Del:

Dialogmøde mellem EU og Kina om skibsbygning, maritimt udstyr og teknologier

Danske Maritime deltager ved europæisk kinesisk dialogmøde

Syvende møde i EU-Kina skibsbygningsdialogen blev afholdt 17. oktober 2018 i Monfalcone i Italien. Det italienske skibsbygningskonglomerat Fincantieri var vært for mødet. Foruden repræsentanter fra det kinesiske ministerium for industri og informationsteknologi (MIIT) og Europa-Kommissionen deltog repræsentanter for industrien i både EU og Kina. Danske Maritime var repræsenteret på mødet ved international chef Klaus Rostell.

Markedssituationen
SEA Europe redegjorde for udviklingen i de globale skibsbygningsmarkeder samt udviklingen i enkeltmarkederne i Kina, Sydkorea, Japan og Europa. Hvor Europa oplever stigning i ordrebogen for nybygninger, er ordrebøgerne i de øvrige tre lande faldende, og skibsbygningsindustrien globalt set er ikke kommet sig oven på finanskrisen for ca. ti år siden. Skibsbygningsmarkedet totalt set har i en årrække været præget af overkapacitet og lave priser på nybygninger, og der er ikke udsigt til en mærkbar bedring bl.a. på grund af lavere forventninger til vækst i verdensøkonomien, en eskalerende handelskrig og en generel tendens til at favorisere lokal produktion. Shipbuilding Information Center of China anlagde en lidt mere optimistisk tone og fremhævede bl.a. den seneste tids gradvise bedring i det globale shippingmarked, tendenser til såvel stigende priser for nybygninger som flere investeringer og bedre udnyttelsesgrad i offshore olie og gassektoren.

Behov for bedre balance i markedet og kamp mod protektionisme
Der var blandt deltagerne bred enighed om, at den globale skibsbygningsindustri trives bedst, hvis markederne er åbne, handlen fair og baseret på konkurrence. Øget protektionisme vil kun skade industrien. De kinesiske repræsentanter fra MIIT redegjorde for de seneste års tiltag under Kinas åbenheds- og reformpolitik af relevans for skibsbygning, herunder fjernelsen af restriktioner på udenlandske selskabers investeringer i Kina inden for sektorerne skibsbygning, skibsreparation og skibsdesignvirksomhed. De kinesiske repræsentanter for MIIT ville dog på mødet ikke give garanti for, at Kina vil gå med i forhandlingerne om en international skibsbygningsaftale, som forsøges indledt i OECD-regi, og som netop har til hensigt at dæmme op for brug af konkurrence- og handelsforvridende statsstøtte samt for introduktion af andre protektionistiske tiltag som eksempelvis krav om ”local content”. Kina ville dog gerne holdes orienteret om drøftelserne i OECD om en international skibebygningsaftale for derved på et senere tidspunkt at kunne tage stilling om deltagelse.

Politiktiltag med sigte på skibsbygning, maritimt udstyr og teknologier
Både Europa-Kommissionen og MIIT redegjorde for hvilke tiltag, der var indført for at fremme skibsbygningsindustrien. Kommissionen fremhævede bl.a. den nye EU-industripolitiske strategi fra 2017, som sigter på at fremtidssikre den europæiske industris konkurrenceevne ved fokus på innovation, forskning og udvikling, digitalisering, Big Data mv. Kommissionen fremhævede endvidere planerne om det fremtidige EU-forskningsprogram for 2021-2027 ”Horizon Europe” med et foreslået budget på 100 mia. euro. Kommissionen forventer, at en betydelig del af midlerne afsættes til forskningsaktiviteter med et maritimt islæt. MIIT redegjorde for de kinesiske myndigheders bestræbelser på at sikre strukturel omstilling af den kinesiske skibsbygningsindustri samt ministeriets egen 2017-strategi for sektoren. For Kina er skibsbygning en strategisk sektor både inden for det kommercielle segment som søværn. Kina vil intensivere forsknings- og udviklingsaktiviteterne i sektoren, intensivere den strukturelle omstilling, herunder ved at effektivisere værftsoperationer, udvikle nye forretningsmodeller for industrien og intensivere internationalt samarbejde. MIIT oplyste ikke konkret om, hvordan Kina vil opfylde målene i industristrategien ”Made in China 2025”, som bl.a. indeholder en ambition om at indhente det forspring, som ikke mindst europæiske lande som Danmark, Tyskland, Italien, UK og Norge besidder inden for mere avanceret maritim teknologi og skibsbygning.
Begge parter redegjorde for arbejdet i IMO med henblik på at gøre skibsfarten renere, sikre og mere klimavenlig. Både repræsentanterne fra MIIT og repræsentanter fra den kinesiske skibsbygningsindustri fremhævede behovet for øget samarbejde med den europæiske maritime industri, idet industrien i Europa besidder førende kompetencer både inden for bygning af teknisk komplekse skibstyper, inden for grøn og energieffektiv maritim teknologi og udstyr samt inden for digitale løsninger til skibsfarten.

Styrket samarbejde mellem Europa og Kina
Der var enighed om, at samarbejdet mellem de europæiske og kinesiske maritime industrier bør styrkes i årene fremover, og at dette samarbejde bør være af længerevarende karakter. Sidstnævnte var især en prioritet for Europa-Kommissionen og den europæiske industri, fordi det dermed bedst sikres, at samarbejdet skaber gevinster både i Europa og Kina. MIIT fremhævede det gode samarbejde, som Kina har med Danmark inden for grøn skibsbygning og udstyr til offshore sektoren, og den danske-kinesiske samarbejdsmodel kunne derfor bruges i en EU-Kina kontekst.
Europa-Kommissionen og MIIT enedes om at mødes oftere for derved at intensivere dialogen. Kommissionen vil orientere MIIT om drøftelserne på mødet i OECD WP6 den 30. november i år vedrørende udsigterne til at indlede forhandlinger om en international skibsbygningsaftale.

Besøg på Fincantieris værftsfaciliteter i Monfalcone
Efter dialogmødet besøgte den europæiske og kinesiske delegation Fincantieris værftsfaciliteter i Monfalcone. Fincantieri er et af verdens største skibsbygningskonglomerater med en global medarbejderstab på ca. 20.000 og 80.000 underleverandører. Konglomeratet har pt. en samlet ordrebog frem til 2026 på over 100 nye skibe til en værdi på ca. 30 mia. euro. Fincantieri bygger bl.a. nogle af verdens største og mest avancerede krydstogtskibe, og Fincantieri har indgået samarbejder med Kina om at bygge krydstogtskibe til det kinesiske krydstogtmarked.