Del:

Alfa Laval opnår PureSOx-ordre fra MAN Diesel & Turbo

Alfa Laval har opnået en ordre fra MAN Diesel & Turbo på levering af Alfa Laval PureSOx til rensning af to krydstogtskibes udstødningsgas. Ordren på fire scrubbere er bestilt i segmentet for Marine & Offshore Systems og har en værdi på cirka 55 millioner svenske kroner. Leveringen starter i 2013 og 2014.

Alfa Laval PureSOx bliver installeret om bord på to luksuskrydstogtskibe, hvor de vil fjerne mere end 98 procent af svovloxiderne fra skibets udstødningsgas.

Ved at kombinere MANs motorer med Alfa Lavals Pure SOx-systemer kan krydstogtskibene fortsætte med at benytte fuelolie i stedet for den dyre, svovlfattige olie og samtidig opfylde IMO’s (International Maritime Organization) stadigt strengere krav til sejlads i ECA-områder.

Kilde: www.maritimedanmark.dk