Danish Maritime Technology Conference 2018

Sæt kryds i kalenderen den 2.-3. maj og vær med, når Danske Maritime sammen med en lang række medlemmer, herunder ABB, MAN Diesel & Turbo, Wärtsilä, Alfal Laval, C-Leanship og Danfoss, byder velkommen til to konferencedage med fokus på fremtiden for maritime teknologi.
Planlægningen af Danish Maritime Days 2018, som løber af stablen den første uge af maj, er i fuld gang, og flagsskibsarrangementet Danish Maritime Technology Conference er ved at tage form.
Med fokus på nye og innovative maritime teknologier slår Danish Maritime Technology Conference dørene op for to halve konferencedage den 2.-3. maj i Lokomotivværkstedet i København, hvor også Danish Maritime Fair finder sted.
Omdrejningspunktet for konferencens første dag, som starter den 2. maj kl. 13.00, er autonome systemer og digitalisering. Under dette tema sætter konferencen fokus på bl.a. autonome systemer og digital overvågning af skibe og deres komponenter.
Konferencen fortsætter næste formiddag, torsdag den 3. maj, hvor vi sætter fokus på, dels hvordan vi teknologisk kan styre mod en grønnere og mere energieffektiv fremtid for skibsfarten, dels hvordan den maritime industri bedst udnytter nye forretningsmuligheder, som havet byder på.
Mere information om Danish Maritime Technology Conference kan rekvireres hos underdirektør Cecilie Lykkegaard på cl@danskemaritime.dk.
