På verdensplan står den maritime industri over for nogle store bæredygtighedsudfordringer, hvor nye grønne løsninger er afgørende. Den maritime industri i Danmark er kendt for at være meget innovativ og blandt de dygtigste i verden til grøn omstilling af skibsfarten, og et stigende antal arbejder målrettet med bæredygtighed også i bredere forstand.

Ni maritime virksomheder, inkl. Danske Maritime selv, skal i den Maritime SDG Accelerator arbejde med at udvikle forretningsløsninger, der både bidrager til en mere bæredygtig udvikling og også stiller virksomhederne stærkere i markedet.

Programmet er initieret af Danske Maritime og FN’s Udviklingsprogram (UNDP) med støtte fra Den Danske Maritime Fond og bliver implementeret i samarbejde med leverandøren Rainmaking Innovation, der har bred erfaring med innovation og forretningsudvikling fra den maritime industri.

Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, glæder sig til at komme i gang:
”At få verdensmålene bevidst og strategisk forankret i virksomhederne kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen, hvilket er utrolig vigtigt netop nu. Den danske maritime industri er et af de mest globaliserede erhverv, og griber man dette professionelt an, får vi dokumenteret, at den bæredygtige dagsorden kan anvendes til innovation og vækst. Bæredygtighed er – heldigvis – blevet et globalt konkurrenceparameter, hvor vi for alvor har noget på hylden i Danmark, og samtidig kan tydelighed i denne sammenhæng også bidrage til at gøre den enkelte virksomhed mere attraktiv for investorer, samarbejdspartnere og medarbejdere, der ønsker at gøre en bæredygtig forskel” siger Jenny Braat.

Et centralt element i programmet er, at de gode erfaringer efterfølgende bliver delt med resten af den maritime industri med henblik på at styrke konkurrenceevnen i branchen som helhed. Samtidig har den Maritime SDG Accelerator til formål at motivere og inspirere andre maritime virksomheder til at bruge deres evner til udvikling og innovation, så de kan udvikle nye og flere løsninger på de udfordringer, som de 17 verdensmål og 169 delmål er en formulering af.

Og generelt er interessen for verdensmålene i den maritime industri stor. En survey blandt Danske Maritimes medlemmer viser, at flere og flere maritime virksomheder arbejder med verdensmålene, men at mange stadig er i tvivl om, hvordan de griber det an bedst muligt.

Konkret viser svarene:

• At to ud af tre maritime virksomheder i større eller mindre grad har arbejder med verdensmålene som en del af deres strategi, særligt ifm. forretningsudvikling.
• At blandt de øvrige virksomheder regner knap hver tredje med at gå i gang i år og lidt over halvdelen at gå i gang på et senere tidspunkt. Kun 12,5 pct. af denne gruppe svarer, at de ikke planlægger at arbejde med verdensmål.
• At særligt følgende fem verdensmål har stor opmærksomhed: 7) Bæredygtig energi, 9) Industri, innovation og infrastruktur, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats og 14) Livet i havet
• At knap hver femte virksomhed er usikre på de kommercielle fordele ift. verdensmål.
• At fire ud af ti mener, at det er muligt at dokumentere arbejdet med verdensmål, mens tre ud af ti mener det modsatte og andre tre ud af ti simpelthen ikke ved det.

En af de virksomheder, der er med i det nye projekt, er Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg – en af verdens største producenter af maritimt sikkerhedsudstyr. CEO, Henrik Uhd Christensen siger:
”Vi værdsætter at samarbejde med UNDP, Rainmaking og Danske Maritime om den meget vigtige, fælles indsats med at skabe nye løsninger, der bidrager til verdensmålene. VIKING har vedvarende høje ambitioner inden for verdensmålene, og vores forventninger til at udvikle bæredygtige løsninger i den Maritime SDG Accelerator – i et partnerskab med så unikke og stærke samarbejdspartnere – er tilsvarende høje. Programmet vil bidrage til konkrete resultater og til at imødekomme vores mission om at beskytte og redde liv over hele verden,” siger Henrik Uhd Christensen.

UNDP er sammen med Rainmaking Innovation de næste syv måneder drivkraften i projektet. I forløbet får virksomhederne hjælp til at gå i dybden og udvikle konkrete, kommercielle produkter, services eller forretningsmodeller med solid impact på verdensmålene. Forløbet bygger på den erfaring og metode, som UNDPs kontor i København allerede har udviklet fra lignende accelerator-programmer. Undervejs skal virksomhederne blandt andet igennem en innovationsrejse med virtuelle workshops, fysiske sessions og hjemmearbejde, hvor de går fra idéstadiet til udvikling af en implementeringsplan for deres bæredygtige forretningsløsninger.

