Del:

Indlæser Aktiviteter

« Alle Aktiviteter

  • Denne aktivitet er allerede afholdt.

De maritime kommercielle muligheder i Houston og i det sydlige USA

23. oktober

AFLYST – grundet for få tilmeldinger.

Danske Maritime er desværre nødt til at aflyse arrangementet den 23. oktober 2018 om de maritime muligheder i Houston og omegn, hvilket skyldes for få tilmeldinger. De repræsentanter for medlemsvirksomheder, der havde tilmeldt sig arrangementet, har fået besked direkte.

Handelsrådgiver Ralf Nielsen, Generalkonsulatet i Houston, kommer imidlertid til Danmark i begyndelsen af december 2018, og han planlægger i den forbindelse at besøge danske maritime virksomheder rundt om i landet. Formålet med besøgene er at orientere om de maritime muligheder i Houston og det sydlige USA samt undersøge, hvilken bistand Eksportrådet/Generalkonsulatet kan yde danske maritime virksomheder for at styrke de kommercielle muligheder i regionen. Ralf Nielsen forventer således at være i Aalborg mandag 3. december, i Esbjerg tirsdag den 4. december, i Svendborg onsdag den 5. december, i Odense torsdag den 6. december og i Københavnsområdet fredag den 7. december. Handelsrådgiveren er selv i direkte kontakt med en række virksomheder for at få aftalt bilaterale møder, men hvis der skulle være medlemsvirksomheder, der ikke er blevet kontaktet af Ralf Nielsen og ønsker at møde pågældende under hans besøgsrejse i begyndelsen af december, er I meget velkomne til at rette henvendelse til undertegnede. Medlemmer kan også rette direkte henvendelse til Ralf Nielsen pr. e-mail: ralnie@um.dk (dog gerne med kopi til undertegnede til orientering).

Såfremt der skulle være spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig via e-mail: kro@danskemaritime.dk, eller telefonisk på +45 42149522.

Med venlig hilsen

Klaus Rostell
International chef

—————————————————————————–

Kære medlemmer

Som annonceret den 27. juli 2018 via internt nyt nr. 5, afholder Danske Maritime tirsdag den 23. oktober 2018 et eftermiddagsarrangement om nye muligheder for den danske maritime industri i Houston og omegn.

Handelsrådgiver Ralf Nielsen, Generalkonsulatet i Houston, vil holde oplæg om det maritime marked i Houston og i det sydlige USA, og hvad Generalkonsulatet kan hjælpe medlemsvirksomhederne med for at styrke de kommercielle muligheder i området. Christian Schack, Director hos ABS, vil holde oplæg om det maritime marked i Houston og omegn baseret på praktisk erfaring fra området.

Der er vedhæftet program for arrangementet, internt nyt nr. 5 fra juli i år samt en orienteringsnote fra Generalkonsulatet i Houston.

Tilmelding kan ske til undertegnede via e-mail: kro@danskemaritime.dk, eller telefonisk på +45 42149522. Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. oktober 2018.

Med venlig hilsen

Klaus Rostell
International chef

Detaljer

Dato:
23. oktober

Sted

Danske Maritime
Symfonivej 18
Herlev, 2730
+ Google Map
Telefon:
33132416
Hjemmeside:
www.danskemaritime.dk
Se alle aktiviteter