Fiskeristyrelsen med 10,1 mio. kr., skal nu afdække mulighederne for, om fiskeriet kan gå samme vej. Sådan lyder det fra lektor Jens Brusgaard Vestergaard fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet, der går under navnet ”Metanol i Fiskeriet”.

”Fiskeriet er presset af den grønne omstilling, og branchen har allerede gennemført tiltag for at nedbringe CO₂-emissioner. Næste skridt er motoren og brændstoffet, hvor vi virkelig ser en mulighed for at reducere branchens klimaaftryk, og derfor starter vi nu dette projekt op, der har potentiale til at nedbringe fiskeriets udledninger markant,” siger han og fortsætter:

”Tiden er inde nu, for hvis shippingbranchen virkelig satser på metanol, så bliver der sat skub i udviklingen. Det skaber en infrastruktur for grøn metanol i stor skala, der sikrer forsyningssikkerhed og et prisrealistisk alternativ til diesel, og derfor er det nu, vi skal op i gear for at vise, at eksisterende fiskerifartøjer kan ombygges til CO₂-neutral drift på metanol, så vi ikke pludselig står med en stor afgiftspost, der kunne være undgået.”

Nye afgifter og eksportmuligheder

Allerede fra 2025 står fiskeriet over for store CO₂-afgifter i den skattereform, regeringen indgik med aftalepartnere tilbage i 2022.

Ifølge Danmarks Pelagiske Producentorganisation vil aftalen konkret betyde afgifter for branchen på op mod 900 mio. kr. i perioden 2025 til 2030, og derfor haster det med at udvikle konkurrencedygtige alternativer til den dieselolie, fiskekuttere i dag sejler på, og som – vigtigst af alt – er rentable og kan installeres i eksisterende fartøjer, og som ikke går på kompromis med driften og sikkerheden.

Hos den maritime industris brancheorganisation, Danske Maritime, ser man frem til at bidrage, fortæller teknisk chef Valdemar Ehlers:

”Den maritime industri i Danmark udvikler teknologier til et bredt spektrum af skibstyper, og vi værdsætter også at kunne indgå med teknologi og viden til et projekt som dette. Det er super spændende og vigtigt at få sikret en god og fremtidssikret grøn omstilling af dansk fiskeri, som vi i forvejen bistår med nye bæredygtige løsninger og er i tæt dialog med vedrørende fremtidens fartøjer. Et udviklingsprojekt som dette kan samtidig have et eksportpotentiale for Danmark, fordi udfordringen er global. På tværs af verdenshave går udviklingen stærkt, og ofte gør danske løsninger en forskel på vejen mod vores fælles målsætninger,” siger han.

Han bakkes op af formanden for Foreningen Muslingeerhvervet, Henrik Nielsen:

”I fiskeriet er vi afhængig af en sund natur for at sikre en bæredygtig branche i fremtiden. Samtidigt leverer vi i forvejen produkter med et meget lavt CO₂ aftryk i forhold til andre animalske fødevarer. Men vi vil gerne gøre det endnu bedre her i Danmark ved at gå forrest i den grønne omstilling,” siger han.

Energitæthed giver udfordringer

En af de helt store udfordringer for ren drift på grøn metanol er brændstoffets energiindhold. Grøn metanol indeholder nemlig kun cirka halvt så meget energi pr. kg. som diesel, og det betyder, at skibene skal have dobbelt så meget med for samme driftsperiode.

Plads til så meget ekstra brændstof kalder på kreative løsninger, lyder det fra Aarhus Universitet:

”Vi skal finde plads, selvom der ikke er plads til mere plads,” siger Jens Brusgaard Vestergaard og uddyber:

”Det er helt klart den store hurdle i det her projekt. Metanolmotoren er allerede hyldevare, men det hele skal samles i en kutter og virke, og det skal virke lige så effektivt som diesel gør i dag med alle de pumper og systemer, der kører. Så vi skal bl.a. kigge på ballasttanke og andre områder for at finde ud af, hvor vi kan gøre plads til det ekstra brændstof, der skal til.”