”Den Maritime SDG Accelerator er en unik mulighed for at bringe den danske maritime industris løsninger i spil i partnerskaber, der går på tværs af den maritime værdikæde og derigennem arbejde for at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og vores fælles ressourcer. Dette er til gavn for os alle, også livet i havene,” siger Camilla Brückner, direktør for UNDP’s nordiske kontor.

Fakta
UNDP (United Nations Development Programme) er FN’s førende udviklingsorganisation og til stede i mere end 170 lande og territorier i verden.
Rainmaking Innovation er et innovations- og venture firma baseret i Danmark med kontorer i 10 lande https://rainmaking.io/
De deltagende virksomheder i dette projekt er: MAN Energy Solutions, PJ Diesel, VIKING Life-Saving Equipment, Insatech, Rohde Nielsen, Svanehøj Group, Fayard, Scanel og Danske Maritime.
Man kan følge virksomhedernes arbejde i den Maritime SDG Accelerator på hjemmesiden https://www.sdg-accelerator.org/ og https://danskemaritime.dk/tema-verdensmaalene/

Yderligere information:
Cecilie Lykkegaard, Danske Maritime, 31 60 85 91, cl@danskemaritime.dk
Camilla Marie Thiele, UNDP, 21 69 00 64, camilla.thiele@undp.org

Disclaimer: Anvendelse af UNDPs navn eller emblem indebærer ikke, at UNDP favoriserer pågældende virksomheders eller tilknyttede selskabers produkter eller services.

Dansk Industri og Danske Maritime har brugt COVID-19 pandemien på at etablere stærkere bånd til Fincantieri til gavn for danske virksomheders kommercielle muligheder. I fællesskab arrangerede de et virtuelt eksportfremstød målrettet det italienske værftskonglomerat – et fremstød, som skulle skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder i en presset tid for den maritime industri.

Den danske maritime industri er et eksportintensivt erhverv, men har det seneste år været markant ramt af COVID-19. På den korte bane har industrien i særlig grad været presset af tvungne nedlukninger, et stort fald i nye ordrer og opgaver, samt omfattende restriktioner på ind- og udrejse.

Forud for de virtuelle B2B-møder mellem Fincantieri-indkøbere og danske virksomheder, blev alle de interesserede danske virksomheder screenet af værftsgruppen for at sikre relevans ift. fremtidige investeringsplaner. De danske virksomheder, som kunne tilbyde interessante løsninger til værftsgruppen på nuværende tidspunkt, gik videre til et møde med indkøbere.

Ud fra de tilbagemeldinger, erhvervsorganisationerne har modtaget fra de deltagende virksomheder i de individuelt arrangerede B2B-møder, har eksportfremstødet til Fincantieri været en stor succes – trods det virtuelle format.

Jens Bang, General Manager, Danish Ship Décor: Mødet med Fincantieris indkøbere var meget udbytterigt for os. Fincantieri udviste stor interesse for vores produkter og løsninger inden for interiør og brandsikring, og værftets repræsentanter var derudover meget interesserede i at fortsætte dialogen om konkrete opgaver. Eksportfremstødet var generelt rigtig godt arrangeret af de involverede erhvervsorganisationer, og det virtuelle format fungerede også godt – dog med et par udfordringer i forhold til bl.a. en svag internet -forbindelse. Vi håber, at organisationerne i nær fremtid vil arrangere lignende fremstød i virtuelt format, da de nuværende omstændigheder med COVID-19 og rejserestriktioner gør det yderst vanskeligt for os både at opretholde og skabe nye forretningsrelationer til de forskellige værfter og rederier rundt om i verden.

Lars Gerner, Co-Founder, DASPOS A/S: At skabe opmærksomhed på sin eksistens er alfa omega. Dette sammenholdt med, at det – som mindre dansk virksomhed – kan være vanskeligt at komme til syne i helt store organisationer, gør tiltaget i samarbejde med Dansk Industri og Danske Maritime til en mulighed, som enten vil koste en masse tilløb i tid, for ellers at opnå. Med opbakningen og ”blåstemplingen” fra Dansk Industri og Danske Maritime har vi opnået direkte tilgang til seriøse beslutningstagere og kunnet vise vores eksistens og særlige kompetencer…….forhåbentlig med salg og succes til følge !

