Maritim Analyse: Fra 68 til Alpha – når de nye generationer skal tage over

De er unge, de er selvbevidste, de er digitalt indfødte, og de er eftertragtede. De er Generation Z og Generation Alpha, og det er dem, der skal tage over på arbejdsmarkedet efter Generation 68 og Generation Jensen – og på lidt længere sigt efter Generation X og Y. Deres udprægede digitale opvækst gør dem vidt forskellige fra os, der tilhører de ældre generationer. Men vi er nødt til at gøre vores bedste for at forstå dem, så vi kan tiltrække dem. For vi har brug for dem.

Men der er kamp om de nye generationer. Virksomhederne – og brancherne – står i kø for at få fingre i den gyldne ungdom, som skal tage over efter det grå guld. Og i Arnes navn risikerer vi at miste en del af seniorerne tidligere end ellers forventet.

Den maritime industri er ingen undtagelse. Det står højt på Danske Maritimes ønskeseddel, at flere unge vælger en teknisk uddannelse, og at de kigger i retning af vores branche. For vi ved, at en af de største barrierer for at udnytte branchens potentiale er mangel på teknisk arbejdskraft. Og vi ved, at statistikkerne ikke er i vores favør.

De faglærte – dem, vi alle gerne vil lege med

Ifølge den seneste rapport om beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark, som er udarbejdet for Søfartsstyrelsen, beskæftiger den maritime industri 22.166 personer direkte. Inkluderes den indirekte beskæftigelse, er tallet 38.323 personer. Tæt på halvdelen af de beskæftigede i den maritime industri er faglærte (for værfterne er andelen hele 60 pct. af de ansatte), og fire ud af 10 medarbejdere er over 50 år gamle. Med andre ord er der en ganske stor del af arbejdsstyrken i den maritime industri, der kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for en overskuelig årrække – og vi risikerer ikke mindst at mangle faglærte i takt med, at Generation 68 (født ml. 1940 og 1954) og Generation Jensen (født ml. 1955 og 1964) forlader vores maritime virksomheder for at gå på pension.

Men vi er langt fra alene om gerne at ville have fingre i den næste generation af faglærte. Dette kombineret med det faktum, at alt for få unge vælger at tage en faglært uddannelse, gør situationen intet mindre end alarmerende. Ifølge en analyse foretaget af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd vil der allerede i 2030 mangle 99.000 faglærte i Danmark. Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel, som angiver den forventede fremtidige uddannelsestilbøjelighed.

Overskud af ufaglærte, akademikere og personer med en gymnasial uddannelse

Samme analyse viser, at der i 2030 vil være et overskud af ufaglærte på 59.000 personer, et overskud på 51.000 personer med en gymnasial uddannelse og et overskud af akademikere på 25.000 personer. Til gengæld vil der mangle 24.000 personer med en kort videregående uddannelse og 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Tydelige ubalancer, der truer vores samfund og vores virksomheders muligheder for udvikling og vækst.

Teknisk arbejdskraft med mellemlange og lange videregående uddannelser

Kendetegnende for virksomhederne i den maritime industri er, at der er en overvægt af teknisk arbejdskraft. Og det er ikke alene faglærte, der fylder blandt de tekniske medarbejdere. Faggrupper som maskinmestre og ingeniører er også i høj kurs i den maritime industri. For så vidt angår maskinmestre er ledigheden forsvindende lille, hvilket understreger, at de udgør en særdeles eftertragtet faggruppe. Ifølge Maskinmestrenes Forening var ledigheden blandt maskinmestre pr. november 2021 således kun 1,7 pct.

Retter man blikket mod de tekniske ingeniører, er de også en særdeles efterspurgt faggruppe i den maritime industri. En intern undersøgelse foretaget af Danske Maritime i 2021 viser, at den maritime industri kan aftage i omegnen af 100 nyuddannede maritime ingeniører (på diplom- og civilingeniørniveau) om året – og det er endda lidt konservativt estimeret. Pt. bliver der uddannet i omegnen af 10 om året, så der er et stykke vej op til de 100.

