Hjem > Nyheder > Den danske maritime industri møder repræsentanter fra den amerikanske Kongres´ nøgleudvalg inden for transport, handel, forsvar og udenrigsforhold
4. september 2023

Den danske maritime industri møder repræsentanter fra den amerikanske Kongres´ nøgleudvalg inden for transport, handel, forsvar og udenrigsforhold

I anledning af besøg af en delegation højtstående politiske rådgivere (Congressional staffers) fik den danske maritime industri i dag muligheden for at møde repræsentanter fra den amerikanske Kongres´ nøgleudvalg inden for transport, handel, forsvar og udenrigsforhold.

Her fik ni danske maritime virksomheder mulighed for præsentere sine kompetencer, produkter og services, samt indgå i en dialog med delegationen om, hvordan Danmark og USA kan styrke relationerne på det maritime område indenfor løsning af globale udfordringer i forhold til grøn omstilling, bæredygtighed og forsvar.

Danske Maritime håber med dette møde at forbindelsen imellem den danske maritime industri og repræsentanter fra USA’s kongres, som bygger på mange års gode relationer både på det kommercielle og forsvarsindustrielle område, blev styrket med henblik på at skabe yderligere grundlag for samarbejde på tværs af Atlanten til gavn for begge lande.

Tak til MAN Energy Solutions og Den Danske Ambassade i Washington D. C. for at være medarrangører på besøget.