Hjem > Fokusområder

Fokusområder

Danske Maritime er en anerkendt politisk aktør og repræsenterer sine medlemmer politisk på såvel nationalt som europæisk og internationalt plan. Danske Maritime har tæt og løbende kontakt med danske og europæiske politikere, ligesom organisationen er repræsenteret i internationale fora såsom den internationale maritime organisation IMO.
Læs mere om Danske Maritimes forskellige fokusområder herunder:

Dansk Erhvervspolitik

Som politisk talerør og central høringspartner for den danske maritime industri har Danske Maritime en række klare holdninger til, hvad en dansk erhvervsstrategi for Det Blå Danmark bør indeholde.

For Danske Maritime er hovedsigtet med erhvervsstrategien at styrke konkurrenceevnen og promovere Danmark som maritimt kompetencecenter. Med det som hensigt arbejder Danske Maritime for gode og stabile rammevilkår for virksomheder i den danske maritime industri.

  • Maritim montørordning
    Der er behov for en “maritim montørordning”, hvor virksomheder, som sender medarbejdere ud på skibe for at vedligeholde, opgradere dem eller lignende får mulighed for at få forbedret deres lønkonkurrenceevne. Danske Maritime har i fællesskab med Dansk Metal udarbejdet et oplæg til en ordning. Læs mere
  • Finansiering
    En af de væsentligste forudsætninger for opretholdelse og indfrielse af den danske maritime industris vækst- og beskæftigelsespotentiale er, at finansieringsmulighederne i tilstrækkelig grad imødekommer industriens særegne behov og udfordringer. Her kan der være tale om tilførsel af kapital til forskning og udvikling samt til finansieringen af det endelige produkt. Derudover er det væsentligt med adgang til kapital til opgradering af produktionsfaciliteterne, således at virksomhedens konkurrenceevne kan optimeres. Læs mere
  • Forskning og udvikling
    Danske Maritime søger at fremme fokuseret og anvendelsesorienteret forskning og udvikling, der kan føre til nye økonomiske og miljøeffektive løsninger til skibe. Forskning og udvikling er et af bindemidlerne i Det Blå Danmark. De nære relationer mellem meget forskellige virksomheder og forskningsmiljøer giver særlige muligheder for at styrke konkurrenceevnen og skabe nye markedsmuligheder. Læs mere
  • Uddannelse og maritime kompetencer
    Efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende, og vi skal sikre, at de maritime virksomheder i dag og i fremtiden kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Den danske maritime industri er en branche med et betydeligt vækstpotentiale. At indfri dette potentiale kræver en indsats på mange områder. Læs mere
  • Implementering af ny teknologi
    Når nyt udstyr og nye metoder er udviklet, er der for udstyr til brug i skibe krav om klassegodkendelser, opfyldelse af direktivkrav som f.eks. EU Marine Equipment Directive, typegodkendelser og andre godkendelser. Konventionsskibe skal være i klasse hos et anerkendt klassifikationsselskab. Da skibe i forhold til anden industriproduktion bygges i små serier, vil der være relativt høje omkostninger knyttet til design, konstruktion, godkendelse og produktion. Læs mere
  • Offentlige indkøb
    I Danmark stiller vi høje krav til virksomhederne inden for områder som social ansvarlighed, sikkerhed, miljø, klima og arbejdsmiljø. Disse krav bør man fra officiel dansk side selv overholde, når man står på købersiden. Desværre har vi ofte set, at når den danske stat skal investere i fx et forsvarsskib giver man køb på de høje standarder til fordel for en lav pris. Danske Maritime påpeger, at EU’s udbudsregler ikke skal tvinge myndigheder til at tage imod udenlandske tilbud, der bygger på lave niveauer eller ulovlige tilstande. Hensigten er at fremme konkurrence mellem virksomheder på pris og kvalitet. Læs mere
  • Industriproduktion i Danmark
    Industriproduktion er nødvendig for innovation og produktudvikling. Virksomhederne har nytte af den praktiske produktion og tilbagemeldinger fra installatører og reparatører her i Danmark for at kunne videreudvikle deres produkter. Danske virksomheder kan sagtens lade dele af produktionen foregå i udlandet, og det kan der være mange fordele ved. Læs mere
  • Administrative byrder
    Erhvervspolitik handler i høj grad om tiltag, der virker på lang sigt, og kræver derfor tålmodighed og stabilitet. I en global verden er det også vigtigt, at de steder, hvor de samme regler gælder, bliver de også håndhævet ens. For danske virksomheder, maritime som andre, gælder der vilkår, som i mange tilfælde er langt mere byrdefulde, end der er behov for, og Danske Maritime arbejder derfor for, at de administrative byrder lettes.

