Del:

Orskov Yard bliver tredobbelt certificeret

Orskov Yard A/S er blevet DNV-GL-certificeret inden for ledelelsessystemer. Orskov Yard er dermed blevet certificeret inden for følgende standarder: ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001.

Der stilles stadig højere krav til leverandørerne inden for den maritime sektor, og med den tredobbelte certificering har Orskov Yard A/S vist, at de er i stand til at møde kravene. “Vi ønsker at være vores kunders foretrukne leverandør. I en verden, hvor sikkerhed, punktlighed, kvalitet samt pris er særdeles vigtig, er der ikke plads til afvigelser. Kunderne skal vide, at de får den vare, som de har bestilt”, siger fungerende adm. direktør Christina Ørskov.

Den triste ulykke, hvor en medarbejder den 5. maj kom til skade i forbindelse med arbejde med en hydraulisk luge, vil blive undersøgt i overensstemmelse med standarderne for at finde ud af, hvad der skete og undgå fremtidige tilsvarende ulykker.

Kilde: Orskov Yard og Maritime Danmark.