Del:

Den europæiske maritime industri har brug for en stærk, fælles strategi

Af Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Det kræver en fast hånd at navigere i handelspolitisk høj sø. Derfor er der brug for, at den danske maritime industri kan stole på, at vores danske røst i EU er høj og klar, og at den kurs, som den nye Europa-Kommission får sat for vores branche, sikrer en stærk, fælles europæisk strategi.

De handelspolitiske udfordringer står i kø:

Mod vest kan uforudsigeligheden i Præsident Trumps beslutninger og ytringer i sidste ende resultere i en global handelskrig, som vil få vidtrækkende konsekvenser.

Mod øst er Kina større end nogensinde og tegner sig nu for en tredjedel af al væksten i verdenshandlen.

I UK holder erhvervslivet vejret, mens de venter på Brexit, som allerede nu har givet et drastisk fald i investeringerne lokalt og skaber støj i resten af EU.

Og kompasset rundt har teknologiske landvindinger redefineret både konkurrence og verdenshandel, i takt med at både produktion og service bliver spredt ud over hele kloden.

Så der er hårdt brug for, at den europæiske maritime industri står sammen og har EU solidt i ryggen. Ellers bliver det sværere og sværere at klare sig i den globale konkurrence, hvor Kina udgør en særlig udfordring.

Fra kopier til originaler

I Kina er maritim industri og søfart blevet et kæmpe indsatsområde. Tiderne som kopi-nation er forbi, og industristrategien Made in China 2025 lægger op til at gøre Kina verdensførende inden for kompleks skibsbygning og udvikling og produktion af avancerede, højteknologiske maritime produkter og løsninger.

Europa er i dag førende inden for netop dette, og Danmark er hjemsted for nogle af de absolut førende virksomheder inden for grøn maritim teknologi. Men vi bliver pustet i nakken fra øst.

Kina er i dag verdens største skibsbygningsnation målt i tonnage, og landet er et af de absolut vigtigste markeder for vores industri. Men vi ser med stor bekymring på den kinesiske stats bestræbelser på at udelukke eller disfavorisere udenlandske maritime virksomheder. Samtidig yder Kina massiv statsstøtte til den lokale skibsbygnings- og maritime leverandørindustri, og udviklingen i Kina er ikke enkeltstående. Også lande som Sydkorea, Indien og Rusland har de senere år indført lignende tiltag.

Globale krav på et globalt marked

Den stigende protektionisme bør som udgangspunkt håndteres i verdenshandelsorganisationen WTO, fordi globale regler bedst sikrer lige handelsvilkår over alt i verden. Men WTO er i dag mere eller mindre lammet, og der er ikke meget, der tyder på, at organisationen opnår tilstrækkelig handlekraft i nær fremtid. Derfor bør det undersøges, om EU’s handelspolitiske værktøjskasse til bekæmpelse af unfair handelsvilkår er tilstrækkeligt effektiv.

Det mener Danske Maritime ikke, den er. Derfor arbejder vi tæt sammen med brancheorganisationen for den europæiske maritime industri, SEA Europe, fordi vi ønsker, at en kommende ny EU sektorstrategi for den europæiske maritime industri tager håndfast fat på denne udfordring.

Grundlæggende er der brug for at sikre den maritime industri bedre adgang til de udenlandske markeder og samtidig sikre industrien lige og fair behandling på markederne, så de danske virksomheder f.eks. ikke på forhånd udelukkes på grund af krav om lokalt indhold i produktionen. Dernæst skal vi have dæmmet op for de former for statsstøtte, der ydes til de maritime industrier, skride ind over for kunstigt lave priser på skibsbygninger og skibsreparationsopgaver, og have minimeret muligheden for, at statsejede virksomheders aktivitet fører til handelsforvridning og unfair konkurrence.

Politisk ansvarlighed

Skal den danske maritime industri fortsat være blandt de førende i verden, kræver det politisk ansvarlighed på et område, som er helt afgørende for vækst og arbejdspladser i Danmark. Som den nye udenrigsminister påpegede i forbindelse med lanceringen af det nye danske Forum for bæredygtig og fair handelspolitik, er det på flere måder stærkt problematisk, når produktion flyttes til lande med elendige arbejdstagervilkår, dårlige miljøstandarder og høje CO2-udledninger. Vi skal værne om det, vi kan, som gør hele verdens skibsfart grønnere, og vejen til det går gennem EU.

Derfor ser vi frem til, at den nye Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen lægger fra land, og vi vil opfordre til, at de beskrevne problemer ligger øverst i bunken. Både den danske maritime industri og vores europæiske kollegaer er stærkt afhængig af åbne markeder og fair handelsvilkår globalt. Så der er brug for bedre EU handelsregler, som samtidig håndhæves effektivt – og det haster.