Hjem > Nyheder > Danske Maritime og UNDP inviterer til konference om FN’s Verdensmål i den maritime industri
24. august 2021

Danske Maritime og UNDP inviterer til konference om FN’s Verdensmål i den maritime industri

Vær med, når Danske Maritime og FN’s udviklingsprogram, UNDP, inviterer til konference om FN’s Verdensmål i den maritime industri den 27. september 2021 kl. 13.00-15.00 i FN Byen, Marmorvej 51, 2100 København Ø.

Konferencen sætter fokus på innovation, FN’s verdensmål og grøn omstilling i den maritime industri og på, hvordan man kan inspirere til at se Verdensmålene og grøn omstilling som del af en vækstagenda.

Den maritime industri arbejder aktivt med at integrere FN’s Verdensmål i deres forretning, og lige nu er 9 maritime virksomheder i gang med Den Maritime SDG Accelerator, som er et intenst innovationsforløb med fokus på at udvikle nye kommercielle forretningsløsninger, der bidrager til opfyldelsen af FN’s verdensmål.

Ved konferencen kan du blive klogere på det igangværende arbejde i Den Maritime SDG Accelerator og høre spændende oplæg fra nøglepersoner i og uden for Det Blå Danmark, som arbejder med bæredygtighed som generator i forbindelse med innovation, investering og forretningsudvikling.

Du kan bl.a. møde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, Senior Scientist Hans Sanderson, Aarhus Universitet, direktør Marianne Fussing Ørsted, PensionDanmark og en række virksomheder, der deltager i Den Maritime SDG Accelerator.

Du kan læse konferencens program her.

Tilmelding senest den 23. september til Line Rønning på mail: line.ronning@undp.org