Elektriske og hybride løsninger vinder frem, men udviklingen afhænger af langt mere end teknologien om bord. Der skal også være en holdbar økonomi, adgang til strøm og politiske rammer, som giver virksomhederne mulighed for at investere.

I denne udgave af Det Blå Danmark taler vi med Per Ole Sørensen fra DEIF, Kristian Borum Jørgensen fra Stillstrom og Jens Christian Strate fra Wärtsilä om, hvor elektrificeringen står i dag, hvilke skibe der egner sig bedst, og hvad der skal til for at udbrede løsningerne.

Vært på programmet er Sebastian Hagman.

Findes på de fleste podcastplatforme bl.a.:

Apple: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/elektrificeringen-vinder-frem-til-s%C3%B8s/id1844306939?i=1000798683863

Spotify: https://open.spotify.com/episode/5B7JR1y1Gxkltie0g6Sfyn?si=691f17e166b840e3

Indlægget er bragt i Børsen d. 01. november 2026.

Af Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime

I Danmark taler vi i disse år meget om forsvar, sikkerhed og robusthed. Alligevel mangler der en vigtig diskussion om, hvordan vi styrker den maritime industrielle kapacitet, som er en forudsætning for både sikkerhed, forsyningssikkerhed og økonomisk styrke. Når vi diskuterer maritime kapaciteter, bliver de ofte behandlet som enkeltstående anskaffelser frem for som en del af en samlet national og europæisk strategi.

Det er bemærkelsesværdigt i et land som Danmark. Vi er blandt verdens førende søfartsnationer, og vores velstand og sikkerhed er tæt knyttet til havet. Vi lever af havet, handler over havet og er afhængige af havet, men vi taler stadig for lidt om den industri, der skal udvikle, producere og vedligeholde de maritime løsninger, som Danmark og Europa får brug for.

Europa er dog begyndt at forholde sig mere direkte til problemet. Rapporten The EU: From Maritime Actor to Sea Power konstaterede i 2023, at Europa ganske vist er en stor maritim aktør, men ikke en egentlig sømagt. Europas velstand, energiforsyning, handel og sikkerhed er tæt forbundet med havet, samtidig med at de maritime kapaciteter og den strategiske tænkning ikke er fulgt med udviklingen. I EU’s konklusioner om en industriel maritim strategi bliver den maritime industri desuden beskrevet som afgørende for Europas strategiske autonomi, teknologiske lederskab, økonomiske sikkerhed, forsvarsevne og modstandsdygtighed.

Hvis denne analyse skal have reel betydning, må den påvirke de politiske beslutninger og de kommende maritime investeringer. Maritim sikkerhed kræver virksomheder, der kan udvikle og levere de nødvendige løsninger, ligesom beskyttelsen af undersøiske kabler, kritisk energiinfrastruktur og europæiske farvande kræver fartøjer og teknologi. Bag disse kapaciteter står mennesker med specialiserede kompetencer, og de kompetencer kan kun opretholdes, hvis der også findes stærke industrielle miljøer.

Derfor bør Danmark have en klar ambition om at styrke sin maritime industrielle kapacitet i de kommende år. Det handler ikke alene om værfter, men om den samlede maritime industri og om de kompetencer, der er nødvendige for at designe, udvikle, bygge, vedligeholde og opgradere maritime kapaciteter.

Samtidig bør vi se kritisk på en tilgang, hvor offentlige maritime investeringer primært vurderes ud fra anskaffelsesprisen her og nu. Hvis Europas udfordring er manglende maritim industriel kapacitet, bør kommende investeringer også vurderes ud fra, hvordan de bidrager til arbejdspladser, kompetencer og produktionskapacitet i Danmark og Europa. Når opgaverne placeres andre steder i verden, kan det løse et konkret og kortsigtet behov, men det opbygger ikke den europæiske kapacitet, som EU efterspørger. Risikoen er i stedet, at afhængigheden bliver større.

Det betyder ikke, at Danmark skal kunne alt selv, eller at alle opgaver nødvendigvis skal løses her. Det afgørende er, at offentlige investeringer ikke kun bliver betragtet som indkøb af en konkret kapacitet, men også som en mulighed for at styrke de industrielle miljøer, som Danmark og Europa får brug for. Her bør betydningen for forsyningssikkerhed, industriel robusthed og europæisk handlefrihed indgå langt tydeligere i beslutningerne.

