Hjem > Nyheder > Invitation til landstrømskonference d. 18. september 2020
6. august 2020

Invitation til landstrømskonference d. 18. september 2020

 

Kære medlemmer

I september afholder vi sammen med en række gode samarbejdspartnere en konference om landstrøm til skibe. Der er tale om en international heldagskonference, som afholdes på engelsk, og hvis overordnede formål er at udbrede viden om landstrøm til en bred målgruppe samt med en konstruktiv og positiv tilgang at drøfte, hvordan vi sætter udviklingen i Danmark op i gear.

Øget brug af landstrømsanlæg til skibe kommer til at spille en mere og mere væsentlig rolle. Der er brug for at få langt flere skibe koblet på (grøn) strøm, når de ligger ved kaj. Både af hensyn til klima og miljø, og af hensyn til de mennesker der påvirkes af forurening og støj. Dette gælder både krydstogtskibe og diverse andre typer af skibe, som samlet betragtet udgør en stor forureningskilde i havn.

På dagen giver vi ordet til både udenlandske og danske eksperter på området, samt politikere fra både kommuner, Folketing og EU. Miljøminister Lea Wermelin er med fra start, og dagen vil blive rundet af med en god debat.

Tilmelding og mere information – klik her.

Læs mere om