EU Politik

EU’s forskellige politikker og lovgivning har i dag stor betydning for den danske maritime industri. Det gælder bl.a. inden for miljø, maritim sikkerhed, konkurrence, handels- og industripolitik samt forskning og innovation.

Samtidig er den europæiske maritime industri er verdensførende ikke mindst inden for udvikling og produktion af innovativ teknologi, og med en beskæftigelse på over 600.000 personer og en omsætning på ca. 90 mia. euro er industrien et vigtigt erhverv i Europa. Læs mere herom:

  • SEA Europe
    Danske Maritime er medlem af den europæiske brancheforening for den maritime industri, SEA Europe (The European Ships and Maritime Equipment Association), hvis medlemmer i dag består af 23 nationale brancheforeninger. SEA Europe fungerer som talerør for de nationale brancheforeninger i forhold til EU’s institutioner i Bruxelles. Danske Maritime arbejder aktivt sammen med SEA Europe for at forbedre rammevilkårene for den maritime industri på europæisk plan. Formand for SEA Europe’s bestyrelse er adm. direktør Kjeld Dittmann, Wärtsila Lyngsø Marine A/S. Danske Maritime varetager desuden formandskabet i to af brancheforeningens arbejdsgrupper, nemlig SEA Europe Working Group on Market & Forecast samt SEA Europe Working Group on Classification. En af SEA Europes vigtigste opgaver har i løbet af de seneste år været at sikre en effektiv gennem- førelse af LeaderSHIP2020-strategien. Strategien blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem den europæiske maritime industri og Europa-Kommissionen. Den opridser en række tiltag, der skal frem- tidssikre industrien i kølvandet på finanskrisen og i lyset af den stigende konkurrence fra landene i Asien. Med den nuværende Europa-Kommission, som tiltrådte i november 2014, forventer Danske Maritime et øget fokus på rammevilkårene for den maritime industri i Europa, bl.a. med initiativer til at styrke investeringerne i sektoren og initiativer til at sikre færre administrative byrder for erhvervet.
  • International Handel
    EU har gennem de seneste år indgået en række frihandelsaftaler, herunder en med Korea og en med Canada. EU forhandler i øjeblikket med række andre lande, herunder både med Japan, Indonesien og Filippinerne. Det er vigtigt, at disse aftaler sikre reel markedsadgang for den danske maritime industri og at aftalerne samtidig sikre virksomhederne lige konkurrencevilkår på tredjelandes markeder. Danske Maritime ser gerne, at de forhandlinger om en investeringsaftale, som EU for øjeblikket forhandler med Kina, udvidet til en egentlig frihandelsaftale, hvor også statsstøtte, offentlige indkøb, tekniske handelshindringer også inddrages. Foreningen lægger endvidere vægt på, at der arbejdes aktivt såvel inden for OECD i WTO regi for at sikre et åbent globalt handelsregime inden for skibsbygning og eksport af maritimt udstyr.
  • EU’s maritime forskning
    EU’s overordnede rammeprogram for forskning Horizon 2020 er fortsat igennem 2016. Under dette har Vessels for the Future, som er en del af det maritime program Waterborne, udviklet sig. Der er bred deltagelse fra EU-lande, og Danmark har industrirepræsentation i Vessels for the Futures bestyrelse, hvor også SEA Europes generalsekretær har plads. Initiativet Vessels for the Future, som er en del af det maritime program Waterborne, har forskningsinstitutioner, skibsdesignere, værfter, motorbyggere m.fl. som deltagere. Der er ved indgangen til 2017 inviteret til at søge midler til nye projekter under overskrifterne ’Innovations for energy efficiency and emission control in waterborne transport’ og ’Complex and value-added specialized vessels’. I øvrigt er dagsordenen at foretage forskning, som støtter op om de mål, som European Sustainable Shipping Forum (ESSF) har sat. Der arbejdes på en detaljeret implementeringsplan som et politisk og strategisk dokument, der indeholder EU’s vision samt fremtidige prioriteter og mål for EU’s Motorways of the Sea-politik og strategi for bæredygtig maritim transport. EU´s fokus på reduktion af CO2 emissioner fra skibe kommer i praksis til udtryk krav til monitorering, rapportering og verifikation af olieforbruget for alle skibene over 5000 brutto ton. European Maritime Safety Agency (EMSA) arbejder fortsat med at formulere en vejledning om brug af LNG som brændsel til skibe herunder LNG-bunkring, da LNG som fremdrivningsmiddel for skibsfarten vinder frem. Danske Maritime har medlemsvirksomheder som er førende indenfor systemer til fremdrivning på LNG.

