I den forgangne uge smed Danmark restriktionerne over højre skulder, og mange brancher, som har haft hårdt brug for at få gæsterne retur, drog et lettelsens suk. Forårsstemningen er således ved at indfinde sig, og spørgsmålet er nu, om det også gælder på Slotsholmen.

Hos Danske Maritime håber vi nu på en mere normal politisk agenda, hvor et øget fokus på erhvervslivet er påkrævet. For selv om emnet faktisk har fyldt en del i debatten, så har den seneste tids politiske aftaler budt på flere politiske uenigheder end egentlige politiske forbedringer i forhold til vores aktuelle behov.

Derfor er der grund til at ridse op, hvad der konkret kan styrke den maritime industri og branchen i det hele taget, så vi både kan øge vores aktiviteter i Danmark og på verdensmarkedet. Det vil være til gavn for virksomhederne, deres medarbejdere, regional udvikling og dansk økonomi.

Stærke ambitioner kræver stærk opbakning

Det er ikke, fordi vi ikke har sagt det før – som brancheorganisation har vi en generelt tæt kontakt med en bred vifte af folketingspolitikere – men midt i den relativt høje politiske søgang kan der være god grund til lige at vifte med flaget en ekstra gang.

I takt med, at søtransporten bevæger sig i en mere bæredygtig og digital retning, opstår nye forretningsområder og behov for nye kompetencer for den maritime industri. De senere år har på den ene side været præget af krise og på den anden side af store fælles ambitioner om at trække skibsfarten i en grønnere retning og tage et fælles ansvar for styrket bæredygtighed.

De danske leverandører af skibe, maritimt udstyr, service og skibsdesign er vidt forskellige og har vidt forskellige behov. Så når vi zoomer ind på at sikre branchen gode rammevilkår både i Danmark og internationalt, spænder det vidt.

I Folketinget har smitte og nedlukninger naturligt nok fyldt meget, men det er afgørende vigtigt, at politikerne forstår det kæmpe potentiale, der ligger i at bakke den maritime industri op politisk. Vi beskæftiger knap 40.000 medarbejdere i alle hjørner af Danmark, og er en af de mest innovative maritime industrier i verden. Så vores produkter og teknologiske kompetencer sætter aftryk kloden rundt, og med den rigtige opbakning kan vi skabe et maritimt eksporteventyr.

Lokalpolitik med vækst for øje

Ude i kommunerne har vi således arbejdet på at synliggøre den maritime industris store betydning i mange lokalområder. Det er vigtigt, at såvel nyvalgte som garvede kommunalpolitikere tænker erhvervsorienteret og bakker op om behovet for gode maritime uddannelsesmuligheder og vores muligheder for at tiltrække tilstrækkeligt meget kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig spiller også byplanlægning og udvikling af erhvervsområder og havne en rolle for virksomhedernes mulighed for at udvikle sig, og vi er obs på ikke at få viklet værfterne ind i nybyggede boliger med havudsigt, hvor beboerne klager over støjen cirka fem minutter efter indflytning.

Folketingets mulighed for at booste erhvervslivet

Manglen på arbejdskraft trækker også en vigtig tråd til Folketinget, hvor de ekstremt lave ledighedstal her i landet sætter streg under vores behov for også at kunne rekruttere fra resten af verden. Derfor skal beløbsgrænsen sænkes – hånd i hånd med flere initiativer målrettet ledige, så de kan få de rette kompetencer. For havde de dem, havde vi ansat dem for længst. Der er i dén grad rift om de kloge hoveder i disse år, og det nuværende opsving risikerer at blive begrænset af, at virksomheder simpelthen må takke nej til opgaver på grund af for få medarbejdere, hvilket selvsagt er dybt utilfredsstillende.

Selv har vi en bred vifte af tværgående samarbejder og relationer, som bidrager til at trække både unge og allerede uddannede personer i retning af den maritime industri. Vi er aktive på hele uddannelsesområdet, fra folkeskolen til de videregående uddannelser for at skabe synlighed om de mangfoldige muligheder i den maritime industri.  Målet er både at få uddannet flere fra de maritime fag og at få flere medarbejdere med bredere uddannelser til at få øje på den maritime industris mange muligheder og vælge os.

Offentlige udbud og øget forsyningssikkerhed

Dernæst er der myndighedernes muligheder for at vælge os. Her repræsenterer den nye forsvarsindustrielle strategi en længe ventet kursændring, hvor regeringen – i lighed med de øvrige europæiske lande med maritime interesser – lægger op til at bygge skibe til Forsvaret her i Danmark.

