Del:

Ny stor scrubberordre til Alfa Laval

Alfa Laval har annonceret, at selskabet skal levere PureSOx-anlæg til retrofitting af tre DFDS ro-ro-skibe.

Kontrakten blev underskrevet i december 2012 og en indledende meddelelse foretaget i januar 2013. Levering er planlagt til juli 2013, og installation og idriftsættelse følger umiddelbart derefter.

Installationen af PureSOx-anlæg betyder, at de tre ro-ro-skibe vil være i stand til fortsat at anvende fuelolie med et højt svovlindhold og samtidig opfylde de kommende nye grænser for SOx-udledninger.