Del:

Maritimt program ved statsbesøg i Indonesien

Danske Maritime har som led i statsbesøget i Indonesien og i samarbejde med Danmarks Rederiforening, Eksportforeningen, DI samt den danske ambassade i Jakarta tilrettelagt et ”maritimt erhvervsspor”. Det maritime spor, som har fået en fremtrædende plads i det foreløbige program, er beskrevet nærmere i vedhæftede officielle invitation om statsbesøget. Torsdag den 22. oktober afholdes i Jakarta et maritimt seminar med forventet deltagelse af et stort antal vigtige repræsentanter og aktører – også fra officiel side. Det maritime seminar ventes efter behov og interesse at blive fulgt op med aktiviteter af mere kommerciel karakter. Fredag den 23. oktober er der ligeledes i Jakarta arrangeret en såkaldt maritim rundbordsdiskussion.

Deltagelse i såvel det maritime seminar som rundbordsdiskussionen er en del af standardpakken, som koster 19.850 DKK pr. virksomhed for deltagelse. Prisen er udregnet på basis af 50 deltagende virksomheder i statsbesøget og ud fra forventet støtte fra Eksportrådet. Som såkaldt tilkøb til grundpakken arrangeres lørdag den 24. oktober et besøg på et skibsværft i Surabaya (PT PAL INDONESIA).

Programmet for det maritime spor er under fortsat udvikling, og flere detaljer om programmet vil blive udsendt snarest muligt. Tilmelding skal foretages via www.danishstatevisit.dk/indonesia2015 og senest mandag den 24. august. Bemærk, at den enkelte virksomhed/repræsentant for virksomheden skal registrere sig via linket, før tilmelding kan foretages.

Se invitationen her

Eventuelle spørgsmål om statsbesøget kan rettes til projektleder Klaus Rostell, enten pr. e-mail kro@danskemaritime.dk Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller pr. telefon på 33 45 43 96.