Del:

Brug dog udbud af skibe til dansk innovation

Af adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime

De danske offentlige indkøb på det maritime område foregår i stigende omfang, så skibe går til udenlandske værfter, frem for at bidrage til innovation, arbejdspladser og skat samt at fastholde det høje niveau på vore nationale værfter.

I sommer valgte DanPilot under Erhvervsministeriet at sende nybygning af 11 lodsbåde til udlandet frem for at bruge danske værfter. For tiden verserer et udbud på tre større miljøskibe, hvor specifikationerne lægger mere vægt på tidligere erfaringer end på nytænkning, og dermed favoriserer udenlandske hyldevarer.

På grund af den formalistiske og tunge procedure, som det offentlige som regel anvender i disse udbud, bliver ideer ikke vurderet efter fortjeneste. Nye ideer er jo af gode grunde ikke kendt i forvejen og optræder derfor ikke på listen over kriterier. Derimod kan et krav, som for eksempel at tilbudsgiver skal have leveret mindst et tilsvarende skib i de sidste ti år, nemt stilles og kontrolleres.

I oktober måned valgte FMI (Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse) at sende en ordre på 18 små miljøfartøjer til et finsk værft. Skibene var specificeret som en kendt type (af aluminium). Et udviklingssamarbejde med danske værfter kunne have forbedret funktionaliteten og bæredygtigheden samt give en mulighed for andre materialer.

Igen går Danmark glip af nyudvikling. Ved at vælge de finske miljøskibe, får man en hyldevare. Men det begrænser og forhindrer innovation og nytænkning, der kunne skabe en bedre driftsprofil, et bedre arbejdsmiljø om bord for bådens besætning eller tekniske forbedringer af energieffektivitet, emissioner og brændstoføkonomi.

Desuden kunne DanPilot-opgaven have fastholdt eller skabt ca. 70 direkte arbejdspladser i Danmark. For miljøskibene er der skønsmæssigt tale om 500 årsværk samt afledt beskæftigelse. Desuden ville staten få ca. 40 procent af omkostningerne retur i form af skatteindtægter.

I vores øjne har en offentligt ejet virksomhed også en forpligtelse til at bruge udbud som nybygningsserien langt mere strategisk. Ambitionsniveauet burde være hævet og der burde – som vækstteamet for Det Blå Danmark har anbefalet – have været en dialog med danske producenter for at gøre de nye skibe til en showcase på, hvad den danske maritime industri kan præstere.

Vi anfægter ikke, at en aktør som DanPilot og til en vis grad FMI kan være forpligtet til gøre det muligt for udenlandske leverandører at byde på opgaverne, men der er jo vidt forskellige måder at tilrettelægge selv et EU-udbud på.

Da DanPilots svenske søsterorganisation – gennem projektet GreenPilot – for nylig skulle udvikle sine egne skibe, blev der etableret en teknologisk platform, der via privat/offentligt samarbejde skulle udvikle og sælge svenske teknologikompetencer til omverden. Staten understøttede dermed den teknologiske udvikling hos den svenske maritime industri og var med til at give et vigtigt kompetenceløft til de svenske udstyrsproducenter. Konkret har det mundet ud i en teknologisk raffineret, methanoldrevet lodsbåd, som er spækket med grønne teknologier.

Det er ærgerligt, at et offentligt ejet selskab som DanPilot og FMI ikke må svinge sig op til det samme ambitionsniveau.

Vi synes, at offentlig ejet virksomhed med rimelighed kan anlægge et lidt større samfundsperspektiv end bare pris og minimal funktionalitet. Hvis ikke virksomheder som DanPilot og FMI skulle påtage sig et sådant ansvar, hvem skulle så?

Danske værfter og maritime leverandører er internationalt konkurrencedygtige og ønsker nyudvikling til gavn for landet, miljø og sikkerhed. Det er urimeligt, at det offentlige begrænser sig til noget mindre.

 Indlægget udspringer af et brev, som Danske Maritime har sendt til Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg