Helt overordnet er der grund til optimisme – både i forhold til den politiske opbakning og i forhold til de økonomiske prognoser. Blandt andet blev Danske Maritimes forslag om en maritim forskningsstrategi yderst positivt modtaget, og det samme blev industriens ønske om bedre opbakning til first movers, mere langsigtede beslutninger ift. udfordringen med at skaffe hænder nok og mere statslig opbakning til den kæmpe opgave, som grøn omstilling af skibsfarten er.

Politiske ambitioner

Åbningstalen blev holdt af erhvervsminister Simon Kollerup, som har bidt mærke i den styrke, som erhvervslivet har ageret med under krisen. Regeringen er opmærksom på den fremsynethed, der præger den maritime branche, og er optaget af at få sat ambitiøse mål sammen med virksomhederne. I forhold til den grønne omstilling betegnede ministeren det som forbilledligt, at Det Blå Danmark står sammen og derigennem lægger et solidt pres på det internationale miljø, og fremhævede den førertrøje, som industrien har – både i forhold til eksisterende løsninger og udvikling af nye:

”Vi er et foregangsland i forhold til alle de teknologier, der skal til. Vi udleder kun selv en promille af den globale skibsfarts klima- og miljøaftryk, men vi kan være med til at flytte verden i en grønnere retning,” fastslog Simon Kollerup, som ser et stort potentiale i branchen ift. arbejdspladser, produktion, højteknologiske løsninger og nye eksportmuligheder.

Ministeren fremhævede den politiske ambition bag regeringens aftale fra COP26, hvor Danmark sammen med en række andre lande præsenterede en fælles erklæring om klimaneutral skibsfart senest i 2050. Den bliver nu båret videre til IMO, men Simon Kollerup rakte ud til Det Blå Danmark med henvisning til, at der bliver brug for alle gode kræfter for at kunne flytte på de store aktører.

Derudover vil regeringen arbejde videre med anbefalingerne fra Klimapartnerskabet. ”Som jo er til gavn ikke kun for os, men for hele verden,” sagde ministeren og pegede samtidig på, at uddannelsesområdet er vigtigt for den videre udvikling, hvor der bl.a. bliver brug for flere digitale kompetencer.

Sammenfattende ønsker regeringen en fortsat tæt dialog med Det Blå Danmark: ”I løftede et vigtigt ansvar under pandemien, og nu spiller I en central rolle i at få genstartet økonomien. Der skal fart på Det Blå Danmarks eksporteventyr. Jeg håber, vi ved fællesskab kan forme en stærk fremtid for Det Blå Danmark,” sagde Simon Kollerup.

Økonomiske prognoser og opmærksomhedspunkter

Fra Slotsholmen til fremtiden betragtet med økonomiske briller. Næste mand på talerstolen var Erik Bjørsted, som er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han beskrev, at den globale vækst i de kommende år forventeligt bliver den højeste siden 1973. Det umiddelbart imponerende tal dækker dog over meget store landeforskelle, og væksten går langsommere i de lande, hvor det går trægt med at udrulle vaccinerne. Et faktum Bjørsted betegner som en ubehagelig joker i den globale økonomi.

Men zoomer vi ind på dansk økonomi, er der stor optimisme. En ny prognose fra AE viser en forventet vækst i de kommende to år på 4,2 procent, hvilket er den højeste i 27 år. Samtidig vokser beskæftigelsen kraftigt og væsentligt hurtigere, end økonomerne havde forventet efter krisen.

Der er dog også en række risici at være opmærksomme på: Varerne kan i nogle tilfælde ikke komme frem, fordi den global genopretning går stærkere end forventet. Der er aktuelt rift om alt, både råvarer, andre varer og plads ombord på skibe, hvor fragtraterne er eksploderet.

Samtidig er der opmærksomhed på risikoen for overophedning, men her er vores stærke konkurrenceevne med til at nedbringe risikoen, som også danskernes generelt store opsparinger har en positiv effekt på.

Så AE’s konklusion er: 1. Dansk økonomi er kommet godt igennem krisen, og genopretningen i den globale økonomi er gået hurtigere end ventet. 2. Der er aktuelt store forsyningsproblemer, som presser inflationen op, men forhåbentligt er dette et midlertidigt problem. 3. Der er ingen akut fare for overophedning af dansk økonomi, men det kan blive relevant at stramme finanspolitikken. 4. Man bør politisk være obs på coronasmitten i udviklingslandene og obs på udviklingen på det danske boligmarked.

