Hjem > Nyheder > Danske Maritime presser på for hurtigere fremdrift i IMO
1. april 2021

Danske Maritime presser på for hurtigere fremdrift i IMO

Som brancheorganisation for den danske maritime industri – en af verdens dygtigste og mest innovative – er det svært ikke at blive utålmodig over tempoet i den internationale maritime organisation IMO, fastslår Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime.

På de netop overståede møder i IMO´s underkomité PPR 8 var en stribe vigtige emner på agendaen: Emissioner fra skibsfarten, Black Carbon, begroning på skibe (bio-fouling), ballastvandsbehandling, håndtering af kloakspildevand fra skibe, mærkning af fiskeredskaber og anvendelse af tung brændolie (HFO) på skibe under sejlads i Arktis.

I forhold til emissioner og Black Carbon kan danske virksomheder være med til at gøre en forskel i en kompleks diskussion, som grundlæggende handler om, hvad vi bør måle på for at opnå så lav en forureningsgrad og klimabelastning som muligt. Udfordringen er blandt andet, at de nye lavere svovlkrav ikke nødvendigvis har en positiv effekt på udledningen af Black Carbon og aromatiske kulbrinter, som følge af ufuldstændig forbrænding. Dette skyldes, at lavsvovlholdige olier er mere paraffinlignende end tung brændolie og typisk har højere indhold af aromatiske stoffer.

Derfor er en kontrol af aromatisk indhold en mere effektiv indikator for et lavt Black Carbon-indhold, men det har lange udsigter at nå til enighed om emnet, siger Jenny Braat:

“Hvis vi skal nå i mål med de grønne målsætninger, er der brug for handling her og nu. Men der er stor modstand overfor både de nye svovlregler og en eventuel begrænsning i brugen af tung brændolie – på trods af at vi i blandt andet i det arktiske område har en åbenlys udfordring, fordi Black Carbon bidrager til, at isen smelter. Men det lykkedes ikke at nå til enighed om noget som helst, og afgørelsen om Black Carbon-regulering er dermed endnu engang blevet forhalet. Det er meget utilfredsstillende,” siger Jenny Braat.

Efter mødet blev konklusionen således, at der ikke kunne drages en konklusion, og at IMO ønsker indsamling af yderligere information.

“Vi anerkender fuldt ud, at der er tale om en kompleks udfordring, men der er simpelthen brug for en hurtigere fremdrift i IMO, som ikke må bremses igen og igen af enkeltlandes særinteresser. Så vi presser på, og i mellemtiden vil danske maritime virksomheder gerne hjælpe med at opbygge ny viden ved at gennemføre forsøg, forskning og udvikling. Vi er ambitiøse og vil sammen med vores medlemmer arbejde for fastsættelse af en baseline og konkrete reduktionskrav samt afklaring af, hvad og hvordan der skal måles. Samtidig presser vi på for, at de kommende regler skal gælde for alle skibe og alle motorer – ikke kun nye. Vi er klar over, at dette vil møde stor modstand, men når vi rent faktisk teknisk er i stand til at løse disse forureningsproblemer, så er det direkte uansvarligt ikke at gøre det,” fastslår Jenny Braat.

Et andet stort emne er begroning på skibe (bio-fouling) og dermed spredning af invasive arter. Der er udarbejdet guidelines, men disse er frivillige, og der er ikke statslig administration af disse. Derfor er det de enkelte havne, som stiller krav til, hvor meget begroning der må være på skibet ved ankomst samt, om der f.eks. på reden må foretages fjernelse af bio-fouling.

“Også på det område bliver vi nødt til at få en international regulering og en ordentlig efterfølgende håndhævning af reglerne. Ellers vil vi opleve, at mange lande ingenting gør, fordi de blot ønsker, at skibene kommer. Men invasive arter giver store udfordringer mange steder, og det skal vi som branche tage ansvar for at bremse, ligesom vi allerede gør gennem krav til behandlingen af ballastvand. Så vi ønsker langt strengere krav til minimering af biofuling, hvilket i øvrigt også har den positive sidegevinst, at det nedbringer energiforbruget til fremdrivning,” siger Jenny Braat.

Derudover arbejder Danske Maritime også for strengere regulering og certificeringskrav ift. håndtering af kloakspildevand fra skibene. Herunder test ved installation om bord og årlige tests, hvor danske maritime virksomheder ligeledes vil kunne bidrage positivt. Der er langt op til at opdatere de nuværende krav ift. rensning og udledning om to år, men Danske Maritime ønsker, at kravene skærpes hurtigst muligt.

Et andet emne er behovet for at oprette og udbygge modtagefaciliteter til plastaffald, hvor det indstilles til godkendelse på MEPC 76, at alle lande skal stille passende modtagefaciliteter til rådighed. Samtidig skal fiskeudstyr mærkes bedre. Mikroplast og plastaffald i naturen udgør et stigende problem, og Danske Maritime bakker op om initiativer, som kan bidrage positivt til at løse disse udfordringer.

 

Læs mere om