Fincantieri-værftsgruppen er det største i Europa og har på verdensplan over 19.000 ansatte. Værftsgruppen bygger både passagerskibe, skibe til offshore-sektoren, store yachts og skibe til søværn. Mest kendt i offentligheden er gruppen for bygningen af de helt store krydstogtskibe, hvor de er absolut førende i verden. Fincantieri har hovedsæde i Trieste og værftsfaciliteter i bl.a. Monfalcone og Genova. Alene i Italien har værftsgruppen mere end 5.000 underleverandører. Flere danske maritime virksomheder har gennem årene haft tætte kommercielle forbindelser til værftskonglomeratet – nogle engageret i enkeltprojekter, andre har haft en mere løbende kommerciel kontakt.

Fincantieri har for øjeblikket en stor ordrebog over bygning af nye skibe, og den blotte volumen i værftets skibsbygningsaktivitet tilsiger, at der fremadrettet er markante nye eksportmuligheder for danske virksomheder.

Dansk Industri og Danske Maritime har tidligere arrangeret fysiske delegationer til Fincantieri, og har derigennem etableret et stærkt partnerskab med værftsgruppen. Det virtuelle eksportfremstød blev arrangeret med støtte fra Trade Council of Denmark.

For yderligere oplysninger:

Emil Stub
konsulent
Dansk Industri
emns@di.dk
tlf. 31 17 08 98

eller

Klaus Rostell
International Chef
Danske Maritime
kro@danskemaritime.dk
tlf. 42 14 95 22

Normalt rejser Danske Maritimes uddannelsesteam land og rige rundt for at fortælle elever og studerende om de mange spændende karrieremuligheder, der gemmer sig bag dørene hos de danske maritime virksomheder. Så coronakrisens mange restriktioner har selvsagt været noget af en udfordring, men på trods af det har der været travlhed på uddannelsesfronten, og industriens mange gode rollemodeller har gjort en stor forskel for de unges forståelse af, hvad den maritime branche rummer af muligheder.

Hvis vi starter med de yngste, er interessen for Danske Maritimes skolebesøg støt stigende. Skoler over hele landet er begyndt at booke besøg, og flere kommuner er på deres hjemmesider begyndt at promovere muligheden for at lære om den maritime verden på en ny måde. Så coronaepidemien til trods har et rekordstort antal skoleelever prøvet kræfter med Danske Maritimes VR-spil, som er blevet opgraderet og på en sjov og lærerig måde fortæller om branchens mange fag. Samtidig har eleverne mødt dygtige, unge rollemodeller fra den maritime industri, som har delt deres personlige erfaringer fra branchen og – ikke mindst – deres begejstring for det maritime.

For branchen er det vigtigt at få flere unge til at vælge relevante tekniske uddannelser og at binde erhvervslivet og undervisningsmiljøerne tættere sammen. I tråd med det har Danske Maritime har længe haft et ønske om at komme mere ud på landets erhvervsuddannelser for at introducere netop disse elever til den maritime branche. Det var derfor en vigtig milepæl, at Danske Maritime i år fik adgang til at besøge eleverne fra første grundforløb (GF1) på NEXT sammen med en ung rollemodel fra Emerson Automation Solutions. Elevernes spørgelyst var stor, og der blev spidset ører, da de unge fandt ud af, at det at være faglært i den maritime industri både er fagligt spændende og udfordrende, men samtidigt også godt lønnet i sammenligning med andre brancher. Planen er nu at komme ud på erhvervsskoler i hele landet.

Et andet vigtigt behov for den maritime industri er at kunne tiltrække flere ingeniører, og derfor har Danske Maritime haft stort fokus på denne målgruppe i 2020. Sammen med ingeniører fra tre medlemsvirksomheder deltog Danske Maritime for nylig i et karrierearrangement hos DTU, hvor medlemmerne holdt oplæg, viste 3D-modeller af, hvad de arbejder med, og fortalte om, hvorfor de har valgt en karriere netop inden for den maritime industri. Sammen med DTU og World Careers har der også været afholdt TECH-event, hvor der igen var maritime rollemodeller med, og til begge arrangementer har der været stor interesse fra de studerende. Ved TECH-event deltog også DTU´s maritime studenterorganisation, Nul Kryds, og de studerende fik mulighed for at prøve spillet Constructor Game, som viser, hvordan deres faglighed kan bruges som ingeniør i den maritime industri.