En mere sammenhængende indsats kræver, at staten og industrien arbejder tættere sammen om den fælles opgave. Derfor bør Danmark etablere et maritimt kapacitetsråd på højeste niveau med et klart mandat til at styrke dansk og europæisk maritim kapacitet. Strategier kan sætte en retning, men opbygningen af kapacitet kræver konkrete beslutninger om investeringer, teknologi og kompetencer.

Det kan ligne erhvervspolitik, men spørgsmålet rækker langt ind i sikkerhedspolitikken. Europas udfordring er ikke kun at anskaffe flere skibe, men at sikre kapaciteten til at udvikle, producere, vedligeholde og videreudvikle de maritime løsninger, som vores sikkerhed afhænger af. Derfor bør regeringen samle staten og industrien i et maritimt kapacitetsråd og sikre, at kommende maritime investeringer også vurderes på deres bidrag til dansk og europæisk produktionskapacitet, kompetencer og forsyningssikkerhed. EU har sat retningen. Nu er det op til Danmark at omsætte den til konkrete beslutninger.

USA vil genopbygge sin maritime industri. Det kan skabe nye muligheder for danske maritime virksomheder, der leverer teknologi, udstyr, serviceydelser og specialiseret viden til den internationale skibsbygningsindustri.

Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder bl.a. forslag på tre områder, som får særlig betydning for den maritime industri i de kommende år. Nemlig forsvar og sikkerhed, maritime kompetencer samt udviklingen af fremtidens grønne teknologier.

Den største prioritering er forsvarsområdet. I 2027 afsættes 12,4 mia. kr. til materielanskaffelser og 6,8 mia. kr. til materieldrift. Dertil kommer investeringer i NATO-relaterede anlæg og en række initiativer inden for beredskab og maritim sikkerhed.

For den maritime industri er det særligt interessant, at finanslovsforslaget understøtter samarbejde mellem Forsvaret og dansk erhvervsliv om udvikling, produktion og markedsføring af forsvars- og redningsmateriel.

Adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat, ser et betydeligt potentiale i de kommende investeringer:

“Danmark står over for historisk store investeringer i forsvar og sikkerhed. Det giver en oplagt mulighed for at styrke dansk produktion, teknologiudvikling og maritime kompetencer. De danske maritime virksomheder har løsningerne og erfaringen til at bidrage, men det kræver, at industrien bliver tænkt aktivt ind, når investeringerne skal omsættes til konkrete projekter og indkøb. Det ser vi frem til at bidrage til,” siger Jenny Braat.

Finanslovsforslaget fastholder investeringerne i de maritime uddannelsesinstitutioner, herunder SIMAC, MARTEC, Fredericia Maskinmesterskole, Aarhus Maskinmesterskole og Teknika. Samtidig afsættes 157,5 mio. kr. til maritime grunduddannelser. Hertil kommer oprettelsen af 800 nye engelsksprogede STEM-studiepladser.

Det er en vigtig prioritering i en tid, hvor mange maritime virksomheder efterspørger endnu flere kvalificerede medarbejdere.

Samtidig fortsætter den grønne omstilling med finansiering af PtX, grønne brændstoffer og energiinfrastruktur, som kan få stor betydning for fremtidens skibsfart. På færgeområdet afsættes der midler til tekniske investeringer på lokale færgeruter, ligesom støtten til miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter videreføres, hvor der er afsat 52,7 mio. kr. årligt i perioden 2027 til 2029.

Selvom finanslovsforslaget indeholder flere elementer med betydning for den maritime industri, savner Danske Maritime en mere direkte satsning på maritime styrkepositioner.

“Den maritime industri spiller en vigtig rolle for både Danmarks sikkerhed, eksport og grønne omstilling. Derfor havde vi gerne set, at finanslovsforslaget også indeholdt målrettede investeringer i maritim forskning, teknologiudvikling og maritime test- og demonstrationsfaciliteter. Skal Danmark fastholde sin position som en af verdens førende maritime nationer, kræver det løbende investeringer i innovation og udvikling,” afslutter Jenny Braat.

