Kronik til Avisen Danmark af Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime og Mona Hyldgaard Møller, sekretariatschef, Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

 

Havnearealer er afgørende for maritime erhverv og for vores forsyningssikkerhed. Her bygges, repareres og vedligeholdes skibe, og her ankommer hele 75 % af alt gods til Danmark.

Men der er stigende rift om arealerne til energianlæg, vindmølleelementer, boliger og andre ikke-maritime projekter. Trods gentagne opråb fra Danske Maritime og Danske Shipping- og Havnevirksomheder er flere kommuner stadig lune på prestigeprojekter, og det kalder på genmæle fra kajkanten.

Brug for langvarige, pålidelige lejekontrakter

For at sikre maritime virksomheder skal havneaktivitet beskyttes, så de ikke mister deres arealer eller udviklingsmuligheder. Havnearealer udlejes typisk til værfter og andre private shipping- og havnevirksomheder i 30 år ad gangen, uden mulighed for opsigelse. Dette er nødvendigt, fordi investeringer i store haller og maskiner kræver langsigtede perspektiver.

Men reglerne bør strammes yderligere:

Lejekontrakterne skal kunne forlænges og sikres mod automatisk udløb, for en havnevirksomhed med en lejekontrakt på under 10 år ses som værende under afvikling og kan dermed ikke opnå lån. Kontrakter og miljøgodkendelser skal behandles hurtigt og kun omfatte forhold, virksomheden selv kontrollerer, og nationale interesser bør fastlægges mere klart, så kommunerne ikke uden videre kan bruge maritime arealer til boliger eller andet, der kan ligge et andet sted.

Samtidig bør ansøgninger om uddybning og udvidelse af havne håndteres mere effektivt, så de ikke trækker ud i 6-8 år mellem forskellige myndigheder.

En lang stribe af problematiske eksempler

Medlemmer af både Danske Maritime og Danske Shipping- og Havnevirksomheder oplever desværre mange lokale udfordringer. Fx skal det lokale skibsværft i Assens, der bl.a. reparerer Forsvarets skibe, nu omringes af boliger. I Vejle præsenteres planer for Nordkajen, hvor et IT-universitet muligvis skal etableres, hvilket tvinger fire virksomheder til at flytte. En af disse, der har været der siden 1960’erne, skal forlade grunden inden marts 2030. Dette vil koste dem 120 mio. kr. til flytning, oprydning og genopbygning.

I Fredericia ser vi pt. et grelt eksempel på, at erhvervshavn og boliger ikke matcher. Skibe, der kommer ind for at laste og lodse om dagen må ikke udlede støj om natten, der har en højere dB end et almindeligt køleskab og væsentligt lavere end en motorvej om natten. Det er virkelig svært at imødekomme med et stort skib, der har behov for at have sine hjælpemotorer til at køre om natten.

Og i København italesættes behovet for at inddrage arealer på Prøvestenen som nødvendig byudvikling. Området, hvor havnevirksomheder tidligere blev henvist til efter inddragelse af havnearealer, skal nu rumme et vedligeholdelsescenter til metroen og en tilkørsel til Østlig Ringvej. Samtidig planlægges Kløverparken, en ny version af Islands Brygge, på den anden side af en smal kanal. Endnu et eksempel på kommunal byggeiver, der ikke skeler til de betragtelige gevinster, erhvervshavnene giver kommunerne i form af arbejdspladser og skatteindtægter.

Ja tak til handlekraft fra regeringen

Transportministeren har tilkendegivet, at regeringen vil beskytte erhvervshavne mod boligbyggeri og aktiviteter, der truer havnenes primære funktion. Med Havnepartnerskabets anbefalinger som grundlag vil ministeriet udarbejde en strategi for at sikre havnenes konkurrenceevne samtidig med, at man styrker deres roller i den grønne omstilling. Et godt afsæt, hvor vi vil opfordre regeringen til at tage truslen alvorligt og udpege de nationale interesser for havneaktiviteter, sikre stabile og langvarige lejekontrakter samt effektivisere miljøgodkendelser og procedurer for uddybning og udbygning.

Der er brug for at sætte foden ned, og det haster.