Del:

MAN Diesel & Turbo Frederikshavn nomineret til CSR-pris

MAN Diesel & Turbo Frederikshavn er for andet år i træk som en ud af tre virksomheder nomineret til CSR People Prize i kategorien 100+ medarbejdere. Ved nomineringen er der blevet lagt vægt på, at MAN Diesel & Turbo Frederikshavn arbejder målrettet med sundhed, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. CSR Awards prisuddelingen finder sted 30.-31. oktober 2014 i Holstebro, og priserne uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA).

VFSA ønsker med CSR People Prize at hylde de virksomheder, som påtager sig et socialt ansvar over for både medarbejdere og lokalsamfund.