Du kan læse hele finanslovsforslaget her: https://fm.dk/udgivelser/2026/oktober/forslag-til-finanslov-for-finansaaret-2027/

Indlægget er bragt i A4 Uddannelse d. 08. oktober 2026

Af Nina Okkels Gary, chef for uddannelse og rekruttering i Danske Maritime, Anne Panknin Kristensen, underdirektør i Danske Rederier og Camilla Rosenhagen, Klima- og miljøchef i Danske Havne

De nationale rammer for EPX skal give uddannelsesinstitutioner i hele landet mulighed for at etablere maritime profiler i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Ellers risikerer vi, at mange unge aldrig møder et af de erhverv, hvor Danmark er verdensførende.

Som en af verdens største maritime nationer er det paradoksalt, at maritime uddannelser og karriereveje stort set er usynlige for mange danske unge.

Det kan de nationale rammer for EPX være med til at ændre.

EPX skal kombinere teori og praksis og styrke samarbejdet mellem uddannelser og erhvervsliv. Det maritime område er en oplagt ramme for netop den ambition. Her mødes teknologi, energi, produktion, handel, logistik, sikkerhed og grøn omstilling.

Elever kan bruge matematik til at løse en konkret opgave fra en virksomhed. De kan arbejde med nye brændstoffer, energieffektive teknologier eller transport af varer gennem globale forsyningskæder. Det gør undervisningen virkelighedsnær og viser samtidig bredden i de maritime karrieremuligheder.

Men potentialet bliver kun indfriet, hvis det maritime får en tydelig plads i de nationale rammer for EPX.

Det må ikke alene være op til enkelte ildsjæle eller skoler i de mest oplagte havnebyer at udvikle maritime tilbud. Uden tydelige rammer risikerer den maritime profil at blive en lokal undtagelse. Dermed vil mange unge fortsat aldrig møde de maritime uddannelsesveje, før de vælger deres fremtid.

Derfor skal uddannelsesinstitutioner i hele landet have en reel mulighed for at etablere maritime profiler og indgå forpligtende samarbejder med virksomheder.

Profilerne skal ikke være ens. De skal tage afsæt i lokale styrker.

I nogle områder kan undervisningen bygge på offshore, energi og grøn omstilling. Andre steder kan fokus være på skibsfart, maritim teknologi, produktion, værfter, logistik eller international handel. Det afgørende er, at de nationale rammer giver plads til lokale løsninger og konkret samarbejde med erhvervslivet.

En maritim profil på EPX giver unge mulighed for at møde virkelige problemstillinger og opdage uddannelsesveje, de måske ikke kendte. Samtidig styrker den fødekæden til et erhverv, som har stor betydning for Danmarks eksport, grønne omstilling, forsyningssikkerhed og teknologiske konkurrenceevne.

Politikerne bør derfor sikre, at maritime profiler får en tydelig plads i de nationale rammer for EPX, og at profilerne kan etableres bredt med afsæt i lokale virksomheder og kompetencer.

Ellers reproducerer vi den udfordring, som vi ser i dag: Unge kan ikke vælge muligheder, de ikke kender. Derfor skal adgangen til at møde Det Blå Danmark ikke afhænge af postnummer.

Indlægget er bragt i Børsen d. 30. september 2026.

Af Jenny Braat, adm. direktør Danske Maritime

Danmark har i årtier levet godt af at være blandt verdens stærkeste maritime nationer. Men konkurrencen er under forandring. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvor virksomheder producerer og udvikler teknologi. Det er også, hvor de placerer kapital, ejerskab og strategiske beslutninger.

Det blå Danmark eksporterede i 2022 for 615 mia. kr., svarende til 37,4 pct. af Danmarks eksport af varer og tjenester.

Industrien understøtter over 100.000 arbejdspladser og bidrager med næsten 12 pct. af den danske bruttoværditilvækst. Alligevel taler vi for lidt om, hvordan Danmark forbliver attraktivt at eje, finansiere og skalere virksomheder fra.

Grøn omstilling, digitalisering, forsvar og nye teknologier kræver milliardinvesteringer. Virksomheder konkurrerer globalt om investorer og vækstkapital. Derfor er stærke kapitalmarkeder og konkurrencedygtige rammevilkår central erhvervspolitik.

Danmark har brug for en mere offensiv diskussion om positionen som hovedsædeland og adgangen til vækstkapital.

Mens USA, Singapore og europæiske konkurrenter arbejder målrettet for at tiltrække investeringer og hovedkontorer, fylder kapital, ejerskab og hovedsæder for lidt i den danske debat.