Alt i alt har de mange aktiviteter tydeligt vist, at det betaler sig at komme ud blandt de unge, og at det har stor betydning at møde rollemodeller fra branchen, som brænder for deres fag og har en smittende entusiasme. Så Danske Maritime ser nu frem til endnu et aktivt år i 2021, som forhåbentlig vil give bedre muligheder for at komme rundt i landet. Samtidig fortsætter dialogen med Folketinget. Det har været en udfordrende år, men når tingene vender, stiger behovet for dygtige, nye medarbejdere igen, og derfor er det vigtigt, at også det politiske niveau kender til branchens ønsker og behov. Det er langt fra alle, der er klar over, at den maritime industri er den mest innovative industri i Danmark – men det budskab vil blive bredt endnu mere ud i 2021.

Efter samlet set fjorten år i Danske Maritime med mange forskellige arbejdsopgaver er Cecilie Lykkegaard netop blevet udnævnt til Foreningens nye vicedirektør. Med udnævnelsen markeres Cecilies faktiske funktion nu også i hendes titel.

Ambitionen er blandt andet at bidrage til det helt centrale arbejde med at få Danske Maritimes medlemmer bedst muligt igennem coronakrisen, siger Cecilie Lykkegaard:

“Jeg har i mange år brændt for det maritime og opgaven med at skabe gode rammevilkår og muligheder for industrien, og jeg er selvfølgelig rigtig glad for den tillid, som Foreningen viser mig. Det er en krævende tid, vi befinder os i, hvor vi kan mærke, at medlemsvirksomhederne har ekstra brug for os, og hvor vi har en meget vigtig opgave med at få dem bedst muligt gennem krisen – ikke mindst gennem vores politiske arbejde”.

Cecilie Lykkegaard er 42 år og uddannet Cand.Com. i Kommunikation og Virksomhedsstudier. Undervejs i karrieren var Cecilie Lykkegaard væk fra branchen i nogle år, men valgte at sige ja tak til et tilbud om at komme tilbage til Danske Maritime.

“Det var både spændende og givtigt at være nogle år i en anden branche. Det har helt klart givet mig en ballast, jeg ikke ville være foruden. Men det var også dejligt at vende tilbage til den maritime branche, hvor der altid er gang i en masse nye ting, både hos vores helt små iværksættermedlemmer og videre op til de meget store globale virksomheder. Netop nu er alle i samme gyngende båd for at kunne stå distancen på verdensmarkedet, blandt andet ved at gribe mulighederne og være i front på den grønne dagsorden. Så der er meget på bordet, som jeg glæder mig til at arbejde videre med”, siger Cecilie Lykkegaard.

Danske Maritimes administrerende direktør Jenny Braat glæder sig til det videre samarbejde:

“Cecilie er en nøglefigur i vores organisation og vellidt både blandt kollegaer og ude hos vores medlemsvirksomheder. Vi har haft et godt og givende samarbejde i en lang årrække allerede, så jeg ved, hvad vi får, og det er meget værdsat”, siger Jenny Braat.

Efter 5 dages intense forhandlinger i IMOs arbejdsgruppe ISWG-GHG 7 med over 300 deltagere kan resultatet og de nye klimatiltag bedst betegnes som skuffende og uden den pondus, som blandt andet Danske Maritime havde håbet på.

Forhandlingerne drejede sig om de kortsigtede tiltag for nedbringelse af udledning af drivhusgasser fra skibsfarten. Men der var landene imellem betydelige forskelle i ambitionsniveauet, hvilket i sidste ende mundede ud i en fælles aftale, som langtfra er det store skridt fremad, mange havde håbet på.

Den endelige aftaletekst rummer to aspekter:

Dels et krav om teknisk opgradering af eksisterende skibe til mindst det niveau, som nye skibe har skullet leve op til siden 2013. Dette vil betyde, at de dårligste skibe skal forbedres.

Dels et nyt klassificeringssystem, der placerer skibe i fem grupper ud fra deres effektivitet. Dette system ville dog have været betydeligt bedre, hvis det var ledsaget af et krav eller blot et incitament til at forbedre skibenes faktiske udledning af drivhusgasser. Men det kunne der desværre ikke opnås enighed om.

