Del:

En langt mere klimavenlig skibsfart kræver langt mere modige politiske beslutninger

 

Kronik af Harilaos N. Psaraftis, Professor, Department of Technology, Management and Economics, DTU, og Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime.

Som IMO’s fjerde klimarapport har slået fast, er CO2-udledningen fra den globale skibsfart steget, selv om den officielle ambition er, at den skal falde. Netop nu er søtransporten hæmmet af COVID-19, men indtil foråret var den støt stigende, hvilket den forventeligt vil være igen, når krisen slipper sit tag i verdensøkonomien.

Derfor er der både globalt, på europæisk niveau og i Danmark brug for at tage skeen i den anden hånd. Omkring 80 % af verdenshandlen flyttes med skib. At gøre noget ved den klimamæssige belastning, som skibsfarten udgør, er et stort og fælles ansvar. Vi kan ikke vente på det store gennembrud indenfor nye brændstoffer. Vi skal op i tempo og ned i klimabelastning.

Sagt uden omsvøb kræver en langt mere klimavenlig skibsfart langt mere modige politiske beslutninger. At gøre det bedre, sætte nye og væsentligt mere ambitiøse mål og rent faktisk indfri dem er et fælles ansvar mellem branchen og de politiske beslutningstagere. Men uden flere entydige krav fra politisk side, går udviklingen for langsomt.

Klimaudfordringerne skal først og fremmest løses på internationalt niveau, men nogle af verdens bedste maritime løsninger til at nedbringe klimaaftrykket er danske, og vi kan for alvor være med til at gøre noget ved de globale udfordringer og samtidig styrke dansk økonomi gennem øget eksport. Men hvordan kommer vi derhen? Det kommer der her 17 konkrete bud på…

Internationalt er der brug for at:

  1. Få arbejdet i IMO op i gear. Der er behov for langt hurtigere politiske beslutningsprocesser.
  2. Stille langt mere kontante krav. Maersk har fx forpligtet sig til at forbedre sin effektivitet med 60 pct. i 2030. IMO kunne med fordel stille lignende krav til alle andre – både ift. nye skibe og den eksisterende flåde – ligesom også øget kontrol af overholdelse er nødvendig.
  3. Indføre en belønning for tidlig indfrielse af krav, så både flagstaten og rederiet får et konkret incitament til at opfylde krav før global ikrafttrædelse.
  4. Indføre en global skat på brændstof til skibsfarten og/eller global CO2-afgift, som bruges målrettet til grøn omstilling. I vores optik burde dette være sket for længe siden.
  5. Indføre et forpligtende fælles ansvar for klimatiltag på skibe, så ingen i fødekæden kan dukke sig. Skibe bygges, ejes og drives typisk ikke af samme firma, og driften udgøres af mange led, hvis fokus alene ligger på egen indtjening. Dermed tager ingen det overordnede ansvar for skibets CO2-aftryk, og det skal ændres.
  6. Styrke udarbejdelsen af en international standard for maritimt udstyrs og ombordsystemers energieffektivitet. En ny ISO-standard skal kunne anvendes til at vurdere kost-effektiviteten mellem udstyr i forhold til reduktion af CO2-udledningen, og både ift. til installation og drift. Nøgletal kunne fx være CAPEX og OPEX pr. ton CO2 sparet årligt.

På EU-niveau er der brug for at:

  1. Sikre, at arbejdet i IMO som minimum er i overensstemmelse med ambitionerne om drivhusgas-reduktioner i EU’s Green Deal og Paris-aftalen.
  2. Indføre differentierede havneafgifter, som tilgodeser skibe med en høj energieffektivitet. De mest progressive havne tilgodeser miljøeffektive skibe, mens skibenes klimaaftryk er mere nyt for havnene at forholde sig til. Fremover bør også dette tænkes ind.