Danmark som hovedsædeland

Den maritime industri står over for store investeringer i grøn teknologi, digitalisering og forsvarskapaciteter. Adgang til kapital er afgørende, hvis udviklingen skal forankres i Danmark.

Danske maritime virksomheder er globale. De har hundredvis af datterselskaber og mere end 27.000 medarbejdere uden for Danmark. Det er en styrke. Men fremtidens investeringer, hovedkontorer og strategiske funktioner kan ikke tages for givet.

Danmark har brug for en mere offensiv diskussion om positionen som hovedsædeland og adgangen til vækstkapital. Ikke af hensyn til en enkelt branche, men til Danmarks konkurrenceevne.

Det er ikke nok at være et dygtigt værksted. Danmark skal også være et attraktivt sted at placere kapital og træffe beslutninger. Når investeringer og ejerskab flytter ud, risikerer værdiskabelsen at følge med.

Ubemandede maritime systemer udvikler sig hastigt og spiller en stadig vigtigere rolle for både sikkerhed, forsvar og den maritime industri. Men hvad kan teknologien egentlig i praksis? Hvordan skaber sensorer, data og kunstig intelligens et bedre billede af, hvad der foregår over og under havoverfladen? Og hvad skal der til, før nye løsninger kan blive en robust del af fremtidens maritime kapaciteter?

I dette afsnit af Det Blå Danmark samler vært Sebastian Toft Hagman fire stærke stemmer fra området til en samtale om udviklingen inden for maritime droner, autonome systemer og maritim situationsforståelse. Samtalen tager afsæt i Danske Maritimes netværksmøde om ubemandede systemer og giver et jordnært indblik i både muligheder, udfordringer og danske styrkepositioner på området.

Medvirkende:

• Carl Borg, Co Founder, Triton Depth
• Alexander Nielsen, Senior Advisor, SKYLEN Group
• Jakob Knutssøn, Chief Commercial and Operations Officer, Monopulse
• Mikkel Moesmand Tolstrup, fagchef for forsvar og sikkerhed, Danske Maritime
• Sebastian Toft Hagman, vært

I afsnittet ser vi nærmere på, hvorfor området er rykket højt op på dagsordenen, hvordan danske virksomheder kan omsætte teknologi til konkrete kapaciteter, og hvor Danmark har mulighed for at gøre en forskel i de kommende år.
Du kan lytte til afsnittet på fleste podcastplatforme, herunder:

Apple Podcasts: https://lnkd.in/eRRWuDyD

Spotify: https://lnkd.in/eF7eFBEP

Med den kommende EPX, som åbner for de første elever i 2030, ser Det Blå Danmark gode muligheder for at udvikle en stærk maritim profil.

En maritim EPX kan give unge en praksisnær og virkelighedsorienteret introduktion til nogle af de vigtigste temaer i den maritime branche. Undervisningen kan tage afsæt i emner som teknologi, grøn omstilling, energi, global handel og transport samt de mange karriereveje, der findes i Det Blå Danmark.

Danske Rederier, Danske Havne og Danske Maritime har i fællesskab udarbejdet et oplæg til, hvordan en maritim EPX-profil kan se ud. Målet er at skabe en uddannelsesretning, der kombinerer teoretisk viden med konkrete problemstillinger fra erhvervslivet og giver eleverne indsigt i en branche med stor betydning for både Danmark og den globale udvikling.

Den maritime profil skal bidrage til at styrke interessen for maritime og tekniske uddannelser og samtidig give unge et bedre grundlag for at vælge en fremtidig karriere inden for Det Blå Danmark.

Klik her for mere information om Maritim EPX.

Den Internationale Maritime Organisation (IMO) er fortsat det vigtigste forum for globale regler til skibsfarten. Men efter et vanskeligt forhandlingsforløb om IMO’s Net Zero Framework er vejen videre blevet mere usikker. For den maritime industri handler det nu om at fastholde ambitionen, styrke det tekniske grundlag og sikre regler, der kan fungere i praksis.

Skibsfarten er global. Derfor skal de vigtigste regler også være globale.

Det er grundlæggende præmissen for arbejdet i IMO. Her fastlægges de standarder og retningslinjer, som får direkte betydning for skibe, udstyr, brændstoffer, energieffektivitet og konkurrencevilkår på tværs af verdensmarkedet.

For den maritime industri er IMO derfor ikke et fjernt teknisk og politisk maskinrum. Det er et af de steder, hvor fremtidens marked bliver formet.

