Hjem > Nyheder > Maritime nedslag i finanslovsforslaget for 2025
30. august 2024

Maritime nedslag i finanslovsforslaget for 2025

Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen har netop fremlagt sit forslag til næste års finanslov. Indledende lagde økonomiminister Stephanie Lose (V) dog ud med den økonomiske redegørelse, som viser fortsat vækst i dansk økonomi og beskæftigelse. BNP forventes at vokse med 1,9 pct. i år, og både det danske erhvervsliv og betydningen af kompetent international arbejdskraft blev fremhævet positivt.

Derefter videre til fremlæggelsen af finanslovforslaget, hvor også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) deltog. Her følger et overblik over tiltag med relevans for den maritime industri:

Lettelse af administrative byrder

  • Regeringen ønsker at nedbringe mængden af byrder for erhvervslivet, bl.a. ved hjælp af Automatisk Erhvervsrapportering, som iflg. regeringen kan give markante byrdelettelsesbesparelser ift. digitalisering og automatisering af virksomhedernes rapporteringsforpligtelser. Der afsættes 30 mio. kr. årligt i perioden fra 2025-2028 til igangsættelse af fase 2 af Automatisk Erhvervsrapportering.

Den grønne omstilling

  • Regeringen vil i mål med de danske klimamål. Der afsættes 155,3 mio. kr. i 2025 og 207 mio. kr. årligt i 2026-2028 til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen til arbejdet med implementering af politiske aftaler på klima- og energiområdet.
  • Styrkelse af den grønne investeringsordning, som understøtter produktionsarbejdspladser i relation til vedvarende energi, herunder teknologi til Power-to-X. Disse kan søge om støtte til etablering af nye eller udvidelse af eksisterende produktionsfaciliteter i Danmark. Der afsættes ca. 655 mio.kr. til ordningen.

Uddannelse og beskæftigelse

  • Der afsættes 325 millioner kroner til at hjælpe de 43.000 unge, som hverken arbejder eller er i gang med en uddannelse i gang og ind på et nyt spor.
  • Indkomstloft for a-kassekontingent for bl.a. lærlinge forhøjes. Lærlinge og elever m.fl. kan i dag ikke tage et bijob i tillæg til deres læreplads uden at skulle efterbetale a-kassekontingentet for et helt år. De sidestilles nu med SU-studerende, så de også fritages for a-kassekontingent, så længe deres indkomst ikke overstiger 120,7 pct. af højeste dagpengeniveau. Også kravet om betaling af efterlønsbidrag for at blive kontingentfritaget for personer over 30 år bliver ophævet.

Dobbelttogter for skoleskibene

  • Regeringen har med finanslovforslaget for 2025 prioriteret midler til, at skoleskibene DANMARK og Georg Stage hver kan sejle to årlige togter i hver af de næste fire år.

Det offentlige forskningsbudget og forskningsreserven

  • Det samlede offentlige forskningsbudget udgør 30,3 mia. kr. i 2025, hvilket svarer til 1 pct. af BNP. Med finanslovforslaget foreslår regeringen at prioritere i alt 22,8 mia. kr. til det statslige forskningsbudget i 2025, herunder 4,4 mia. kr. på forskningsreserven. Regeringen vil indkalde til forhandlinger om fordeling af forskningsreserven for 2025 i efteråret 2024. Danske Maritime har påpeget et behov for flere øremærkede midler til maritim forskning.

Fokus på landdistrikter

  • Regeringen afsatte med finansloven for 2024 100 mio. kr. årligt i 2024-2027 til et landdistriktsudspil. Med finanslovforslaget for 2025 afsætter regeringen yderligere 8 mio. kr. årligt, og et af formålene er øget bosætning og beskæftigelse i landdistrikterne.
  • Justering af taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelserne, som blandt andet tilgodeser udbuddet af ungdomsuddannelser i landdistrikterne.

Derudover lægger regeringen op til at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025 på tværs af ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol. Da Danske Maritime længe har efterlyst en mere konsekvent håndhævelse af de internationale regler på det maritime område, vil vi følge op på dette tiltag.

I finanslovsforslaget fremhæves også nogle af de aftaler, som i 2024 er indgået for at styrke dansk erhvervsliv. Det drejer sig om:

  • Aftale om Et stærkt erhvervsliv, som indebærer saneringer af erhvervsstøtteordninger og skal understøtte dansk erhvervsliv ved at: 1) Løfte FoU-fradraget permanent til 120 pct. for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling. 2) Forbedre beskatningen ved generationsskifte, 3) Forbedre mulighederne for ejendomsvirksomheders succession, 4) Nedsætte afgiftssatsen for bo- og gaveafgiften, 5) Udarbejde bedre vejledning om regler for generationsskifte i små og mellemstore familievirksomheder og 6) Sidestille søskende med nære familiemedlemmer.
  • Iværksætterpakken med fem indsatsområder: 1) Styrket adgang til kapital, 2) Færre byrder og mindre bøvl gennem fx mere overskuelig regulering, 3) Flere talenter skal frem ved bl.a. at styrke kvinders adgang til risikovillig kapital og lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i bruttoskatteordningen, 4) Flere vidensbaserede iværksættervirksomheder gennem bl.a. en styrkelse af universiteternes innovationsindsats og virksomhedssamarbejde og 5) Flere relevante udviklingsindsatser for iværksættere i hele landet.

Finanslovsforslaget kan læses her: Et mere trygt, grønt og rigt Danmark – Finanslovforslaget 2025 (fm.dk)

Læs mere om