International Politik

Danske Maritimes medlemmer er virksomheder, der inden for hver deres felter er blandt de førende på verdensmarkedet.

De forskellige grene af Det Blå Danmark har et nært samarbejde med stor glæde af hinanden, men ligesom rederierne ikke kan leve af at transportere Danmarks import og eksport, så kan danske maritime producenter ikke nøjes med danske eller europæiske kunder. Som et globalt erhverv leverer Danske maritime leverandører derfor også til hele verdens søtransport, og en erhvervsstrategi for det Blå Danmark bør derfor fokusere globalt.

  • Eksportfremmeindsatsen
    Den øgede usikkerhed i den globale handel og det stigende antal handelsbarrierer bør efter Danske Maritimes opfattelse føre til et stigende fokus på eksportfremme og et øget antal officielle danske besøg med et maritimt eksportfokus. I første omgang ser Foreningen gerne en øget eksportfremmeindsats over for Kina, Sydkorea og Japan, som er de absolut førende skibsbygningsnationer i verden målt i bruttotonnage. Dernæst ser Foreningen gerne en øget indsats over for Norge, Tyskland, Polen og Italien, som ikke mindst på grund af krydstogtsskibsbygningen og offshore-sektoren er vigtige nærmarkeder for den danske maritime industri. Indonesien, Indien, Filippinerne og Brasilien er alle lande med væsentlige skibsbygnings- og offshore-aktiviteter og derfor lande, som der fra officiel dansk side bør sættes øget maritimt eksportfokus på fremover. Foreningen bakker også op om ordningen med at udsende vækstrådgivere til vigtige eksportmarkeder. Danske Maritime og medlemsvirksomhederne har især haft gavn af den indsats, som den maritime vækstrådgiver i Beijing har ydet. Foreningen ser gerne, at der udsendes flere vækstrådgivere med en maritim portefølje, der både kan understøtte de danske maritime virksomheder på eksportmarkederne og samtidig sikre den nødvendige maritime kapacitetsopbygning.
  • Rammerne for eksport
    Danske maritime virksomheder konkurrerer globalt. Som et af Danmarks væsentligste eksporterhverv bør den maritime industri have rammer, der understøtter eksportmulighederne. For de danske maritime virksomheder er deres finansieringsmuligheder, eller mangel på samme, helt afgørende for deres eksport. Ofte vil det være svært for især mindre leverandører at opnå den nødvendige adgang til finansiering. Dette er en hæmsko for konkurrencen med virksomheder i lande, hvor adgangen til finansiering er bedre. Der bør være lettere adgang til eksportfinansiering og –garantier også for mindre udstyrsleverandører, der handler med eksempelvis skibsværfter i Asien, ikke mindst i forbindelse med den globale grønne omstilling, som danske maritime leverandører spiller en vigtig rolle i.
  • Maritim regulering i IMO
    Danske Maritime mener, at maritim regulering bør ske i det internationale organ IMO og ikke i EU eller andre regionale eller nationale fora. Det seneste eksempel på ulemperne ved lokal og regional regulering findes i EU’s biocidforordning. Her forhindres markedsføring i EU af mange typer bundmalinger, som benyttes af skibe, der anløber EU-farvande. Danske Maritime og SEA Europe har i flere år påpeget dette problem, som kan få stor betydning for især reparationsværfter, dog hidtil med begrænset effekt. Skibsfarten er et internationalt transporterhverv, og krav til design og konstruktion af maritimt udstyr om bord bør derfor være ens verden over. Der er behov for, at beslutninger og regulering af skibsfarten foregår globalt og ikke regionalt. Regional regulering, eksempelvis via EU, vil kun skævvride konkurrencen og mindske markedsmulighederne for danske maritime industrivirksomheder, som sælger og eksporterer over hele verden. Læs mere her