Hjem > Nyheder > Den første EUROPEAN MARITIME SAFETY REPORT 2022 har set dagens lys og tegner et generelt positivt billede
24. juni 2022

Den første EUROPEAN MARITIME SAFETY REPORT 2022 har set dagens lys og tegner et generelt positivt billede

EMSAFE-rapport 2022 giver den første faktuelle analyse af sikkerhedsforholdene på det maritime område i EU og giver et omfattende og faktuelt overblik over en lang række maritime sikkerhedsforhold.

Rapporten – som udgives af the European Maritime Safety Agency (EMSA) med henblik på at sætte endnu mere fokus på området – rummer også en række dybdegående analyser af specifikke tekniske områder, og den overordnede konklusion er, at EU har udviklet et robust maritimt sikkerhedssystem, at sikkerheden er øget siden EMSA blev etableret, men at der stadig er mange udfordringer forude.

Den maritime transport er meget vigtig for den europæiske økonomi, og i takt med grøn omstilling og i det hele taget en markant udvikling i branchen, fylder også sikkerhed stadigt mere. Generelt er sikkerheden blevet forbedret de seneste årtier, men med øget digitalisering, automatisering og behov for såvel forsyningssikkerhed som krav til klima- og miljøvenlig skibsfart er området i udvikling – også når vi taler forebyggelse.

Rapporten dykker ligeledes ned i mængden af aktiviteter i den europæiske maritime industri – i sammenligning med andre verdensdele. Her ses det blandt andet, at konkurrencen på skibsbygningsmarkedet er under hårdt pres fra Asien, mens udstyrsproduktionen ser mere stabil ud, men selvfølgelig også vil kunne påvirkes af faldet i europæisk skibsbygning.

Læs rapporten her: EMSAFE_Report_2022.

Læs mere om