Han bakkes op af Valdemar Ehlers:

”Skibsingeniørerne skal se på design og arrangement for skibet og finde nogle løsninger, for der skal tænkes nyt og innovativt. Drift på et brændstof med helt andre egenskaber i forhold til olie kræver ændringer på mange områder. Det alternative brændstof stiller andre brand- og sikkerhedskrav, har bl.a. en anden viskositet, brændværdi, flammepunkt. Ikke alene fremdrivningsmaskineriet, men også pumper, tank- og rørsystemer skal være egnet til metanol, og sikkerhedsforholdene på skibet som helhed skal opfylde myndighedskrav. Fiskefartøjer forbruger betydelige mængder energi. Der er mange processer ombord på skibene typisk køleanlæg, lys, klimaanlæg, automatiske sorteringsprocesser, ferskvandsgeneratorer, spil som trækker net ind osv. Der skal konstant bruges energi fra motoren, og derfor er det af stor betydning at alle energiforbrugende systemer om bord energieffektiviseres og optimeres, således at den inden for skibets design givne tankkapacitet kan indeholde tilstrækkelig energi til skibets forskellige systemer under den samlede driftsperiode.”

Hurtige løsninger for de små

Pilotprojektet skal konkret afprøves på fiskefartøjet M/S Limfjorden, som er et mellemstort fartøj på cirka 350 HK. Fartøjet repræsenterer hovedparten af den danske fiskerflåde og bliver ombygget til ren metanoldrift.

Ombygningen omfatter nye brændstoftanke og brændstofrør, forskellige tiltag til forebyggelse af eksplosionsfare og større tank. Forinden ombygningen skal det dog fastlægges, hvilke krav Søfartsstyrelsen vil stille for et fartøj, som ombygges til metanoldrift. Ud over en komplet ombygning af M/S Limfjorden omfatter projektet en undersøgelse af tilgængelighed af grøn metanol og dets forventede prisudvikling og tilgængelighed, undersøgelse af rentabilitet ved ombygning frem til 2030, samt en undersøgelse af emissioner og den samlede CO₂-effekt.

Fartøjet bliver stillet til rådighed af Foreningen Muslingeerhvervet, som ser rentabilitetsundersøgelsen som det helt store omdrejningspunkt i projektet:

”Fiskeribranchen – og i særdeleshed de små spillere – har ikke en lang tidshorisont for at lave de her ændringer, der skal til for den grønne omstilling, og vi er allerede bagefter. Vi bliver hele tiden presset af afgifter, og kan man kun se én sæson frem ad gangen, er det svært at finansiere en bæredygtig udvikling af skibene. Det er svært at omstille drift fra diesel til metanol, og jeg er sikker på, at vi kommer til at betale en masse lærepenge, for der er mange faldgruber i det her. Men lykkes vi med projektet, beviser vi, at det kan lade sig gøre, og vi vil rigtig gerne vise vejen for hele fiskeriet og vise, at vi kan få driftsøkonomien til at løbe rundt også,” siger Henrik Nielsen.

”Metanol i Fiskeriet” havde projektstart i januar 2024. Projektets partnere er: Aquamind, OSK Design, OK Energy Solutions, Foreningen Muslingeerhvervet, Hanstholm Fiskeriforening, Danske Maritime og Aarhus Universitet. Projektet ledes af Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, og er støttet med i alt 10,1 mio. kr. med EU-midler via Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Fiskeristyrelsen.

(Artikel og foto fra Aarhus Universitet)

Danske Maritime har deltaget aktivt i SEA Europes arbejde med den netop udgivne ”EU mobility transition pathway” udgivet af EU-kommissionen d. 29. februar. Den er resultatet af 2 års samarbejde mellem EU-kommission og relevante interessenter. Formålet med arbejdet har været at identificere de udfordringer, muligheder og løsninger, der skal til for at sikre den europæisk grønne og digitale omstilling samt styrke den europæiske transportindustri.

I den sammenhæng har vi i SEA Europe særligt fremhævet at, vi har de rette løsninger inden for særligt den grønne omstilling, men har behov for bedre rammebetingelser for at kunne indfri potentialet. Massiv statsstøtte, subsidieret stål og ”køb lokalt”-programmer er en udfordring for vores industri.

