Travlhed på Fayard
|
Omsætningen i regnskabsåret 2011/12 steg med 67 millioner kroner i forhold til regnskabsåret før, svarende til en stigning på 11 procent. Men overskuddet gik den anden vej. Overskuddet i det seneste regnskab er på 11 millioner kroner, kun godt en tredjedel af overskuddet i 2010/11 der lå på 31 millioner kroner efter skat. Alligevel er værftets ejer, Thomas Andersen, tilfreds. ”Vi bør være tilfredse med at kunne fremvise et positivt årsregnskab i et marked, som er stærkt underlagt den globale krise”, siger Thomas Andersen til dagbladet Børsen. Det fynske værft havde flere store offshore renoveringsopgaver i sidste regnskabsår, og lige nu er 250 mand i gang med at renovere den norske hotelrig Borgholm Dolphin. Kilde: Dagbladet Børsen |
