Hjem > Fokusområder > International politik > Maritim regulering i IMO

Maritim regulering i IMO

Danske Maritime mener, at maritim regulering bør ske i det internationale organ IMO og ikke i EU eller andre regionale eller nationale fora. Det seneste eksempel på ulemperne ved lokal og regional regulering findes i EU’s biocidforordning.

Her forhindres markedsføring i EU af mange typer bundmalinger, som benyttes af skibe, der anløber EU-farvande. Danske Maritime og SEA Europe har i flere år påpeget dette problem, som kan få stor betydning for især reparationsværfter, dog hidtil med begrænset effekt.

Skibsfarten er et internationalt transporterhverv, og krav til design og konstruktion af maritimt udstyr om bord bør derfor være ens verden over. Der er behov for, at beslutninger og regulering af skibsfarten foregår globalt og ikke regionalt. Regional regulering, eksempelvis via EU, vil kun skævvride konkurrencen og mindske markedsmulighederne for danske maritime industrivirksomheder, som sælger og eksporterer over hele verden.

Læs mere her