Netop derfor var efterårets forhandlinger om IMO’s Net Zero Framework så vigtige. Aftalen havde potentiale til at give skibsfarten et klart, globalt regelsæt for reduktion af drivhusgasser. Men forhandlingerne blev langt vanskeligere end håbet.

Et både overraskende og frustrerende forhandlingsforløb

Flere danske forhandlere beskrev ugen i London som en af de mest frustrerende i deres arbejdsliv. Forhandlingerne blev præget af geopolitik, politisk pres og skarpe interessemodsætninger. Særligt USA satte hælene i over for forslaget og fik med opbakning fra bl.a. oliestaterne spændt ben for vedtagelsesprocessen.

Dette betød samtidig, at de tekniske og økonomiske argumenter fik langt mindre plads, end de normalt gør i IMO-arbejdet, ligesom også interne uenigheder i EU samt bekymringer fra udviklingslande om konsekvenser og støtteordninger bidrog til usikkerheden.

Resultatet blev, at aftalen blev skudt til hjørne, og at de danske forhandlere rejste hjem fra mødet med en blanding af frustration og forbavselse. Det fortæller de om i vores podcast her.

Men… ambitionen er den samme

De mislykkede forhandlinger ændrer ikke på mange landes fælles ambition om en klimaneutral skibsfart, men de gør selvsagt opgaven sværere. Når de globale regler udskydes på ubestemt tid, bliver det vanskeligere for virksomhederne at planlægge investeringer, udvikle nye løsninger og vurdere, hvilke teknologier der bliver efterspurgt på markedet.

Selv om forhandlingerne ikke landede som ønsket, er det dog vigtigt at understrege, at arbejdet ikke gået i stå, og vejen videre kan tage flere former:

• Net Zero Framework kan blive genfremsat i en justeret udgave.
• Der kan arbejdes med en mere gradvis indfasning.
• Eller der kan forhandles et nyt kompromis, som samler bredere opbakning blandt medlemslandene.

Fælles for alle spor er, at de kræver et langt stærkere teknisk grundlag. Der er brug for klare metoder til måling, certificering, håndhævelse og incitamenter, hvis reglerne skal virke i praksis. Det er afgørende for både rederier, værfter, udstyrsproducenter, teknologileverandører og brændstofaktører.

Der er fortsat store forhåbninger i den danske maritime industri om, at der kan forhandles en aftale på plads ved MEPC 85 mødet i begyndelsen af december 2026. Men det kræver, at der frem mod mødet bliver bygget bro mellem klimaambitioner, tekniske løsninger og politiske realiteter.

Her spiller Danmark og danske virksomheder en vigtig rolle. Danske Maritime deltager fortsat aktivt i arbejdet og har bidraget til at samle og koordinere den danske industristemme i dialog med Søfartsstyrelsen og EU-repræsentationer. Samtidig har medlemsvirksomheder bidraget med teknisk ekspertise om blandt andet motorteknologi, nye brændstoffer, måling, certificering og praktisk implementering.

Det er netop den type viden, der er brug for, når regulering skal flyttes fra politiske hensigtserklæringer til konkrete krav, der kan omsættes om bord på skibene.

Tekniske krav får større betydning

Mens de store klimaforhandlinger tiltrækker mest opmærksomhed, fortsætter det mere tekniske IMO arbejde i flere parallelle spor. Det kan lyde smalt, men for den maritime industri er det ofte her, de konkrete konsekvenser opstår.

Et eksempel er arbejdet med skibes Energy Efficiency Design Index, EEDI. EEDI har i mere end 12 år været et centralt redskab til at stille gradvist skærpede krav til energieffektiviteten i nybyggede skibe. Gældende fra 1. maj 2026 skal tekniske prøveture for skibe nu gennemføres efter reviderede krav, når skibenes energieffektivitet skal dokumenteres.

Det betyder, at prøveture skal foretages efter enten ISO 15016:2025 eller ITTC’s anbefalede procedure for forberedelse, gennemførelse og analyse af hastigheds og effektprøver fra 2024.

For industrien er den slags detaljer ikke bare papirarbejde. De påvirker design, dokumentation, testforløb, leverancer og certificering. Jo klarere og mere ensartet kravene håndteres, desto bedre kan virksomhederne udvikle løsninger, der både lever op til reglerne og kan konkurrere internationalt.

