Hjem > Medlemmer > Faaborg Værft
22. marts 2021

Faaborg Værft

Faaborg Værft A/S er blandt Danmarks førende skibsværfter inden for reparation, vedligeholdelse og nybygning af komposit-, aluminium- og stålfartøjer. Værftet blev grundlagt i 1970 som glasfiberværft men har gennem årene tilpasset sig udviklingen og er i dag storleverandør til det maritime erhverv, offentlige myndigheder samt til lystbådemarkedet.

Vi er et innovativt og fleksibelt værft med egne moderne havnefaciliteter i Faaborg. Her har vi værksteder, gode produktionsfaciliteter, flydedok og bedding, hvor kompetente og specialuddannede medarbejdere inden for de relevante arbejdsgrupper servicerer kunderne. Vi arbejder i henhold til klassifikationsselskaber som DNV, Lloyd´s Register of Shipping, RINA og Bureau Veritas. Vi er autoriseret af Søfartsstyrelsen og leverandør til Forsvaret og de tyske myndigheder – og så er vi godkendt af Hempel som autoriseret osmosereparatør.

Miljøet ligger højt på vores prioriteringsliste. Vi har udviklet fremstillingsmetoder, som belaster miljøet mindst muligt, og vi er opmærksomme på, at vi hele tiden kan gøre tingene bedre.

Derfor udvikler og implementerer vi nye produktions- og fremstillingsmetoder, især sammen med vores tyske samarbejdspartnere, så vi kan blive ved med at levere de bedste produkter til vores kunder.




Faaborg Værft A/S
Værftsvej 7, 5600 Faaborg

CEO Jan Mortensen

Tlf.: +45 6261 2110
E-mail: fv@faaborg-vaerft.dk
Web: www.faaborg-vaerft.dk


Læs mere om