Debatindlæg af MF Bjarne Laustsen (S) og CEO Jenny Braat, Danske Maritime

I denne måned har Folketinget vedtaget en lovændring, som kort fortalt ruller et eksempel på dansk overimplementering tilbage. Det har kostet tid og kræfter at få fejlen rettet op. Nu håber vi, at eksemplet vil blive noteret som måden, vi ikke skal gøre tingene på.

For to år siden blev danske sandsugerfartøjer, der blandt andet sikrer vores sejlrender, nemlig omfattet af nye regler i den såkaldte refusionsordning. Trods protester fra både os og de berørte parter, valgte myndighederne at fortolke nye EU-regler så strengt, at de danske sandsugerrederier blev markant dårligere stillet end deres konkurrenter i bl.a. Holland. Nye skatteregler gjorde langsom, kystnær sejlads med dansk besætning markant dyrere, hvilket gik ud over konkurrenceevnen, og samtidig blev danske værfter valgt fra, fordi det skattemæssigt blev en økonomisk fordel at sejle til udlandet, hvor dagene på værft kunne indregnes i aktiv sejlads.

Alt i alt en utrolig uheldig fortolkning, som ikke lignede den fortolkning af konkurrencereglerne, som andre EU-lande har haft, og som altså både ramte værfter, rederier og maritime underleverandører. Siden da har vi derfor arbejdet vedholdende på at få den danske overimplementering rullet tilbage. De nye regler fik en utilsigtet negativ effekt for en gren af den maritime branche, som netop værner om danske arbejdspladser, så der var grund til at rejse rødt flag.

Nu er det endelig – efter to års uheldig dansk praksis – lykkedes. Regeringen har heldigvis lyttet og har valgt at revidere reglerne, hvilket vi glæder os over sammen med de berørte virksomheder. Dermed er vi så at sige tilbage ved normalen, og vi undgik et andet uønsket scenarium – nemlig at miste de pågældende opgaver og arbejdspladser til udlandet.

Men derfra hvor vi sidder, er det dog vigtigt, at vi også lærer noget af sagen. For hvornår blev overimplementering moderne? Dette er langt fra det første eksempel, vi ser på, at vi i Danmark udøver meget stor forsigtighed. Vi går faktisk med både livrem og seler, og det virker, som om vi er så bange for EU, at vi hellere vil fortolke reglerne et hak for strengt end et hak for mildt. Og det rammer erhvervslivet direkte i nakken.

Men hvorfor er det sådan? Måske beror det på traditioner, og samtidig er det velkendt, at embedsmænd – naturligt nok – ofte vil arbejde ud fra et forsigtighedsprincip. Men det kan man sagtens gøre og så alligevel arbejde målrettet på, at regler fra EU naturligvis ikke skal belaste danske virksomheder unødigt.

Derfor er der brug for, at vi både politisk og blandt embedsfolk bliver bedre til at vurdere de reelle konsekvenser, når nye regler skal implementeres. Blandt andet ved at orientere sig grundigt i, hvordan disse fortolkes i udlandet, hvilket i dette konkrete tilfælde ville have gjort hele forskellen. Holland fortolker reglerne langt mere lempeligt, så deres sandsugerrederier havde pludselig en konkurrencefordel, som de i perioden naturligvis har udnyttet – til skade for danske virksomheder, der har set ordrer gå den vej.

Så i lyset af denne sag vil vi gerne opfordre til, at der som udgangspunkt altid skal foretages en konsekvensanalyse, hvilket vi ser andre lande gøre, når EU-regler rulles ud. Dermed ender vi forhåbentlig ikke med tilsvarende dårlige sager. Vi bør altid have danske konkurrencevilkår for øje og værne om danske arbejdspladser. Det er (også) rettidig omhu.