Del:

Danske Maritimes medlemmer er virksomheder, der inden for hver deres felter er blandt de førende på verdensmarkedet.

De forskellige grene af Det Blå Danmark har et nært samarbejde med stor glæde af hinanden, men ligesom rederierne ikke kan leve af at transportere Danmarks import og eksport, så kan danske maritime producenter ikke nøjes med danske eller europæiske kunder. Som et globalt erhverv leverer Danske maritime leverandører derfor også til hele verdens søtransport, og en erhvervsstrategi for det Blå Danmark bør derfor fokusere globalt.

Eksportfremmeindsatsen
Den øgede usikkerhed i den globale handel og det stigende antal handelsbarrierer bør efter Danske Maritimes opfattelse føre til et stigende fokus på eksportfremme og et øget antal officielle danske besøg med et maritimt eksportfokus.

I første omgang ser Foreningen gerne en øget eksportfremmeindsats over for Kina, Sydkorea og Japan, som er de absolut førende skibsbygningsnationer i verden målt i bruttotonnage.

Dernæst ser Foreningen gerne en øget indsats over for Norge, Tyskland, Polen og Italien, som ikke mindst på grund af krydstogtsskibsbygningen og offshore-sektoren er vigtige nærmarkeder for den danske maritime industri. Indonesien, Indien, Filippinerne og Brasilien er alle lande med væsentlige skibsbygnings- og offshore-aktiviteter og derfor lande, som der fra officiel dansk side bør sættes øget maritimt eksportfokus på fremover.

Foreningen bakker også op om ordningen med at udsende vækstrådgivere til vigtige eksportmarkeder.

Danske Maritime og medlemsvirksomhederne har især haft gavn af den indsats, som den maritime vækstrådgiver i Beijing har ydet. Foreningen ser gerne, at der udsendes flere vækstrådgivere med en maritim portefølje, der både kan understøtte de danske maritime virksomheder på eksportmarkederne og samtidig sikre den nødvendige maritime kapacitetsopbygning.

Danske maritime virksomheder konkurrerer globalt. Som et af Danmarks væsentligste eksporterhverv bør den maritime industri have rammer, der understøtter eksportmulighederne.

For de danske maritime virksomheder er deres finansieringsmuligheder, eller mangel på samme, helt afgørende for deres eksport. Ofte vil det være svært for især mindre leverandører at opnå den nødvendige adgang til finansiering. Dette er en hæmsko for konkurrencen med virksomheder i lande, hvor adgangen til finansiering er bedre. Der bør være lettere adgang til eksportfinansiering og –garantier også for mindre udstyrsleverandører, der handler med eksempelvis skibsværfter i Asien, ikke mindst i forbindelse med den globale grønne omstilling, som danske maritime leverandører spiller en vigtig rolle i.

Maritim regulering i IMO
Danske Maritime mener, at maritim regulering bør ske i det internationale organ IMO og ikke i EU eller andre regionale eller nationale fora. Det seneste eksempel på ulemperne ved lokal og regional regulering findes i EU’s biocidforordning.

Her forhindres markedsføring i EU af mange typer bundmalinger, som benyttes af skibe, der anløber EU-farvande. Danske Maritime og SEA Europe har i flere år påpeget dette problem, som kan få stor betydning for især reparationsværfter, dog hidtil med begrænset effekt.

Skibsfarten er et internationalt transporterhverv, og krav til design og konstruktion af maritimt udstyr om bord bør derfor være ens verden over. Der er behov for, at beslutninger og regulering af skibsfarten foregår globalt og ikke regionalt. Regional regulering, eksempelvis via EU, vil kun skævvride konkurrencen og mindske markedsmulighederne for danske maritime industrivirksomheder, som sælger og eksporterer over hele verden.

Læs mere her