I Danmark er der brug for at:

  1. Skabe bedre rammebetingelser, som fremmer klimaløsninger. Danmark har en lang historie inden for design, konstruktion, udvikling og drift af skibe, og vores eksport er til gavn for hele det danske samfund. Derfor det afgørende at sikre, at Danmarks maritime industri forsætter med at vokse og dermed i stigende grad bidrager til at løse de globale klimaudfordringer ifm. skibsfart.
  2. Sikre bedre finansieringsmuligheder, som baner vej for at tænke klimavenligt, og styrke muligheden for at investere i udvikling og vækst på dette område. De danske virksomheder har brug for de samme gode lånevilkår, som vi ser i udlandet. Vi mister ordrer, fordi det er billigere at optage lån til fx nybygning af skibe i vores nabolande.
  3. Sikre kvalitet i offentlige udbud ved at honorere energieffektive og klimavenlige løsninger. De rette tekniske løsninger skal vægtes langt tungere. Skal den globale søfart gøres mere klima- og miljøvenlig, kræver det mange forskellige tiltag både nationalt og internationalt, meget store investeringer og også vilje til, at det offentlige sommetider går forrest. Derfor skal offentlige udbud nytænkes, så det ikke kun handler om pris, men også i høj grad om kvalitet og mulighed for innovation. Samtidig kommer 40 % af investeringen tilbage i skatter, hvis opgaven udføres i Danmark, ligesom der er mulighed for positivt samspil med universiteter m.fl.
  4. Sikre en bedre energieffektivitet med krav om at benytte allerede eksisterende, velafprøvede teknologier. Danmark ligger i front med både energieffektivisering, driftsoptimering af skibsfarten og klimavenlig skibsbygning. Politisk bør man kræve, at disse teknologier rent faktisk benyttes. Der tales meget om udvikling af fremtidens grønne brændstoffer, men vi kan ikke sidde på hænderne, indtil de rigtige og i parentes bemærket kommercielt rentable grønne brændstoffer er tilgængelige.
  5. Indføre støttemuligheder á la det, vi har set til vindmøller, solceller, brændeovne etc. Grøn omstilling og klimavenlige tiltag koster, og offentlige midler bør kanaliseres derhen, hvor det for alvor rykker noget. Samtidig er der brug for bedre økonomisk støtte til first movers.
  6. Styrke teknisk og naturvidenskabelig forskning markant. Der er brug for målrettede forskningsmidler og for at ansætte flere både danske og udenlandske forskere samt investere i laboratorier og faciliteter. Dette er afgørende for, at Danmark fortsat er førende inden for udvikling, produktion og salg af maritim teknologi samt ledende indenfor teknisk drift af skibe.
  7. Øge skattefradraget for forskning og udvikling til 200 %, da dette vil betyde hjemtagning af forskningsaktiviteter til Danmark.
  8. Styrke relevante uddannelser – fx skibsingeniøruddannelsen inden for energieffektivitet & fremdrivning samt relaterede ingeniøruddannelser – og støtte maritime energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter i samarbejde mellem universiteterne, industrien og, rederierne.
  9. Støtte og styrke projekter om decarbonisering i industrisamarbejder. Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark har præsenteret regeringen for to ambitiøse målsætninger: Klimaneutralitet i 2050, og at det første oceangående nul-emissionsskib skib skal være i kommerciel drift i 2030. Nogle af de ting, som nu og her kan reducere CO2-udledningen fra skibsfarten, er driftsoptimering, brændstofbesparelser, bedre dataforståelse og elektrificering af færgefarten. Men på længere sigt bliver der brug for nye teknologier for at nå målsætningerne. Også når det bliver muligt at sejle på nye miljøvenlige typer brændstof, vil energieffektiviteten stadig spille en central rolle, fordi fremtidens brændstoffer forventeligt bliver dyrere. Derfor bør der også som forslået i klimapartnerskabet etableres et udviklings- og demonstrationsprogram for maritime løsninger, som både skal beskæftige sig med bygning af nye skibe og opgradering af den nuværende flåde.

Så kære beslutningstagere og kære branche: Lad os sætte ambitionerne op!
Bliver det svært? Ja. Er det nødvendigt? Ja!