Hvad vi lærte af krisen

På konferencen blev også konklusionerne fra en ny caseanalyse præsenteret. Analysen beskriver nogle af de erfaringer, den maritime branche har gjort sig under coronakrisen, og som blandt andet har resulteret i ny organisering, nye fleksible måder at løse opgaverne på, øget digitalisering og øget fokus på at mindske risici.

I analysen fortæller en række maritime aktører om deres erfaringer. For selv om perioden selvsagt har været op ad bakke, kan man også lære en del af at være nødt til at gøre tingene på en ny måde. Analysen kan læses her, hvor du også finder en artikel om emnet: Hvad Det Blå Danmark lærte af coronakrisen – Danske Maritime

Folketingets rolle ift. den maritime industri i de kommende år

Udover erhvervsministerens rolle, tog konferencen også fat på, hvordan Folketinget i det hele taget kan og bør bakke den maritime branche op. Med til at sætte rammen var blandt andre Danske Maritimes formand Bjarne Foldager, som nævnte flere vigtige elementer forud for den politiske debat:

Den grønne omstilling er helt afgørende – den nødvendige teknologi er i høj grad til stede, og fra dansk side har vi mulighed for at spille en stor rolle i den globale grønne omstilling. Men det er vigtigt ikke kun at fokusere på energi og brændstoffer; vi skal også fokusere på energieffektivitet – i forhold til såvel den eksisterende flåde som kommende nye skibe. Det er absolut nødvendigt for at nedbringe klima- og miljøaftrykket markant.

Samtidig er der brug for politisk fokus på langsigtede løsninger ift. manglen på arbejdskraft. Dette skal tydeligt afspejles også mht. uddannelser, så vi har det rette fokus – sat i forhold til virksomhedernes behov.

Og endelig skal Christiansborg være opmærksom på, at den maritime branche lever af eksport og skal ud i verden. Pandemien er ikke overstået, og det er fortsat en kamp at nå ud til kunderne. Det lykkes delvist med service, men virksomhederne har også brug for at få deres sælgere af sted.

Der var således masser af konkrete emner at tage fat på i den afsluttende politiske debat, som Orla Hav (S), Katrine Robsøe (RV) og Thomas Danielsen (V) deltog i. Og selv om det ofte er svært at få meget konkrete løfter ud af politikere, forsøgte panelet dog at bidrage konstruktivt:

Venstre håber, at midlerne fra Forskningsreserven – foreløbigt 1½ mia. kroner – kommer til at batte noget, men er også opmærksomme på, at der bliver brug for markant mere vedvarende energi, hvis de grønne ambitioner skal kunne realiseres. Partiet ser et behov for at fremrykke investeringer og komme op i gear, og Thomas Danielsen fremhævede samtidig, at Folketinget skal blive bedre til at tænke på tværs af politikområder og også turde træffe svære beslutninger for den grønne omstilling – også selv om der kan være folkelig modstand eller skepsis. Derudover ønsker de blå partier at sænke beløbsgrænsen for at give adgang til flere faglærte medarbejdere fra udlandet

Socialdemokratiet fremhævede vigtigheden af brede aftaler, når vi taler grøn omstilling, og at disse skal være afstemt med erhvervslivet. I den forbindelse kvitterede Orla Hav for de input, regeringen har modtaget fra klimapartnerskaberne og genstartsteamene – herunder fra Det Blå Danmark.

Samtidig vil Socialdemokratiet gerne se alvorligt på uddannelsesområdet og forsøge at gøre op med det billede, mange unge i dag har af de tekniske uddannelser. Vi skal i fællesskab vise mulighederne, og i den forbindelse er det vigtigt, at virksomhederne i størst muligt omfang tager lærlinge og åbner dørene for de unge også på anden vis.

Dernæst efterlyste Danske Maritime en maritim forskningsstrategi, hvilket alle tre partier bakkede op om, hvilket også gjorde sig gældende i forhold til at skabe større økonomiske sikkerhed for first movers, så virksomhederne ikke bærer risikoen alene. Præcist hvordan blev drøftet, men ikke afklaret. Radikale ønsker dog, at det nuværende forskningsfradrag, som midlertidigt blev hævet til 130 %, gøres permanent. Og Venstre vil se på, hvilke uhensigtsmæssige afgifter og knaster, der kan fjernes.

Endeligt stillede alle tre parter sig også positivt i forhold til alligevel at få to årlige togter med Georg Stage og gerne også med skoleskibet, så heller ikke i den sag er det sidste ord sagt.

Tak til alle parter for en god konference.