Hjem > Nyheder > Gratis værktøj til bølgemodstand klar fra DTU
29. maj 2017

Gratis værktøj til bølgemodstand klar fra DTU

Godt at se, at forskning bliver udmøntet i praktiske værktøjer, mener teknisk chef Valdemar Ehlers, Danske Maritime

Gratis værktøj til bølgemodstand klar fra DTU

DTU har med støtte fra Den Danske Maritime Fond udviklet et program til at beregne skibes modstand i bølger m.v. Danske Maritime er tilfreds med, at der bliver forsket til gavn for den maritime industri.

Godt at se, at forskning bliver udmøntet i praktiske værktøjer, mener teknisk chef Valdemar Ehlers, Danske Maritime

Nu bliver det en tand nemmere at beregne i detaljer, hvordan et skib opfører sig i bølger, og især hvordan skibets modstand udvikler sig afhængig af vind og forskellige bølgetyper.

DTU har netop lagt en softwarepakke ud til gratis download af for eksempel skibsdesignere og skibsbyggere. Softwarepakken bruges til at bestemme skibes respons og udøvede modstand i bølger.

Godt at se forskning udmøntet i praktisk værktøj
”Det er godt at se, at forskning bliver udmøntet i et praktisk værktøj, som bliver tilgængeligt for den maritime industri, og programmet benyttes allerede af FORCE Technology i forbindelse med deres videreudvikling af ’om bord systemer’,” siger teknisk chef Valdemar Ehlers, Danske Maritime.

OceanWave3D-Seekeeping er et open source beregningsværktøj, som er udviklet i perioden 2011-2016 på DTU-Mekanik med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Den grundlæggende kode er et af resultaterne fra Mostafa Amini Afshars PhD og efterfølgende toårige postdoc-projekt, der præcist skulle kunne beregne et skibs ”added resistance” forårsaget af bølger.

Bølgemodstand betyder mere ved lav fart
”I tider med slow steaming er det yderligere relevant, idet bølgernes ekstra modstand er relativt mere signifikante ved lav fart,” forklarer professor Harry Bingham, DTU Mekanik, som har været vejleder på projektet sammen med seniorforsker Robert Read.

DTU Mekanik har i mere end ti år forsket i skibes interaktion med bølger og har, i samarbejde med DTU Compute, udviklet programmer, der på en troværdig og effektiv vis kan beregne interaktionen mellem ikke lineære bølger og et skibs bevægelser og derigennem beregne den ekstra modstand der opstår.

Læs mere om projektet og hent programmet

Læs mere om