EU – Life Program
EU’s LIFE-program yder støtte til projekter, der udvikler og demonstrerer teknologier og løsninger til gavn for miljø, natur og klima. Programmet har særlig fokus på at beskytte biodiversitet, bevare økosystemer og fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer.
LIFE støtter både teknologiske, naturbaserede og systemiske løsninger, og mange projekter har til formål at implementere eller fremme EU’s miljø- og klimalovgivning i praksis. Støtten kan dække op til 60 pct. af de støtteberettigede omkostninger og retter sig mod både offentlige og private aktører.
Programmet er relevant for organisationer, virksomheder og myndigheder, der ønsker at gennemføre projekter med en dokumenterbar, positiv effekt på natur og klima – og som gerne indgår i samarbejder på tværs af landegrænser.
Mere information: LIFE program