Det er tydeligt, at der er behov for at kigge vores uddannelsesmønster grundigt efter i sømmene for at sikre, at vi ikke lader udviklingen gå sin egen – og mindre hensigtsmæssige – gang. For hvor vi i den maritime industri har et ansvar for at tiltrække de yngre generationer og vise dem, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, har vi som samfund et ansvar for at sikre, at vores unge generationer uddannes til reel beskæftigelse.

Politisk aftale om ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’

Det var netop med skævheden i uddannelsessystemet for øje, at regeringen og et stort flertal i Folketinget i sommeren 2021 indgik aftalen ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’. For som Uddannelses- og Forskningsministeriet skrev i forbindelse med lanceringen af aftalen: ”En skæv fordeling af uddannelserne har stor betydning for resten af samfundet. Det gælder ikke mindst i forhold til vækst, udvikling og muligheder.”

Aftalen skulle ifølge regeringen give Danmarks unge mulighed for at tage en uddannelse uanset, hvor i landet de bor. I sig selv lyder det ganske positivt, og for en branche som den maritime industri er tilgængelighed til uddannelser landet over da også vigtig. Og Danske Maritime glæder sig både over den politiske vilje til at sikre unge bedre muligheder for at tage uddannelser i hele Danmark og over de muligheder, aftalen baner vejen for på det maritime område med nye maritime uddannelser flere steder i landet.

Men det er bekymrende, at der er lagt op til, at det højere optag uden for storbyerne skal gå hånd i hånd med et lavere optag i de største byer. Særligt når det gælder de uddannelser, der i udpræget grad efterspørges af den maritime industri, og hvor erhvervets behov allerede i dag overstiger udbuddet. Det er ikke hensigtsmæssigt at skære på uddannelser, alene fordi de ligger i storbyer, og erhvervets efterspørgsel efter de konkrete uddannelser bør i højere grad tages i betragtning.

”En skæv fordeling af uddannelserne” handler nemlig ikke alene om geografi. Det handler også om den udvikling, som de føromtalte fremskrivninger varsler. Og der er behov for at tage erhvervslivet med på råd i de vurderinger, der skal danne baggrund for ændringer og op- eller nedjusteringer inden for uddannelsessystemet. Set med den maritime industris øjne er det fint, at der skabes mulighed for at tage maskinmesteruddannelsen i hhv. Sønderborg og Thisted, men der er ingen garanti for, at disse nye studiepladser fyldes op af studerende, der ender i den maritime industri. Og hvis man samtidig skærer på studiepladserne i de større byer, hvor mange af de maritimt orienterede maskinmesterstuderende lige nu bliver uddannet, så risikerer vi, at der reelt udklækkes færre nye maskinmestre til den maritime industri fremover, end tilfældet er i dag. Og det er uheldigt, for efterspørgslen efter maskinmestre ser ikke ud til at falde i den maritime industri de kommende år – tværtimod.

Studiemiljøer og undervisningskompetencer er afgørende

Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at etablering af flere uddannelsespladser i de mindre byer, nødvendigvis skruer ned for søgningen til videregående uddannelser i de store byer. En nyere analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at i årene fra 2009 til 2021 er antallet af tomme studiepladser i de større byer faldet, mens antallet af tomme studiepladser er forblevet stort set det samme i de små byer. I tre af de mindste universitetsbyer (Esbjerg, Herning og Sønderborg) har 97-98 pct. af universitetsbacheloruddannelserne således haft tomme pladser, mens det samme kun gælder for 28 pct. af uddannelserne i København.

Lad det stå helt klart: Set med Danske Maritimes øjne er det ikke afgørende, om en medarbejder i den maritime industri er uddannet i Hovedstaden eller Herning. Men vi ved, at der eksisterer en risiko for, at visse uddannelser udvandes, hvis det samme antal studiepladser fordeles på flere lokationer. For det kræver stærke undervisningskompetencer og inspirerende studiemiljøer at skabe og bevare gode uddannelser.