For eksisterende skibe bliver kravene også mere omfattende. Retningslinjerne for skibes energieffektivitetsplaner, SEEMP, er blevet udbygget, og energieffektivitet vil fortsat være et centralt tema i kommende IMO-drøftelser.

Flere miljøspor rykker frem

Ved MEPC 85 i IMO’s miljøkomité skal der efter planen drøftes og forhandles en række centrale emner. Det gælder blandt andet spredning af invasive arter via ballastvand, luftforurening fra skibe, energieffektivitet, reduktion af drivhusgasemissioner og undervandsstøj.

Ballastvand er et godt eksempel på, hvordan miljøhensyn og teknologiudvikling hænger tæt sammen. Når skibe flytter ballastvand mellem havområder, kan invasive arter spredes til nye økosystemer. Derfor stilles der krav til behandling af ballastvand, og danske myndigheder har typegodkendt BalClor® Hybrid ballastvandsbehandlingssystemet, der kombinerer filtrering og elektrolyse med natriumhypoklorit som aktiv substans.

Også luftforurening er et område i udvikling. NOx Technical Code er blevet revideret, så den også omfatter emissioner fra ikke kulstofholdige brændstoffer. Samtidig er procedurerne for at påvise, at NOx grænseværdier overholdes om bord, blevet præciseret.

Dette er vigtigt, fordi nye brændstoffer ikke automatisk løser alle miljøudfordringer. De kan reducere nogle udledninger, men samtidig rejse nye spørgsmål om måling, drift, sikkerhed og dokumentation.

Black Carbon og Arktis

Et andet vigtigt emne er Black Carbon i Arktis.

Black Carbon opstår ved ufuldstændig forbrænding og kan have særlig stor klimaeffekt i arktiske områder, hvor partiklerne kan lægge sig på sne og is og bidrage til opvarmning. IMO arbejder derfor med at reducere udledningen blandt andet gennem øget opmærksomhed på brændstoftyper, der er bedre egnede til sejlads i polare farvande.

Der er også udviklet retningslinjer for måling, overvågning og rapportering af Black Carbon-emissioner. Foreløbig er der tale om anbefalinger og ikke bindende krav. Derfor bliver den praktiske implementering afgørende.

For virksomhederne er det vigtigt, at eventuelle krav bliver klare, teknologineutrale og håndhævet ensartet. Ellers risikerer man både usikkerhed og skæve konkurrencevilkår, uden at miljøeffekten nødvendigvis bliver så stor som ønsket.

Nye brændstoffer kræver nye svar

Arbejdet med skibsfartens drivhusgasudledninger handler i stigende grad om brændstoffer.

I maj 2026 afholdt IMO i regi af Future Fuels and Technology Project et teknisk seminar med omkring 200 deltagere. Her blev blandt andet anvendelsen af LNG, biometan og e-metan i skibe drøftet. Fokus var både på produktion, forsyningskilder, teknologier om bord og reduktion af metanslip.

Metanbaserede brændstoffer vurderes af mange som en mulig del af løsningen på vejen mod lavere drivhusgasemissioner. Men de kræver samtidig grundig regulering, dokumentation og teknisk udvikling. Særligt håndteringen af metanslip er afgørende, hvis den samlede klimaeffekt skal være troværdig.

Ved de kommende IMO-møder ventes tidligere bekymringer om Net Zero Framework at blive drøftet nærmere. Samtidig arbejdes der med udkast til retningslinjer, som skal sikre en effektiv implementering af IMO’s kommende mellemfristede klimaforanstaltninger.

Dette omfatter både et teknisk element med krav til marine brændstoffer og drivhusgasintensitet samt et økonomisk element med en prismekanisme for udledning af drivhusgasser.

For den maritime industri er det afgørende, at disse regler bliver gennemførlige. Ambitiøse mål er nødvendige, men de skal følges af realistiske krav, tydelige beregningsmetoder og løsninger, som kan implementeres i skala.

Undervandsstøj bliver en del af dagsordenen

Også undervandsstøj fylder mere i IMO arbejdet.

Skibe skaber støj under vandet, og det kan påvirke havmiljøet. IMO’s retningslinjer for undervandsstøj blev vedtaget i 2023 og er siden blevet opdateret. De indeholder forhold, som både skibskonstruktører, værfter og rederier bør være opmærksomme på.