De defensive handelsværktøjer, vi har i EU i dag, er ikke særligt effektive på det maritime områder. Dette skyldes særlige kendetegn ved vores industri (fx at skibe ikke ses som en importeret vare). Det gør det svært at forsvare sig mod unfair konkurrence på det maritime område. Dette understreger behovet for, at EU udvikler en politik for den maritime industri, hvor et første skridt kunne være at vedtage en europæisk maritim strategi.

Kommission inviterede brancheorganisationer til at forpligte sig på at bidrage til den digitale og grønne omstilling af transportsektoren. SEA Europe er helt klar på at bidrage aktivt på begge fronter, men opfordrer også kommissionen til at sikre bedre rammevilkår.

Adm. direktør i Danske Maritime og bestyrelsesmedlem i SEA Europe, Jenny Braat, udtaler:

”Det er utrolig positivt, at kommissionen har denne dialog med brancheorganisationerne på tværs af transportsektoren. Den maritime branche er klar til at være med at udvikle de løsninger, der skal sikre den grønne og digitale omstilling af søfarten. Vi håber, at kommissionen og den danske regering er klar på at være aktive medspillere i at sikre, at det kan lade sig gøre med europæiske skibe og europæisk teknologi.”

Med Kong Frederik X i spidsen besøger en stor gruppe af danske virksomheder og ministre i disse dage den polske by Szczecin. Formålet er at øge samarbejdet mellem Danmark og Polen på en række områder, hvor Danmark har særlige kompetencer, herunder maritime.

Fire medlemmer af Danske Maritime deltager. Det er Corvus Energy, der leverer batteri- og brændselscelle løsninger til bl.a. skibe, Rohde Nielsen der udfører uddybning, kystsikring og havneudvikling, ReFlow der tilbyder beregninger, som dokumenterer et produkts miljøbelastning (carbon foot print), og Danfoss IXA der udvikler sensorer til at måle emissioner.

Det polske marked er af stigende betydning

Den danske maritime vare- og serviceeksport til Polen har været støt stigende i de seneste år. Selv om Polen i dag blot aftager omkring 2 % af den danske maritime eksport, er eksporten vokset fra 784 mio. kr. i 2019 til 1.129 mia. i 2022. Danske udstyrsproducenter har igennem mange år leveret til polske værfter, ligesom visse danske værfter har fået bygget skrog i Polen.

I disse år ses en større interesse for energieffektive løsninger, som danske maritime udstyrsproducenter ofte er førende indenfor. Polen skal til at udbygge havvind, og der kræves gennem en havvindmølleparks levetid ofte ca. 25 forskellige typer af fartøjer til etablering, drift og vedligehold. Størstedelen af disse specialfartøjer kan designes, udrustes, serviceres eller tilmed bygges af danske maritime leverandører.

Særligt fokus på det sikkerhedspolitiske

Som følge af den forandrede sikkerhedspolitiske situation i Europa, er der også stort fokus på den polske flåde. Polen er blandt de lande i Europe, som opruster hurtigst. Det giver mulighed for danske leverandører af sømilitær teknologi, ligesom der også ventes fokus på, at Polens flådeskibe så vidt muligt skal være energieffektive og grønne. Dette står danske maritime virksomheder parat til at hjælpe med. Det er på den baggrund blandt de danske maritime virksomheder uhyre værdsat, at den maritimt interesserede Kong Frederik sætter sig i spidsen for fremstødet til Polen.

På konferencen Wind, Wawes and Wires i Stettin d. 2. februar 2024, der blev åbnet af CEO i Green Power Denmark Kristian Jensen  og fra polsk side af Marshal of West Pomerania Olgierd Geblewicz, deltog Senior Vice President for Corvus Energy Kim Strate Kiegstad i en paneldiskussion, og udtalte i den forbindelse, at den danske maritime industris styrkepositioner kan opsummeres til ”grøn og grå” – da industrien er førende inden for grønne bæredygtige løsninger såvel som den mest avancerede sømilitære teknologi.

Bjarke Wiehe Bøtcher, international chef i Danske Maritime, deltager ligeledes i besøget og påpeger, at det polske marked i årene fremover vil være værd at følge. Takket være kontakter opnået i forbindelse med fremstødet, er der initiativer at arbejde videre med.