For den maritime industri er Draghi-rapporten både en god og en dårlig nyhed. Vi fremhæves som en strategisk vigtig branche, men den globale konkurrence er skæv

Den tidligere italienske premierminister og økonom Mario Draghi fremlagde mandag sin med spænding ventede rapport om EUs konkurrenceevne, innovationskraft og udfordringer med at halte bagud ift. især USA og Kina. Det var Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der sidste år bestilte rapporten hos Mario Draghi, der er er en af Europas mest respekterede økonomer og nu har kortlagt problemerne, som er omfattende.

Ser man samlet på de europæiske udfordringer, er der nogle centrale hovedpointer: Det er afgørende vigtigt at øge produktiviteten; kunstig intelligens skal mere på banen for at styrke såvel innovation som produktivitet; der er akut brug for en fælles plan for den grønne omstilling, så vi kan få energipriserne ned, og så vi i Europa gøre os uafhængige både ift. handel og forsvar. En åbenlyst stor udfordring…

Men selv om der sættes to streger under, hvor hårdt presset på konkurrenceevnen Europa er, så er rapporten alligevel – set fra den maritime industri et positivt og brugbart opråb, som forhåbentligt vil kunne aflæses i europapolitiske beslutninger til gavn for industrierne. For rapporten sætter streg under den store betydning, som netop den maritime branche har, og ligger dermed i tråd med de budskaber, som Danske Maritime og SEA Europe har fremført i en årrække på vegne af den maritime industri. Vi er oppe imod massiv statsstøtte rundt i verden, og skal vi fortsat stå stærkt på verdensmarkedet, skal der tænkes nyt fra EU’s side.

Budskaber, der vinder genklang i rapporten: Draghi fremhæver den maritime industri som en strategisk vigtig branche. Det fremhæves særligt, hvordan den maritime industri er med til at sikre den grønne omstilling og er en central del af Europas forsvarsindustri.  Når det gælder den grønne omstilling, lægges der vægt på, at den europæiske maritime industri kan være med til at reducere verdens udledninger gennem energieffektivisering af verdensflåden. Samtidig er europæiske værfter førende indenfor fartøjer til offshore industrien.

På forsvarsområdet beskrives det, hvordan Europa i dag har en utrolig lille forsvarsindustri set i forhold til sine forsvarsudgifter. De europæiske lande foretager som bekendt mange forsvarsindkøb hos amerikanske producenter. Den maritime industri er dog et område, hvor Europa er førende, og hvor produkterne på mange områder er mere avancerede end det, der kan produceres i USA. I USA har man set flere sager de seneste år, hvor skibe til det amerikanske forsvar er leveret med fejl og gået over budget. Her er det vigtigt at bemærke, at USA i dag har en meget begrænset civil maritim industri, hvilket tydeligt viser sammenhængen mellem civil maritim industri og militær maritim industri.

Hovedtemaet er, at Europa har brug for at styrke sin produktivitet for at undgå at falde yderligere bagud i den internationale konkurrence. Det kræver blandt andet, at EU mindsker virksomhedernes regulatoriske byrde. Dette understreges tydeligt af DI’s nylige rapport, der viser at danske virksomheder bruger 41 mio. timer om året på dokumenteringskrav. Danske Maritime anbefaler ligeledes, at der hurtigst muligt bliver ryddet op i uhensigtsmæssigt bureaukrati, så virksomhederne kan frigøre ressourcer til at styrke deres konkurrenceevne og produktivitet.

Netop styrket produktiviteten ser Draghi som et afgørende parameter for at sikre konkurrenceevnen og peger samtidig på, at mange virksomheder i Europa svækkes af, at der ikke er den samme adgang til finansiering som i USA eller Kina. Her foreslås det både, at man skaber et indre marked på det finansielle område, og at man fra offentlig side i EU engagerer sig mere i finansiering. Det vil oplagt være en stor fordel for danske virksomheder, særligt de kapitalintensive virksomheder i en teknologibranche som den maritime industri, og det ligger i tråd med, hvad Danske Maritime længe har påpeget.

Rapporten adresserer derudover de ulige spilleregler, der gælder for visse industrier, hvor særligt skibsbygning fremhæves. Her anbefaler rapporten, at man tager de defensive handelsinstrumenter i brug, ligesom man gør fra amerikansk side, men også at man skaber skattemæssige incitamenter til at købe skibe i Europa, og sørger for særligt at understøtte den grønne omstilling af skibsfarten. Det afgørende er at sikre lige konkurrencevilkår, men samtidig forsøge at undgå en handelskrig.

Jenny Braat, administrerende direktør for Danske Maritime, understreger behovet for at reagere i tide: “Jeg ser rapporten som et vigtigt redskab, når vi fremadrettet skal sikre gode europapolitiske beslutninger. Draghi slår fast, at det særligt er industrier, hvor andre lande har meget stort statsstøtte, der bliver udfordret på deres konkurrenceevne, herunder den maritime industri. Vi har set, hvordan en række industrier på kort tid er blevet hårdt udfordret af andre lande, der satser strategisk på udvalgte industrier. To eksempler er Inflation Reduction Act i USA og Kinas satsning på strategiske industrier som solceller. Det er derfor nødvendigt, at man fra europæisk side får styrket konkurrenceevnen og beskyttet sine strategiske industrier, som den maritime er en af. Det optimale er et velfungerende globalt marked, og det skal vi selvfølgelig vedholdende arbejde for, men vi kan heller ikke være naive. Vi er nødt til at reagere fra europæisk side, inden det er for sent,” siger Jenny Braat.

Draghi-rapporten kan læses her: EU competitiveness: Looking ahead – European Commission (europa.eu)