Del:

Prins Joachim på konference: Få et forspring med teknologi

H.K.H. Prins Joachim indledte Danish Maritime Technology Conference den 26. oktober 2016 med en tale om de særkender, som danskerne har, til at skabe nyt for den maritime industri, når markedet vender.

H.K.H. Prins Joachim mindede om det funktionelle
Teknologikonferencen hos trak flere hundrede deltagere

 

 

 

 

 

 

“Blåt er det ny sort”. Sådan afsluttede Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, sit eget indlæg, inden hun overlod podiet til H.K.H. Prins Joachim. Han havde på eget initiativ bedt om at være hovedtaler på 1. dagen af Danish Maritime Technology Conference.

Se video fra Billed-Bladet, hvor Prins Joachim åbner konferencen og går rundt på messen

Blåt blod og OECD-rapport

Jenny N. Braat havde med sætningen henvist til, at den oceanbaserede økonomi går en gylden fremtid i møde. H.K.H. Prins Joachim tog tråden op, og uden reference til farven på det blod, der strømmer gennem hans årer, efterlod hans tale ingen tvivl om et engagement i og viden om den blå verden.

Prinsen refererede ligeledes til den OECD-rapport, der fremhæver, at havbaserede industrier står foran stor vækst. Han hæftede sig ved, at halvdelen af klodens befolkning i dag bor tæt på kysterne. Det giver unikke muligheder for at anvende havet til mange typer industrier, og ikke kun til transport og føde.

Enkel, let og funktionel

Han trak tråden tilbage til danskernes tid som vikinger, der også dengang formåede at udnytte ‘teknologien’ til deres bedste.

“Det ligger til danskerne, at vi ønsker tingene enkle, lette og funktionelle. Det ser vi også inden for møbler, design og mange andre brancher. De egenskaber skal vi minde os selv om og udnytte, når vi skal udvikle nye forretningsområder inden for det maritime,” sagde H.K.H. Prins Joachim.


Efter sin tale gik Prins Joachim rundt på Fair med fra venstre Thomas S. Knudsen og Jenny N. Braat. Her hos ABB

Teknologi giver forspring

H.K.H. Prins Joachim nævnte, at han var bevidst om, at tiderne er hårde i disse år, men opfordrede til at være forberedt, når markedet skifter.

“En nøglefaktor for de, som vil møde velforberedte, når markedet vender, vil være teknologi,” pointerede han.

 

 

 

 

Fokus på sikkerhed og miljø

Prinsen kom også ind på de krav, der stilles til skibsfart og den maritime industri.

“Først og fremmest gælder det sikkerhed, den personlige sikkerhed for mennesker står over alt andet. Men det gælder i høj grad også om at se på aftrykket, som skibsfarten og industrien afsætter på miljøet,” sagde han.