Emnet er teknisk komplekst. Derfor er det positivt, at der nu er internationale standarder for måling og registrering samt en fase, hvor medlemsstater, rederier og industri kan opbygge erfaringer og give tilbagemeldinger.

Formålet er at vurdere, hvilke tiltag der virker, før der eventuelt indføres mere bindende krav. Det er en fornuftig tilgang. Når nye miljøkrav udvikles, bør de baseres på dokumentation, praktisk erfaring og teknologisk realisme.

Dansk viden skal bringes i spil – vi er klar!

Summa summarum… Aftalens udskydelse er en udfordring, men den er ikke et farvel til ambitionen om en mere bæredygtig skibsfart. Tværtimod viser forløbet, hvor vigtigt det er, at industrien er tæt på de internationale processer. Hvis de globale regler skal fungere, skal teknologien, dokumentationen og hverdagens drift tænkes ind fra begyndelsen.

Danske Maritime har derfor deltaget i en række rundbordsmøder med danske industrivirksomheder, rederier og organisationer under overskriften Reengaging the Efficiency Forum. Formålet er at fastholde dialogen mellem centrale danske aktører og styrke det fælles grundlag for at påvirke de internationale processer.

I marts 2026 var Danske Maritime vært for det seneste møde i kredsen. Den løbende dialog med både medlemmer og øvrige aktører er vigtig, fordi Danmarks gennemslagskraft i IMO afhænger af, at vi møder op med viden, konkrete løsninger og en samlet forståelse af, hvad der er praktisk muligt.

Den maritime industri står allerede centralt i udviklingen af de teknologier, der skal bringe skibsfarten videre. Det gælder energieffektivitet, brændstoffer, motorteknologi, målemetoder, emissionsteknologi og design.

Nu handler det om at omsætte den styrkeposition til indflydelse. For globale regler bliver ikke bedre af sig selv. De bliver bedre, når de bygger på teknisk indsigt, fair konkurrence og løsninger, der kan fungere på rigtige skibe i rigtig drift.

Det er den opgave, der venter frem mod de kommende IMO-møder. Danske Maritime arbejder fortsat for en ambitiøs, global og gennemførlig regulering, der både understøtter den grønne omstilling og giver virksomhederne klare rammer at investere og udvikle efter.

Nordens største forsvarsmesse samler forsvarsindustrien, myndigheder og samarbejdspartnere i Messecenter Herning den 19. og 20. august. Danske Maritime er til stede med en stand i det maritime område, hvor vi ser frem til to dage med dialog om fremtidens forsvar, sikkerhed, beredskab og industrielle kapacitet.

Du finder os på stand E-4146, som vi deler med Naval Team Denmark. Her byder vi velkommen til medlemmer, samarbejdspartnere og andre med interesse for den maritime industri og dens rolle i opbygningen af fremtidens forsvarskapaciteter.

Danske Maritime deltager også i en række arrangementer og debatter under messen, hvor der i år er etableret en fælles hovedscene i samarbejde med de øvrige brancheorganisationer – scenen findes i Hal D.

Programhøjdepunkter

• Åbent Industrikontor under DALO Industry Days 2026, 19. august 2026 kl. 08.00 til 09.30, stand 2084, området uden for messehallerne.
• Netværksarrangement på Danske Maritime og Naval Team Denmarks stand E-4146, 19. august 2026 kl. 16.30.
• Samtale med H.K.H. Prins Joachim om mulighederne for danske virksomheder på det amerikanske marked, 19. august 2026 kl. 11.00-11.30. På brancheorganisationernes fællesscene.
• Fra behov til maritime kapaciteter, 19. august 2026 kl. 16.00-16.30. Med kommandør Steen Balslev, chef for Kapacitetscenter Maritime Systemer (KAMA), og flotilleadmiral Claus Andersen, direktør for Flådeprogrammet i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse. På brancheorganisationernes fællesscene.
• Samtale med Lars Bangert Struwe – Kan danske og europæiske virksomheder stadig regne med de globale forsyningskæder? Torsdag d. 20. august kl. 13.00-13.30 på Brancheorganisationernes Fællesscene.

Vi glæder os til at møde medlemmer, samarbejdspartnere og nye kontakter i Herning og til gode samtaler om den maritime industris bidrag til sikkerhed og forsyningssikkerhed.

Du kan dykke ned i årets program her: https://www.daloindustrydays.dk/