Ser man nærmere på detaljerne i aftalen, er mulige tekniske løsninger for installation på eksisterende skibe godt nok beskrevet, men de forhandlede reduktionskrav for eksempel RoRo-lastskibe er kun 0 – 5 pct., hvilket absolut ikke er særlig ambitiøst.

Og ift. de mere omfattende krav til skibenes Shipboard Energy Efficiency Management Plan, mangler der altså konkrete krav til både verifikation, håndhævelse, incitamenter for gode energieffektive skibe samt forholdsregler og påbud for de skibe, som ikke har en energieffektiv drift. Dette er et stort problem, da skibene ad frivillighedens vej forventeligt ikke vil blive opgraderet i tilstrækkelig grad, og dermed vil emissionerne forsætter med at stige – trods overordnede ønsker om det modsatte.

Efter forhandlingerne gav adskillige delegationer udtryk for deres skuffelse og udtalte, at forhandlingsresultatet ikke vil gøre den internationale skibsfart i stand til at efterleve den allerede vedtagne IMO-strategi.

Det blev samtidig understreget, at det omgivende samfund nu vil se på skibsfarten og kunne konstatere, at IMO reelt set ikke giver sin egen grønne strategi luft under vingerne, hvilket selvsagt er meget utilfredsstillende.

Kravene er ganske enkelt langt for langt fra det ambitionsniveau, mange lande stilede efter, og det betyder, at mange af de innovative og energieffektive teknologier, som allerede står klar på hylderne, ikke i tilstrækkelig grad vil blive benyttet. I sidste ende til skade for såvel klimaet som jordens befolkning.

Og det skortede ellers ikke på hverken input eller idéer forud for forhandlingerne…
Danske Maritime har deltaget i forarbejdet, har udarbejdet og indsendt forslag sammen med CESA og deltog aktivt i ugens møder og forhandlinger. Det samme har andre gode kræfter gjort, men i sidste ende formåede hverken Danmark eller de andre ambitiøse lande at få hævet barren så højt som ønsket.

“Alt i alt må man sige, at det er et skuffende resultat”, siger Jenny Braat, Danske Maritimes administrerende direktør.
“Det har været tydeligt igennem forhandlingsforløbet, at der er mange modsatrettede interesse i spil, og det betyder desværre, at vi nu når står med en aftale, som ikke kommer til at gøre så stor en forskel for hverken klimaet eller danske arbejdspladser, som vi havde håbet på. Sagt uden omsvøb, så har økonomiske interesser vundet over de grønne målsætninger”.
“Men vi vil naturligvis fortsætte med at påvirke udviklingen, så langt flere danske teknologier til grøn omstilling af den globale skibsfart kan blive bragt i spil fremover. For vi både kan og skal sikre et lavere klimaaftryk fra skibsfarten, og her kan vi fra dansk side gøre en reel forskel. Også selv om det kommer til at tage længere tid, end vi havde håbet på”, siger Jenny Braat.

FN’s verdensmål sætter ord på de 17 største globale udfordringer, som virksomheder verden over bidrager til at løse. Et af de meget store emner er klima, men også en lang række andre emner er relevante for den maritime industri, fx livet i vores verdenshave, ordnede arbejdsforhold og ansvarlige produktionsformer.

Danske Maritime har i samarbejde med både sine medlemmer og en række andre aktører sat fokus på verdensmålene og den relevans, de har for den maritime industri. Afsættet er, at det kan styrke virksomhedens profil og omsætning at gøre verdensmålene til en del af forretningsgrundlaget. På den baggrund er Danske Maritime aktuelt involveret i to tværgående indsatser, som over tid skal komme medlemsvirksomhederne til gavn:

Verdensmålene i praksis – pilotprojekter i branchen

UNDP (United Nations Development Programme) er FN’s største udviklingsorganisation, som er til stede i omkring 170 lande og koordinerer indsatsen for at nå de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030. Organisationen har også kontor i København og arbejder tæt sammen med regeringer, civilsamfundsorganisationer, aktører fra den private sektorer og andre – herunder Danske Maritime.

Sammen har vi modtaget et tilskud fra Den Danske Maritime Fond til et spændende og tværgående projekt, som har til formål at informere bredt i den maritime branche om verdensmålene, og som igennem ti måneder arbejder dybdegående med ti udvalgte virksomheders praktiske brug af verdensmålene, herunder koblingen til egne forretningsmål og forankring i virksomhedens organisation.

