EU’s Ocean Pact sætter teknologisk innovation i fokus i arbejdet med grøn omstilling i det maritime

Waterborne TP, der har adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat i bestyrelsen, hilser EU-Kommissionens nye European Ocean Pact velkommen. Med fokus på innovation, teknologi og bæredygtighed lægger strategien op til en stærk, koordineret indsats for havets sundhed og udviklingen af en konkurrencedygtig blå økonomi i Europa.
Blandt de seks prioriterede områder i Ocean Pact er en særlig vægt lagt på forskning, udvikling og innovation, samt opskalering og udrulning af grønne teknologier. Det vækker glæde hos Jaap Gebraad, der er sekretariatschef i den europæiske teknologiplatform for det maritime område, Waterborne TP:
“Waterborne Technology Platform hilser European Ocean Pact velkommen. Det er særligt positivt, at teknologisk udvikling placeres som en central drivkraft for at nå målene i pagten. Forskning, udvikling, innovation – og ikke mindst implementeringen heraf – er helt afgørende for at sikre en konkurrencedygtig, robust og bæredygtig fremtid. Den europæiske maritime sektor investerer målrettet i netop disse områder for at fastholde sin position som frontløber i den globale grønne og digitale omstilling. En systematisk udrulning af økonomisk bæredygtige løsninger vil styrke denne position og understøtte overgangen til en mere modstandsdygtig, innovativ og bæredygtig europæisk maritim teknologiindustri. De innovationsområder, som fremhæves i Ocean Pact, flugter med vores opdaterede strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, som offentliggøres i de kommende uger. Vi ser frem til et tæt samarbejde med alle aktører i sektoren – offentlige såvel som private – om at finde den fælles vej mod at realisere pagten.”
Danske Maritime ser tiltaget som et vigtigt skridt i retning af en grønnere og mere bæredygtig fremtid for hele den europæiske maritime sektor.