Forsvar har fyldt markant på den politiske dagsorden i år. Men året har også budt på andre vigtige temaer, både på Slotsholmen og i kommunerne.

Et af de emner, vi ofte drøfter med politikerne, er vækst, beskæftigelse og behovet for flere dygtige medarbejdere. Derfor var det et velkomment initiativ, at regeringen i juni 2024 nedsatte Vækstteam for Det Blå Danmark. Teamet har arbejdet med, hvordan vi styrker eksporten og sikrer stabil vækst i branchen. Flere af vores medlemsvirksomheder har deltaget, og vækstteamet har i foråret præsenteret en række konkrete anbefalinger til regeringen, som nu er i gang med at blive vurderet og omsat til konkrete politiske initiativer.

Blandt anbefalingerne var:

• Etablering af et maritimt kompetence/datacenter: Brugen af tekniske beregninger er vigtig for produktionsvirksomheder. Relativt tidligt i produktionsprocessen er simulering af væsentlige designparametre meget vigtig for at sikre, at udviklingen af produktet er på rette spor. Men dette kan være yderst omkostningstungt og svært tilgængeligt, ikke mindst for SMV-segmentet.
• Eliminering af afgifter på brændstoffer til test af maritime produkter og teknologier: Regeringen opfordres til at fjerne afgifter på brændstoffer, der bruges til test af maritime produkter og teknologier. Når motorer og andet udstyr skal omstilles til at kunne sejle på nye, grønne brændstoffer, kræver det langvarige, omfattende og omkostningstunge test- og demonstrationsforløb. I dag udgør afgifterne på de anvendte brændstoffer ca. halvdelen af de samlede udgifter, hvilket er kontraproduktivt for den grønne omstilling.
• Finansielle instrumenter, der understøtter dansk systemeksport: Regeringen bør understøtte samarbejdet mellem maritime udstyrsproducenter, skibsdesignere, serviceleverandører og værfter mv., der går sammen om en samlet systemløsning med målrettede finansielle instrumenter. Disse produkter skal gøre det lettere for udenlandske købere at anskaffe danske, maritime løsninger fra en bred vifte af danske leverandører, når der tilvejebringes mere forudsigelig finansiering.

Positivt politisk fokus på fremtidens uddannelsesmuligheder

Der er sket væsentlige ændringer på uddannelsesområdet, som vi følger tæt og løbende drøfter med ordførere og ministre. Vi ser positivt på reformerne af både ungdoms- og videregående uddannelser – som, vi håber, kan øge interessen for tekniske fag og føre til flere relevante kompetencer i erhvervslivet.

På det maritime område er der også sket fremskridt. I 2024 gik DTU og MARTEC sammen om en ny diplomingeniøruddannelse i skibsteknik og maritimt design, som nu kan læses i både Frederikshavn og København. Det er et vigtigt skridt for at afhjælpe manglen på skibsingeniører og styrke branchens fremtid.

Uanset niveau er det afgørende, at uddannelserne formes i tæt samspil med erhvervslivet og matcher virksomhedernes behov. I den maritime industri henter vi medarbejdere globalt for at følge med efterspørgslen – en udfordring vi deler med mange brancher. Derfor bliver uddannelses- og beskæftigelsesområdet uden tvivl et nøgletema i de kommende år.

Mindre bureaukrati – ja tak!

Et andet behov hos danske virksomheder er mindre bureaukrati – som trods politiske løfter er vokset støt fra både Folketinget og EU. En opgørelse sidste år viste, at små og mellemstore virksomheder samlet bruger, hvad der svarer til 25.000 fuldtidsstillinger på at håndtere statslige regler. Det er uholdbart, og Danske Maritime vil fortsat arbejde for at mindske papirarbejdet.

Folketinget og skiftende regeringer har lovet at lette byrden, men virksomhederne mærker endnu ikke nogen reel forskel. En del af løsningen kan være mere digitalisering og automatisering, men vi efterlyser også, at beslutningstagere bliver mere selvkritiske over for den strøm af regler, love og dokumentationskrav, der indføres. Der er brug for en grundig oprydning – både i Danmark og i EU.

Offentlige udbud bør gennemføres med blik for danske vækstpotentialer

Et andet område, der trænger til forbedring, er de offentlige myndigheders håndtering af maritime udbud. I starten af 2025 har vi desværre set betydningsfulde udbud ende i udlandet – henholdsvis forskningsskibet Dana V og syv nye redningsbåde. Fælles for dem er udbudsprocesser, som Danske Maritime ikke finder tilfredsstillende, og som har medført, at danske værfter har valgt ikke at byde ind på opgaverne. Det samme gjorde sig gældende for kommunernes standardfærger, hvor man dog har valgt at lade udbuddet gå om og nu er i gang med at forbedre udbudsmaterialet.

De tre udbuddene bar præg af manglende forståelse for, hvordan et nybygningsudbud bør tilrettelægges, samt for det økonomiske og innovative afkast, dansk skibsbygning skaber. Det var derfor en stor skuffelse for både den maritime industri og Danmark, da opgaverne kom i udbud, og Danske Maritime har på den baggrund anbefalet, at offentlige myndigheder styrker deres juridiske ekspertise på det maritime område, fordi manglende specialviden kan føre til ineffektive beslutninger og juridiske udfordringer.

Havneudvikling

Et andet emne, der har været drøftet politisk, er, hvordan kommunernes udvikling bedst muligt kan ske i positivt samspil med den maritime industri og det øvrige Blå Danmark.

Havnepartnerskabet, som Danske Maritime har været en del af, præsenterede i september 2024 sine anbefalinger til, hvordan erhvervshavne fremtidssikres, samtidig med, at der skabes rammer for eksisterende og nye erhverv. Stigende rift om havnenes arealer sætter traditionelle erhverv under pres, hvilket vi har gjort relevante aktører opmærksomme på ad flere omgange.

Et vigtigt aspekt i diskussionen er havnenes kritiske funktion i sikringen af dansk forsyningssikkerhed. Hele 75 pct. af alt gods, der ankommer til Danmark, kommer via de danske havne. Derfor er det en dårlig idé at bygge boliger på de danske erhvervshavne, hvor fx gods aflæsses om natten og arbejdet derfor kan være til gene for de mennesker, der har købt bolig på havnefronten.

Det samme gælder for værftsaktivitet, som bidrager til dansk handel, forsyningssikkerhed, eksport og kritisk infrastruktur. Det er helt afgørende, at vi kan udfolde vores maritime aktiviteter og gerne også udvide, hvis behovet opstår.

Derfor er vi også positive overfor, at regeringen har tilkendegivet, at man vil sikre erhvervshavnene mod boligbyggeri og aktiviteter, der truer havnenes primære funktion.