Projektet starter i begyndelsen af 2021 og vil udbrede de positive erfaringer, som de involverede virksomheder gør undervejs samt beskrive best practise fra andre områder. UNDP har rundt i verden været involveret i og tovholdt tilsvarende projekter, hvor den røde tråd er at få koblet de relevante målsætninger sammen med den daglige drift, så graden af bæredygtighed og ansvarlighed bliver tydelig både internt i organisationen og udadtil.

Den Maritime Tænketank

Danske Maritime etablerede i november 2019 Den Maritime Tænketank. Som den første industri nedsatte vi en tænketank som led i at sikre, at den danske maritime industri går allerforrest på den grønne dagsorden. Særligt inden for klima og miljø kan Det Blå Danmark for alvor gøre en forskel, ikke kun i Danmark, men i hele verden.

I Folketinget etablerede man i 2017 det såkaldte 2030-netværk, som på tværs af partier samarbejder om implementeringen af FN’s verdensmål i samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet og andre interesserede. Da tænketanken så dagens lys med et pressemøde på Christiansborg sagde erhvervsminister Simon Kollerup:

– Det her er en dagsorden, som fylder rigtigt meget for regeringen. Og for mig som erhvervsminister er det vigtigt, at erhvervslivet er med os, når vi taler bæredygtighed og hele den grønne dagsorden. Det Blå Danmark viser allerede vejen med store ambitioner for den grønne omstilling, og det er yderst positivt, at Danske Maritime nu ønsker at intensivere branchens arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål.

I 2020 er arbejdet i tænketanken blevet udfordret af de mange corona-restriktioner, men arbejdet er i gang og skal ligeledes styrke den maritime industri, forklarer Danske Maritimes direktør Jenny Braat:

– De danske maritime virksomheder er blandt de dygtigste i verden, og nu går vi efter også at blive de dygtigste til at føre verdensmålene ud i praksis. Dels fordi det bidrager til at skabe en bedre verden, dels fordi virksomhederne opnår konkurrencefordele i det globale marked, hvor verdensmålene er en del af rammevilkårene, og dels fordi både nuværende og kommende medarbejdere tydeligt skal kunne se, at den maritime industri tager ansvar.

Medlemmerne i den nye tænketank har alle stor indsigt i verdensmålene og/eller den maritime industri. De udpegede medlemmer er:

Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal
Steen Hildebrandt, professor, Århus Universitet
Ove Ullerup, ambassadør, Udenrigsministeriet
Lars Hindkjær, direktør, Miljøstyrelsen
Andreas Nordseth, direktør, Søfartsstyrelsen
Henrik Sornn-Friese, associeret professor, CBS
Tore Duvold, konstitueret direktør, Innovationsfonden
Christopher Rex, innovationschef, Danmarks Skibskredit
Kristian Cedervall Lauta, prodekan, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet
Adam Moe Fejerskov, forsker, DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier
Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne
Anne Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier
Bjarne Foldager, CEO, MAN Energy Solutions
Lars Skytte Jørgensen, Vice-president, Alfa Laval
Hans Sanderson, Seniorforsker, Aarhus Universitet
Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Næste møde i tænketanken, hvor hele sektoren er repræsenteret, bliver i januar 2021.

10 lande deltager allerede i den online speed-dating begivenhed, som den danske organisation Ocean Plastic Forum gennemfører den 3. december 2020.

Målet er at mindske havplastforurening gennem indsamling, sortering, opgradering og genanvendelse af plast i – og på vej til – havet. I de sidste år har Ocean Plastic Forum således udviklet en fuld værdikæde, og flere af Danske Maritimes medlemmer er aktive i arbejdet. Resultaterne peger mod et kæmpestort globalt marked for genanvendt havplastaffald, med hjælp af et cirkulært økonomisk perspektiv.

Ocean Plastic Forum går nu ud globalt og inviterer til online B2B-mødearrangement i december for at opnå mere globalt samarbejde om bekæmpelse af plastforurening af floder og oceaner.

Ideen er: 1) tilmeld dig, 2) vælg deltagere til at mødes online (én efter én), 3) modtag en mødeliste, 4) gennemfør speed-dating møder og forfølg dine mål med dine mødepartnere.

OPF har allerede partnere i 10 lande, heriblandt de store havplast udledere i Sydøstasien, og eventet er en global mulighed for alle virksomheder, der ønsker at deltage i det meget meningsfulde arbejde med at gøre noget håndgribeligt ved den globale havplastforurening.

Registrering her og program her.

