Hjem > Nyhedsbreve - indlæg > Danish Maritime Forum rapport: Frontløberne bør tage føringen
20. december 2015

Danish Maritime Forum rapport: Frontløberne bør tage føringen

Rapport fra Danish Maritime Forum indeholder nye idéer til at løse fem af de vigtigste udfordringer, som den globale maritime branche står over for. I 2016 vil Danish Maritime Days finde sted i uge 43, fra 24.- 28. oktober.

Branchens frontløbere bør tage en proaktiv føring på nogle af de vigtigste udfordringer, som branchen står over for. Det synes at være den generelle holdning, da mere end 200 topledere, ministre og andre indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere fra hele den globale maritime branche for nyligt var samlet i København til det andet Danish Maritime Forum. Her var hovedfokus på hvilke skridt, der kan tages for at styrke samarbejdet mellem alle maritime aktører til gavn for samfundet og branchen som helhed.

Fem veje frem
Danish Maritime Forums arbejdsgrupper adresserede fem væsentlige spørgsmål:
1. nødvendigheden af at innovere
2. hvordan man kan tiltrække den næste generation af maritime ledere
3. hvordan man kan forbedre offentlighedens opfattelse af branchen
4. muligheder og udfordringer i at investere i nye vækstmarkeder
5. fremtidig regulering af branchen.
Rapporten beskriver også nogle af de mange andre arrangementer, der fandt sted under Danish Maritime Days 2015. Fra den 5.-9. oktober blev der afholdt mere en 80 selvstændige maritime begivenheder på platformen. Rapporten kan læses i sin fulde længde her.

DMD i uge 43 i 2016
Danish Maritime Days kommer i 2016 til at foregå i uge 43, der løber fra 24.- 28. oktober. Danish Maritime Days er et nonprofit offentligt-privat partnerskab mellem Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen. Danish Maritime Days er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Den Danske Maritime Fond, D/S Orients Fond // D/S NORDEN, Erhvervs- og Vækstministeriet, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden og Torm Fonden.

Læs mere om