Og i forhold til undervisningskompetencer er der allerede i dag områder, der halter. Det gælder for eksempel inden for skibsdesign. Danmark har i mange år været en toneangivende nation inden for skibsdesign, og historisk har vi i Danmark udklækket mange dygtige skibsdesignere. Men i dag står vi i en situation, hvor vi ikke længere har de nødvendige undervisningskompetencer til at uddanne nye skibsdesignere. De tidligere undervisere er pensioneret, uden at nye er kommet til, og resultatet er, at de danske skibsdesignhuse i høj grad må hente kompetencer fra udlandet. Det gør de så i det omfang, de kan, men det kan synes paradoksalt, at en dansk spidskompetence risikerer at uddø, fordi den ikke er blevet prioriteret uddannelsesmæssigt herhjemme. Det er derfor vigtigt at prioritere opdyrkningen af disse undervisningskompetencer, så vi igen kan uddanne de eftertragtede skibsdesignere og andre maritime ingeniører.

Behov for sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet

Skal vi for alvor gøre op med den skævhed, der eksisterer på uddannelsesområdet, skal vi desuden i langt højere grad tænke fleksibilitet og sammenhæng ind i uddannelsessystemet – også for dem, der går den faglærte vej.

Ser vi på det gymnasiale område, er der en vis fleksibilitet. Det er nogenlunde simpelt at skifte mellem de gymnasiale uddannelser, og det er ikke voldsomt vanskeligt at få et overblik over videreuddannelsesmuligheder. Anderledes står det til på erhvervsuddannelsesområdet. Ikke nok med at der er over 100 indholdsmæssigt og niveaumæssigt forskellige erhvervsuddannelser at vælge mellem, de er også langt mindre gennemskuelige for så vidt angår procedurer for videreuddannelse. Og hvor en gymnasial uddannelse giver adgang til at søge en videregående uddannelse på såvel kvote 1 som kvote 2, kan man med en erhvervsuddannelse kun søge videreuddannelse gennem kvote 2. Og brænder man efter at tage en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse, er det kun muligt at søge ind på erhvervsakademiuddannelser og en række professionsbacheloruddannelser – men optagelse kræver grundig research, for reglerne på området er komplekse og forskelligartede.

Set i det lys er det måske ikke så mærkeligt, at mange unge (og deres forældre) ser det almene gymnasium som det sikre valg, for det kan i hvert fald virke som det mest overskuelige – især for en 16-årig, der (ganske forståeligt) ikke har en klar plan for sin fremtid. Men en studenterhue er ikke en bedre billet til fremtiden end et svendebrev. Og når vi samtidig har så inderligt brug for, at flere vælger den faglærte vej, så ville det da være en god idé at gøre systemet mere smidigt og gennemskueligt for de unge.

Frit valg på alle hylder

Og vender vi tilbage til de nye generationer, som vi så gerne vil have til at kigge i vores retning, lokker vi dem næppe med en bøvlet og uigennemskuelig sti igennem uddannelsessystemet.

De nye generationer lever på mange måder en tilværelse med frit valg på alle hylder. De er vant til, at alt er tilgængeligt, at der bliver lyttet til dem, og at de hele tiden har et væld af muligheder. Og de forventer, at de kan blive ved med at udvikle sig livet igennem. Det skal vi som branche være klar til at honorere. Og vi skal glæde os over, at de nye generationer er både innovative, idérige og har lyst til at tage ansvar – det får vi brug for, når vi skal tage de næste teknologiske kvantespring.

Men det skal stå lysende klart for dem, at de ved at vælge en teknisk uddannelse – om det er som faglært, professionsbachelor eller kandidat – har en verden af muligheder i den maritime industri. Det arbejder vi i Danske Maritime benhårdt for hver eneste dag igennem en lang række initiativer, som vi har søsat igennem de seneste år. Og vi tror på, at det virker, når vi besøger skoler, lader unge rollemodeller fra branchen fortælle de unge om deres uddannelse og job, arrangerer innovationscamps og skaber casesamarbejder, der knytter elever og studerende tættere sammen med virksomhederne. For vi kan se begejstringen hos de unge, når de oplever de muligheder, den maritime industri byder på.

Men vores indsats kan ikke stå alene. Som samfund skal vi også sikre, at vores uddannelsessystem er smidigt, fleksibelt, gennemskueligt og uden blindgyder. Og vi skal prioritere at få uddannet de rigtige kompetencer i det rigtige omfang til de erhverv, der har brug for dem.