EU’s ministerråd har vedtaget et nyt forslag til en aftale om koordineret tilgang til restriktioner på den fri personbevægelighed inden for Europa i lyset af COVID-19. Aftalen er baseret på et forslag fremsat af Europa-Kommissionen den 4. september 2020.

EU-aftalen sigter på at samordne de foranstaltninger, der hindrer den frie personbevægelighed pga. pandemien. Forslaget omfatter også EØS-landene, herunder derfor også Norge.
Baggrunden for aftalen er naturligvis, at alle de rejserestriktioner, karantænekrav mv., de europæiske lande har indført siden marts for at dæmme op for smittespredning, hæmmer personbevægeligheden i EU’s indre marked.

Aftalen fokuserer fire områder:

1. Fælles kriterier og standarder for medlemsstaternes introduktion af begrænsninger på den frie personbevægelighed.
2. Fælles farve-koder for opgørelse af smitteudvikling og -tryk samt medfølgende restriktioner (grøn-orange-rød og grå)
3. Fælles ramme for foranstaltninger gældende for rejsende i høj-risiko lande og områder
4. Klar og let forståelig information til EU’s borgere om de enkelte restriktioner

I aftalen understreges, at opretholdelse af den frie bevægelighed inden for EU er afgørende for den europæiske økonomi og for opretholdelsen af Det Indre Marked.

Aftalen lægger op til, at erhvervsrejsende, som rejser ud for at varetage samfundskritiske opgaver, ikke bør være omfattet af krav om karantæne. Det gælder bl.a. rejsende, som beskæftiger sig med fx transportsektorerne eller kritisk infrastruktur.

Europa-Kommissionen har som led i aftalen udviklet en ny platform, hvor rejsende kan indhente oplysninger om forholdene i de enkelte lande vedr. bl.a. smittetryk og rejserestriktioner. https://reopen.europa.eu/enhttps://reopen.europa.eu/en

Arbejdskraftens bevægelighed er fuldstændig afgørende for den maritime industri, og den bør derfor i videst muligt omfang sikres i tiden fremover. Danske montørers fysiske tilstedeværelse er påkrævet ved arbejder på skibe og værfter rundt om i Europa. Danske maritime virksomheder skal derfor sikres muligheder for med så få restriktioner som muligt at kunne sende folk ud til europæiske havne og værfter for at reparere og servicere skibene – og omvendt også at kunne hente folk til Danmark.

Karantænekrav og kraftige restriktioner for erhvervsrejsende under corona-krisen har aktuelt været en markant bremse for omsætning og beskæftigelsen i den maritime industri, og hvis situationen ikke forbedres, vil det på sigt være til stor skade for innovation og udvikling i virksomhederne og dermed for deres konkurrencekraft.

Europa-Kommissionen har tidligere udtalt, at reparation og vedligeholdelsesopgaver udført om bord på skibe anses som samfundskritiske opgaver, og med den nye EU-aftale håber Danske Maritime, at medarbejderne i de danske maritime virksomheder igen frit kan rejse ud i Europa for at udføre deres opgaver, uden konstant at skulle tage stilling til rejsemulighederne, og om hvorvidt de er omfattet af krav om karantæne.

Aftalen lægger desuden op til at sikre transparens og en bedre koordinering af eventuelle nye nationale foranstaltninger for at dæmme op for smittespredning, herunder at EU-landene forpligtes til at underrette hinanden om nye restriktioner og om ophævelse af restriktioner.

Der kan læses mere om EU-aftalen via nedenstående links:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/STATEMENT_20_1871

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/QANDA_20_1875

Den 13. oktober 2020 blev Europa-Kommissionens nye online værktøj for virksomheder – Access2Markets – operativt, check dette link.

Den nye hjemmeside er en sammenlægning af de to hidtidige online værktøjer for virksomheder i EU – Market Access Database der kunne bruges ifm. eksport ud af EU, og Trade Helpdesk der kunne bruges ved import ind i EU.

Udover de traditionelle informationer om fx told indeholder Access2Markets en række nye elementer. Især kan fremhæves et redskab hvormed virksomheder kan checke, om deres produkter lever op til oprindelseskravene i en bestemt bilateral handelsaftale – Rules of Origin Self-Asessment (ROSA).

Virksomheder kan desuden benytte Access2Markets til at indrapportere specifikke adgangsbarrierer til markeder uden for EU, herunder bl.a. urimelige produktgodkendelses- og andre administrative krav, forskelsbehandling mellem udenlandske og lokale virksomheder mht. til fx offentlige udbud eller krav om local content.

