Tuco Marine Group
Hos Tuco Marine Group specialiserer vi os i lette konstruktioner og skrog fremstillet af kompositmaterialer såsom kulfiber.
Tuco leverer en bred vifte af forskellige kompositkonstruktioner til den maritime industri og til andre brancher, hvor lav vægt og høj styrke er afgørende faktorer.
Virksomheden blev grundlagt i 1998 som et traditionelt værft, hvor hovedområdet var sejlbåde. I dag er fokus flyttet til opførelsen af større konstruktioner, primært inden for den kommercielle maritime sektor. Produktionsfaciliteterne lever op til alle lovmæssige krav samt til standarderne fra de forskellige klassifikationsselskaber. Produktionsholdet hos Tuco består af højt kvalificerede og erfarne bådebyggere, kompositeksperter og tømrere, der løbende deltager i efteruddannelse.
Hos Tuco Yacht Yard, som er en del af Tuco Marine Group, tilbyder vi specialbyggede skibe samt reparationer, vedligeholdelse og alle typer opgaver i kompositmaterialer.
Arbejdet kan udføres på Tucos faciliteter i Faaborg eller hvor som helst hos kunden.
Tuco Marine ApS
Krogsbjergvej 2, 5600 Faaborg
Adm. direktør Jonas Pedersen
Tlf.: +45 70 20 38 98
E-mail: mail@tuco.dk
Web: www.tuco.dk


