Hjem > KOMPAS

KOMPAS

Målet med KOMPAS er at hjælpe maritime virksomheder med at øge kompetenceniveauet blandt deres medarbejdere. Fokus er primært på små og mellemstore virksomheder.

I regi af KOMPAS hjælper Danske Maritime sine medlemsvirksomheder med at skabe et overblik over de forskellige muligheder for efteruddannelse af medarbejderne. Derudover hjælper Danske Maritime med at udarbejde kompetenceplaner for medlemsvirksomhederne og uddannelsesvejledninger til virksomhedernes medarbejdere. Der er især fokus på tekniske akademi- og diplomuddannelser, der kan udføres på deltid, så den enkelte medarbejder har mulighed for at arbejde under efteruddannelsesforløbet.

Som en del af KOMPAS bliver der desuden udviklet og tilpasset en række kurser og programmer for at sikre, at de imødekommer den maritime industris kompetencebehov.

KOMPAS er et samarbejde mellem Danske Maritime, MDC, SIMAC, Maskinmesterskolen København, KEA og DTU. KOMPAS er støttet af Den Europæiske Socialfond, og projektet løber i perioden 2019-2021.

Medlemsvirksomheder, der ønsker hjælp med kompetenceafklaring eller information om efteruddannelsestilbud for medarbejdere, kan kontakte Danske Maritimes uddannelseskonsulent Lasse Søndergaard Winther på tlf. 42149526 eller lsw@danskemaritime.dk.

Støttet af: