MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) yder tilskud til projekter, der udvikler og demonstrerer løsninger på væsentlige miljøudfordringer. Programmet støtter blandt andet teknologier og metoder inden for områder som rent vand og luft, reduktion af miljøfarlige stoffer, klimaindsats, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og biodiversitet.
Formålet er at fremme bæredygtig innovation, som både skaber miljøforbedringer og styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Der kan ydes op til 70 pct. i støtte, afhængigt af projektets type og virksomhedens størrelse.
MUDP retter sig mod både små og store virksomheder, gerne i samarbejde med vidensinstitutioner eller offentlige aktører, og har fokus på teknologier med stort potentiale for udbredelse og eksport.
Mere information: MUDP