For landet som helhed betyder det en øget forsyningssikkerhed, når vi ikke er afhængige af udenlandske leverancer i en kritisk situation, og for den maritime industri vil det samtidig spille en positiv rolle for det kompetenceniveau, vi besidder indenfor komplekse skibstyper.

Generelt bør offentlige udbud altid have for øje, hvilken positiv synergieffekt en given opgave kan have i Danmark. Når nye skibstyper udvikles, spiller også vidensinstitutioner en rolle, og ”hvad koster det” er simpelthen en alt for snæver måde at betragte et udbud på. Kvalitet og afledte effekter bør også vægtes.

Nye energityper kræver ny infrastruktur

Et andet emne både lokalt og nationalt er fremtidens energiforsyning og den infrastruktur, som bliver nødvendig. I relation til det glæder det os, at flere og flere havne investeringer i landstrømsanlæg, men at sikre, at diverse energiformer i fremtiden kan bruges i hele Danmark, er en kæmpe samfundsmæssig opgave, som hverken den enkelte havn eller den enkelte kommune kan tage på sig.

Derudover er der forsyningssikkerheden globalt, som bliver en endnu større udfordring, og vi vil opfordre til et åbent sind overfor flest mulige energiformer og brændstoftyper, hvis vi skal kunne realisere de grønne ambitioner.

Midler til forskning og udvikling styrker Danmark

Retter vi blikket mod verdensmarkedet, afhænger den maritime industris position både af kvalitet og af at komme først med nye teknologier. Jo mere vi lykkes med det, jo større eksportpotentiale og mulighed for at polstre dansk økonomi. Derfor er der brug for flere øremærkede midler til forskning, udvikling og innovation, hvor de enkelte virksomheder har meget forskellige forudsætninger for at investere, og hvor der også her i relation til uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører kan skabes langt flere spændende synergieffekter, hvis det offentlige melder sig mere aktivt på banen.

En nu og her mulighed er at fjerne afgifterne på de brændstoffer, som indgår i tests og forsøg. Det vil for nogle virksomheder spare flere millioner årligt, som så kan investeres i øget forskning og udvikling i stedet for. Vi har brug for flere storskala demoprojekter, som kan bane vejen for nye forretningsområder både indenfor power to X og – ikke mindst – X to power. For nye brændstoffer kræver en bred vifte af nye teknologiske løsninger og produkter, men hele den store tekniske ramme omkring nye brændstoffer overses i den politiske debat. Det er der brug for at ændre hurtigst muligt med en selvstændighed forskningsstrategi og dedikerede midler, for både behovet for disse teknologier og eksportpotentialet er enormt.

Det offentlige skal turde satse

Samtidig er virksomhedernes adgang til kapital og sparring et vigtigt emne. Vi har set en række positive politiske tiltag, men der er brug for flere initiativer for at understøtte virkelysten og konkurrenceevnen. Krisen har desværre haft negative konsekvenser for lysten til at kaste sig ud i noget nyt uden sikkerhedsnet, hvilket har fået Den Danske Maritime Fond til at tilbyde iværksættere mere risikovillig kapital. Vi så gerne flere initiativer i samme retning og villighed fra det offentlige til at lægge hånden på kogepladen sammen med virksomhederne. For innovationskraften er stor i den maritime industri, men økonomien er helt afgørende – ikke mindst ovenpå en krise.

Glem ikke det internationale samarbejde

Lad os til sidst rette blikket mod verdensmarkedet. Selv om vi nu kan komme ud og svinge trælåret i Danmark, skubber coronaen stadig den længe ventede fulde genåbning af verden foran sig. Derfor oplever de virksomheder, der rejser meget, desværre fortsat problemer med at levere varer og/eller tjenesteydelser. Dette er yderst problematisk i forhold til at kunne sikre en god relation til såvel eksisterende som nye kunder rundt i verden, og det kan fortsat have en negativ påvirkning for Danmarks markedsandele på et globalt marked med hård konkurrence. Mistede kunder er svære at få tilbage.

Den maritime industri er således afhængig af de fælles internationale aftaler, krav og rammevilkår. Danske Maritime søger på vegne af industrien vedholdende indflydelse på både europæisk og internationalt niveau, men også stærke danske, politiske kræfter er afgørende for at dæmme op for uhensigtsmæssige restriktioner og krav.

Særligt i Asien har mange maritime medarbejdere siddet i ugelange karantæner, som har været nødvendige for at opretholde kontakten med vigtige kunder. Processerne været træge, og vi har set tiltag, der har virket som et bevidst forsøg på at komme af med udenlandsk konkurrence. Vi opfordrer derfor til at bruge flere politiske kræfter også på disse udfordringer.