Finanslovsforslag for 2023 præsenteret – og lov om udenlandsk arbejdskraft vedtaget. En blandet politisk dag betragtet med maritime briller.

FINANSLOV: ”En ansvarlig vej frem”, kalder SVM-regeringens sit netop fremlagte finanslovsforslag, som på grund af folketingsvalget ikke kom i efteråret, men blev udskudt til foråret. På grund af ventetiden er en række initiativer allerede skudt i gang, fx akutplanen for sygehusvæsenet, Ukrainefonden og inflationspakken. Regeringen beskriver selv forslaget som økonomisk stramt, både for ikke at puste til inflationen og fordi der venter store opgaver forude.

Men betragtet fra den maritime industri, kan en række tiltag dog godt på en positiv betydning. Blandt andet:

• Forskningsreserven
  Finanslovsforslaget henviser til den fordeling af forskningsreserven, som Folketinget i sidste måned blev enige om, og som udmønter 3,6 mia. kr. til forskning. Oven i disse midler foreslår regeringen nu at prioritere yderligere 19,8 mia. kr. til forskning, hvormed det samlede offentlige forskningsbudget med alle dele udgør 27,0 mia. kr. i 2023. Det højeste beløb til forskning nogen sinde – med afsæt i regeringens målsætning om, at offentlig forskning skal udgøre 1 pct. af BNP.
  Dette kan også give muligheder for den maritime industris forskning, udvikling og innovation, da 1,7 mia. kroner skal bruges til grønne forskningsinitiativer. Der er også allokeret midler til at styrke og udvikle kvaliteten og attraktiviteten af erhvervsuddannelserne og forskningsmiljøerne omkring dem, og der er øremærket midler til forskning og innovation inden for digitalisering og nye teknologier med henblik på blandt andet at bidrage til at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark.
• Forlængelse af eksportlåneordning
  På Erhvervsministeriets område bemyndiges EKF Danmarks Eksportkredit til at forlænge den eksisterende eksportlåneordning til 31. december 2025, herunder at tilbyde lån til eksportforretninger med under to års kredittid samt til drift og oparbejdning i forbindelse med internationalisering. Endvidere kan EKF optage genudlån til eksisterende lån i porteføljen, herunder også efter 2025, hvilket bl.a. indebærer, at man kan tilbyde låntagere bedre mulighed for førtidsindfrielse af lån.
• Mulighed for mere matchfinansiering til iværksættere
  Vækstfonden får mulighed for – som supplement til den afsatte bevilling – at optage lån, herunder statsligt genudlån, til medfinansiering af matchfinansiering. Lånerammen kan frem til udgangen af 2023 anvendes til udstedelse af matchfinansiering til videnbaserede iværksættervirksomheder. Vækstfonden kan dog refinansiere de lån, der optages til finansieringen, i hele finansieringens løbetid, dvs. også efter 2023.

Desværre er der også malurt i bægeret, nemlig det fradrag for forskning og udvikling i virksomheder som forsvandt ved årsskiftet. Det såkaldte FoU-fradrag var et skattemæssigt merfradrag, som i 2020-2022 lå på 130 pct. Dette styrker incitamentet og muligheden for at forske og udvikle i Danmark, men den tidligere regerings planer om at gøre det permanent, har mødt politisk modstand. Derfor vender det tidligst tilbage i 2024, selv om erhvervslivet blev stillet i udsigt, at de fortsat kunne forvente et fradrag på 130 pct.

Finanslovsforslaget kan læses her: Økonomisk balanceret og stramt finanslovforslag med fokus på den høje inflation og de akutte problemer (fm.dk)

STYRKET INTERNATIONAL REKRUTTERING: Til gengæld blev L 46 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven i dag 3. behandlet og vedtaget i Folketingssalen, hvilket er en god nyhed også for den maritime industri.

Lovændringen har til formål at styrke den internationale rekruttering og gør de politiske tiltag fra sidste år permanente. Dermed indføres bl.a. en ny supplerende beløbsordning til håndtering af manglen på arbejdskraft, som betyder, at minimumslønnen er 375.000 kroner om året mod tidligere 465.000 kroner.

Der sker også en udvidelse af fast track-ordningen til ansættelse af arbejdskraft fra tredjelande, så virksomheder med ned til 10 medarbejdere nu også omfattes, og der tilbydes fremover et automatisk jobsøgningsophold på 3 år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Forslaget indfører desuden en udvidelse med flere stillingsbetegnelser af positivlisten for personer med en videregående uddannelse samt en udvidelse af Startup Denmark-ordningen.

Det samlede lovforslag om international rekruttering kan læses her: L 46 – 2022-23 (2. samling) (som fremsat): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering). / Folketinget (ft.dk)

Alt i alt er der tale om en noget blandet politisk dag, siger Jenny Braat, Danske Maritimes administrerende direktør:

”Det er ikke så overraskende, at der er tale om et meget stramt finanslovsforslag, hvor man tydeligt ser det politiske fokus på ikke at overophede økonomien. Men på den anden side, så er det for en eksportbranche som den maritime industri vigtigt, at også en kommende finanslov bakker op om vores mulighed for at skabe vækst og vigtige eksportindtægter. Så jeg havde naturligvis gerne set flere tiltag til gavn for erhvervslivet, som har mærket flere kriser og derudover oplever akut mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Men opbakningen til forskning samt styrkede finansieringsmuligheder er selvfølgelig også yderst velkomne tiltag, og nu får vi med den anden lovændring også en håndsrækning, når vi rekrutterer internationalt. Til gengæld forstår jeg simpelthen ikke den politiske modvilje ift. at give virksomhederne en skattefordel, når de investerer i forskning, udvikling og innovation – og specielt ikke, når virksomhederne har haft en berettiget forventning om disse midler. Så det kommer vi til at arbejde for at få genindført, ligesom vi også har et stort fokus på, at de grønne investeringer også foretages i de maritime teknologier, vi leverer, og at det kommende forsvarsforlig ligeledes afspejler behovet for at styrke Søværnet markant med stærke danske løsninger,” siger Jenny Braat.