Del:

De unge(s verdenssyn) er fremtiden

Kronik til Børsen, juli 2020

Af forsknings- og uddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll (MF, Kons.) og adm. direktør Jenny Braat, Danske Maritime

Unge i dag har på grund af de digitale muligheder et stort globalt udsyn. De ved meget om verden, og mange af dem drømmer om at gøre en forskel. Så hvordan kan vi være med til at sikre, at de finder lige præcist den uddannelse og det arbejde, som føles helt rigtigt for dem?

En vigtig ting er at overveje, hvornår du sidst har fortalt levende og engageret om, hvorfor du har valgt netop dit erhverv, og hvad det giver dig? Måske fik jobbet en helt særlig betydning under coronakrisen, men har du fortalt de unge hvorfor?

Vi ved, at det betyder rigtig meget for de unge med rollemodeller og at komme ud i virkeligheden på en arbejdsplads, hvor de finder ud af, hvad de forskellige typer af medarbejdere laver, og hvorfor de brænder for netop det fag. Så når vi fx ønsker, at flere unge vælger en teknisk uddannelse, er det vigtigt at huske, at virksomhederne selv har et ansvar for at invitere indenfor.

Brug for flere forskningsmidler
I dag bruger vi den maritime industri som eksempel, fordi den er et udpræget eksporterhverv. Der er danskdesignet udstyr ombord på så godt som alle skibe i hele verden, og Danmark er den 7. største maritime industri i verden målt på produktionsværdi for eksport.

Branchen har brug for mange forskellige typer af medarbejdere, og en af de ting, som både udfordrer og inspirerer, er grøn omstilling af søfarten. Fremtidsdrømmen er at skabe et skib, som slet ikke forurener. Vejen dertil er forskning.

Men mens staten i vores omkringliggende lande bidrager med to kroner, for hver krone industrien selv investerer i forskning, udvikling og innovation, forholder det sig desværre omvendt i Danmark. Det er et åbenlyst problem for konkurrenceevnen, som netop nu er mere vigtig end nogensinde.

Stærke brancher – stærke fødekæder
Uddannelse og forskning er i høj grad et spørgsmål om prioritering. Sat helt på spidsen må det ikke være sådan, at der forskes alt efter, hvad der kan skaffes penge til. Men sådan er det desværre ofte, og det skal vi have ændret. Der er både brug for solid grundforskning til gavn for samfundet i bred forstand, og for målrettet forskning som understøtter vigtige erhverv og bidrager til innovation. På den baggrund er der brug for at forbedre samspillet mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og offentlige myndigheder. Unge af i dag søger efter meningen med livet – også i jobsammenhæng – og vi skal blive meget bedre til at vise perspektivet i et karriereforløb, hvordan teori virker i praksis, og hvordan de fx med grøn teknologi kan gøre en forskel.

Udvikling, innovation og uddannelse
I Hirtshals ligger det snart 40 år gamle forskningsskib DANA IV og venter på pension. Der er behov for at bygge en ny, moderne afløser, og dette er det perfekte eksempel på, hvordan studerende og lærlinge kan bidrage til at udvikle fremtidens topmoderne fartøj, og hvordan vi gennem et offentligt udbud kan skabe både vækst og uddannelse i verdensklasse.

Det nye skib skal være højt specialiseret og kunne levere en bred vifte af havforskningsdata, monitorering og geologiske undersøgelser. Det skal kunne sejle i alle havtyper – også de arktiske – og nok også løse flere nye typer af opgaver, fx tests af nyt teknologisk udstyr, miljømonitorering eller civile opgaver for Forsvaret.

Alt i alt et projekt som bør bruges konstruktivt og allerede under tilblivelsen fungere som et forsknings-, udviklings- og innovationsprojekt med tæt samarbejde mellem værft, udstyrsproducenter og uddannelsesinstitutioner. Dette vil skabe en maritim tværfaglighed på universitetet, give virksomhederne en udviklingsplatform og skabe arbejdspladser. Samtidig får de studerende en unik indsigt i kompliceret skibsbygning, og derfor er det meget afgørende, at netop inddragelsen af danske uddannelsesinstitutioner vægtes i udbudsmaterialet, så investeringen også bidrager til at skabe bedre uddannelser.

Morgendagens talenter
Det Blå Danmark beskæftiger næsten 100.000 mennesker i hele landet, og både den maritime industri, rederierne og havnene arbejder målrettet på at finde morgendagens (grønne) løsninger, som også klimapartnerskabet med regeringen forholder sig til. Derfor er det helt afgørende, at uddannelsessystemet er gearet til behovet for nye medarbejdere, som forstår de mange tekniske lag i grøn omstilling af skibsfarten. Men aktuelt mangler der blandt andet maritime ingeniører, som derfor er en af de uddannelser, der er brug for at opprioritere hurtigst muligt.

Den maritime industri har brug for morgendagens talenter og stærke maritime uddannelser på alle niveauer. Dette er afgørende for, at Danmark fortsat kan fastholde at være blandt de stærkeste søfartsnationer i verden og med helt i front på den grønne omstilling af hele den globale skibsfart. For den blå fremtid er grøn!