Hjem > Nyheder > Årets kollega i den maritime industri
4. december 2023

Årets kollega i den maritime industri

Sidste år startede vi en rigtig fin tradition med at kåre årets kollega blandt vores medlemsvirksomheder. Den tradition vil vi gerne føre videre, og vi vil gerne have, at I allerede nu begynder at tænke over kollegaer, der har gjort sig fortjent til en indstilling til prisen som ÅRETS KOLLEGA I DEN MARITIME INDUSTRI.

Ved årsmødet i april 2024 vil vinderen blive kåret, og vi ser meget frem til at læse jeres indsendte forslag til, hvem der skal løbe med prisen. Det er en anerkendelse, der betyder utroligt meget for de indstillede og for vinderen. Sidste år faldt valget på Lars Jespersen fra Hans Jensen Lubricators i Hadsund.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er utrolig glad for, at mine kolleger synes, at jeg skal være årets kollega. Jeg tolker det som, at jeg bidrager positivet til mine kollegaers arbejdsdag, og det er jo fantastisk. Det er da også fedt at være den første prismodtager. Det er et godt initiativ, men jeg er sikker på, at der er mange, mindst lige så gode kollegaer i branchen. Jeg har jo selv flere af dem,” sagde den glade prismodtager ved den lejlighed.

Det at være en god kollega handler om meget mere end at være dygtig til sit arbejde. En god kollega er en person, der gør en positiv forskel for sine kollegaer, og vedkommende er en respekteret del af virksomheden – uanset stillingsbetegnelse – som man meget nødigt vil undvære.

Så send jeres forslag til årets kollega i den maritime industri til info@danskemaritime.dk og fortæl os, hvorfor lige præcis din kollega skal løbe med prisen. Det er vigtigt, at budskabet når ud i hele jeres organisation, så vi håber, at I vil distribuere så bredt som muligt.

Frist for indstillinger er d. 25. marts 2024.

Årsmødet, hvor kåringen finder sted, afholdes d. 25. april 2024 hos Statens Museum for Kunst i København.

Læs mere om