Hjem > Nyhedsbreve - indlæg > Om forsvaret, EU-udbud og kammeradvokaten
31. januar 2017

Om forsvaret, EU-udbud og kammeradvokaten

 

Af Bjarne Laustsen, MF

For kort tid siden kunne dagbladet Politiken fortælle, at staten købte advokatbistand for 385 mio. kr. om året, og nu skulle den ny minister for offentlig innovation bringe dette beløb ned med 55 mio. kr. Ja, nu er der jo heller ikke grund til at sætte barren for højt.

Lige siden 2011, hvor daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech implementerede udbuddet af forsvarsmateriel i EU’s udbudsregler, selv om der slet ikke var behov for det, fordi ethvert land har lov til i henhold til artikel 346 kun at lade sit indkøb af forsvarsmateriel udbyde blandt nationale firmaer, samtidig med, at vi har et system, hvor vi indkøber forsvarsmateriel, som vi ikke selv producerer, da at omgærde dem med modkøb, således at danske virksomheder og lønmodtagere får noget igen for deres skattekroner.

Jeg har spurgt, hvor meget Forsvarsministeriet bruger på at have kammeradvokaten til at håndtere de ny EU-udbudsregler. Det kan jeg ikke specifikt få oplyst. Men siden 2011 er der brugt 234 mio. kr. på ydelser hos kammeradvokaten, heraf alene 55 mio. kr. i 2015. Jeg er stor tilhænger af Produktions Danmark, og derfor ønsker jeg, at så meget forsvarsmateriel som muligt bliver holdt på danske virksomheder. Det kan være utroligt svært at overbevise andre om, at de skal købe dansk, hvis ikke vi selv gør det. Her er udviklingen af de danske vindmøller et fantastisk udstillingsvindue for andre lande, der ønsker at producere deres egen alternative energi.

For ganske få år siden købte Fiskeridirektoratet et nyt fartøj i Spanien til 100 mio. kr., som vi lige så godt selv kunne have bygget her i Danmark. Da skibet var bygget færdigt, opfyldte det ikke en lang række specifikke krav, og derfor blev ordren annulleret. Vi har heldigvis fået de fleste af pengene igen, men det er jo langt bedre, at vi arbejder sammen med danske virksomheder og værfter, når vi skal have bygget nyt til den danske flåde.

Vi har desværre set, at kammeradvokaten producerer det ene notat efter det andet, der fortæller, hvor vigtigt det er, at alle disse produkter kommer i EU-udbud, selvom der ikke er andre lande, der sender deres ordrer i udbud. Tværtimod stiller mange af dem krav om, at arbejdet skal foregå i deres eget land.
Igennem de senere år har vi set, at uanset om det drejer sig om skibe til det danske lodsvæsen, redningsbåde, ammunition og rendegravere til forsvaret i Grønland, så har kammeradvokaten altid været i stand til at lave et notat om, at vi var nødt til at sende det i EU-udbud.

Nu kender jeg ingen advokater, der ikke er i stand til at lave et notat, der fortæller, at lige nøjagtig deres synspunkt er det eneste fornuftige, bare de får betaling derfor. I kammeradvokatens tilfælde er det endda helt specielt, at argumentationen gælder, at alle skal lave udbud – undtagen kammeradvokatens egne forretninger. De ligger åbenbart bedst hos kammeradvokaten selv.

Selv om jeg har været en del af beslutningsprocessen de sidste tyve år, når det drejer sig om indkøb af forsvarsmateriel, må jeg blot konstatere, at nogen altid synes, det er bedst med EU-udbud, og jeg er da helt enig i, at det er vigtigt, at vi bruger skatteborgernes penge mest fornuftigt, men jeg kan godt være bange for, at vi bruger så mange penge på advokatregninger, at de besparelser, der kan være ved at sende alt vores forsvarsmateriel i udbud, rent faktisk giver et underskud for staten, når man ser, hvad danske virksomheder og lønmodtagere mister, hvis arbejdet går uden om Danmark. Vi kunne også stille krav om at de virksomheder, der leverer til forsvaret, skal tage lærlinge og have en veteranpolitik.

Det er en sag, hvor der er mange forskellige interesser involveret, og hvis vi skal gøre noget ved det og gøre op med det system, tror jeg, at alle organisationer som fx Dansk Industri, CO Industri og Danske Maritime skal tage hinanden i hånden og fortælle klart og tydeligt til Folketinget, hvilke interesser der er på spil for danske virksomheder og deres medarbejdere.

Dette debatindlæg er bragt i Nordjyske 1. januar 2017.

Læs mere om