Linket indeholder en ca. 3 minutter lang introduktionsvideo til Access2Markets.

Når et skib i fremtiden navigerer i særligt krævende farvande eller havneområder, vil navigatøren have et ekstra redskab i værktøjskassen i form af en drone, der kan levere mere præcis data om skibets position og bevægelser.

I et nyt projekt i ShippingLab vil Upteko, DFDS og Wärtsilä Lyngsø Marine samarbejde om at udvikle drone-genererede geo-referencer, der sikrer, at man med større præcision kan bestemme et skibs position og bevægelser.

Idéen er at installere en drone med fast base på skibet, som efter behov kan sendes i luften for at give navigatøren et mere præcist overblik over skibet og omgivelserne. Samtidig vil dronen også kunne assistere ved autonome løsninger som for eksempel auto-docking, hvor en af udfordringerne er, at navigationssystemerne undertiden bliver forstyrret. Derfor er målet med projektet, at skibets position skal kunne suppleres med en geo-reference via dronen.

Dronen udvikles af Upteko, som har arbejdet med droneteknologi i andre brancher, men nu koncentrerer sig om den maritime branche. Her har man indledt et samarbejde med DFDS og har over tid opdaget en række udfordringer til vands, hvor droneteknologi vil kunne bidrage positivt, fortæller Mads Jørgensen, som er medstifter og direktør hos Upteko:

“Dette projekt skal styrke navigationssikkerheden. For skibet vil det være en klar fordel, at man medbringer sin egen drone, så man uafhængigt af anden teknik kan vurdere forholdene fra fugleperspektiv, når disse er særligt udfordrende. Senere vil dronen også kunne bruges ved for eksempel redningsaktioner, miljøkatastrofer med oliespild, eller når der er brug for at holde ekstra udkig efter isbjerge, pirater eller ekstra mange fritidssejlere. Dronen skal fungere som et ekstra besætningsmedlem, hvis data styrker sikkerhed og overblik på flest mulige måder”, siger Mads Jørgensen.

Skal det lykkes, kræver det en god og stabil interaktion med skibets eksisterende systemer. I projektet vil Wärtsilä Lyngsø Marine derfor arbejde med at integrere Uptekos system i det SmartDock-system, som benyttes af blandt andet DFDS.

“Præcis sensor informationer til brug i vores integrerede maritime løsninger kan være en stor udfordring. Dette nye fugleperspektiv, som vi arbejder på at integrere i vores systemer som bl.a. SmartDock, vil bidrage med vigtige ekstra information til stor gavn for vores kunder”, fortæller Christian Madsen Skytte, Manager, Portfolio Management hos Wärtsilä Lyngsø Marine.

Som led i projektet skal der også installeres en ladestation, og selve dronen bliver en af de større typer for at kunne bære tilstrækkeligt megen teknologi. Efter planen vil DFDS teste den første af slagsen til foråret, hvilket man ser frem til, fortæller Mads Bentzen Billesø, Senior Project Manager hos DFDS:

“Vi ser et stort potentiale i brugen af ny teknologi og er overbeviste om, at vi med dronerne vil kunne optimere vores forretning til gavn for vores kunder, medarbejdere og miljøet. Projektet har kombineret viden fra to stærke danske brancher – søfart og droner/robotter – og det har været et utrolig spændende og lærerigt udviklingsforløb. Vi ser meget frem til at teste systemet og de forskellige dronetjenester ombord”, siger Mads Bentzen Billesø.

Projektet passer godt ind i ShippingLabs eksisterende portefølje inden for autonom skibsfart, hvor der blandt andet arbejdes med at detektere landfaste konstruktioner og objekter til søs med kamera-teknologi og flere typer af radarmålinger, fortæller Kjeld Dittmann, formand for ShippingLab:

“Projektet forventes at bidrage på væsentlige områder til en mere robust bestemmelse af skibets position og dets omgivelser til gavn for sikkerheden. Projektets resultat vil supplere og gavne produkter og løsninger, som allerede er på markedet, men måske mere interessant bidrage med brikker til løsning af de udfordringer, som er erkendt ved en højere grad af autonomi, herunder overvågning og kontrol af fartøjet fra land. Et spændende bidrag som komplementerer de øvrige projekter i ShippingLab”, siger Kjeld Dittmann.

Projektet er finansieret af Den Danske Maritime Fond.