Del:

Maritimt Synspunkt

 

Af Jenny Braat, adm. Direktør, Danske Maritime – Februar 2020  

Et kritisk & konstruktivt blik på branchens tal

Søfartsstyrelsens årlige statistik om beskæftigelse og produktion i det blå Danmark er netop udkommet og er et godt redskab til at aflæse tendenser og udfordringer i branchen.

Visse af tallene bør man dog tage med et gran salt. Statistikken tager udgangspunkt i 2013, men dykker man ned i rapportens tekst, tager styrelsen afsæt i 2007 og konstaterer på den baggrund, at Det Blå Danmark siden finanskrisen har mistet 20 pct. af sine arbejdspladser.

Det er nøgternt betragtet korrekt, men for det første ligger faldet på niveau med resten af industrien i Danmark, og for det andet har effekten for den maritime industri også andre årsager.

Der var engang…

I 2007 havde vi i Danmark stadig et af verdens førende skibsværfter indenfor handelsskibe, ordrebeholdningen hos verdens skibsværfter bommede, og nye statslige værfter opstod som paddehatte i Asien.

Men det globale marked var overophedet, og i 2008 indtræf finanskrisen. Det betød, at virksomheder, som producerede forbrugergoder, fik et umiddelbart fald i efterspørgslen, men indenfor den maritime branche og skibsbygning kom effekten langt senere. Godt nok blev mange ordrer annulleret eller udskudt, men der blev stadig bygget mange skibe på trods den globale økonomiske situation. Effekten af krisen kom dog over tid, og desværre måtte Lindø lukke i 2011. Produktionen af kommercielle skibe toppede i 2012, men faldt med mere en end tredjedel de efterfølgende fem år.

Sidenhen er der sket en stille og rolig stigning på antallet af nye ordre, men vi er langt fra niveauet i de glade dage omkring 2007, hvor den årlige ordretilgang toppede med 4.404 skibe. Skal vi tilbage på så høje bølger, kræver det politisk viljestyrke på internationalt niveau.

Grønne vinde – gerne af stormstyrke

Markedet vil først for alvor sætte i gang, når enten nye regler eller forbrugerne tvinger de ikke klima- og miljøvenlige skibe til enten at blive retrofittet eller ophugget.  Det, der for alvor kan rykke noget, er skrappere klima- og miljøkrav – også når skibene går i havn – så man enten er nødt til at opgradere skibet eller at tage det ud af drift. Det må aldrig kunne betale sig at holde fast i gamle forurenende skibe. Vi ønsker grønne vinde – gerne af stormstyrke – både af hensyn til kloden og af hensyn til branchen og danske arbejdspladser.

Når man ser på tallene i Søfartsstyrelsens nye rapport, er det derfor glædeligt at se, hvordan væksten i beskæftigelsestallene for den danske maritime industri over de sidste to år er steget med lidt mere end 5 pct. Denne stigning skyldes ikke kun lidt flere nye ordrer, men også effekten af de nye internationale miljøregler om blandt andet NOx, SOx og ballastvand.

Men hvad så med faldet i beskæftigelse på den lange bane – fra 2007 til nu, vil nogen måske spørge? Dertil vil jeg sige, at faldet i beskæftigelsen ikke er en overraskelse, når man kender markedet. Faktisk vil jeg vove den påstand, at vi nok nærmere har vundet markedsandele i forhold til dengang, hvor markedet var på toppen, fordi vi i tide forstod at udvikle spændende løsninger på nogle af tidens helt store udfordringer. Derfor ser jeg optimistisk på muligheden for fortsat vækst.

Noget andet, som også giver positiv effekt, er, at der bliver brug for flere nye skibe. Flådens gennemsnitsalder nu er 24,1 år, og mange færger, tørlastskibe og specialskibe med særligt høj gennemsnitsalder må forventes at skulle udskiftes i de kommende år.

Sammenholder man disse to faktorer med en forventning om, at verdensbefolkningen og søtransportens andel af godstransporten fastholdes eller måske end stiger, kan vi se frem til vækst hos maritime leverandører og skibsværfter, som skaber positive ringe i vandet i hele landet.

Vækst til gavn for Danmark

Bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark har i perioden været på ca. 100 mia. kr. plus minus 25 mia. kr., men da shipping er meget afhængig af oliepriserne, skifter den total sum for det Blå Danmark alt efter, om olieprisen er høj eller lav. Den maritime industri har gennem perioden haft en relativ stabil bruttoværditilvækst på ca. 30 mia. kr. Det svarer til ca. 27 pct. af den samlede bruttoværditilvækst i Det Blå Danmark. Hjælpevirksomheder og shipping har en næsten tilsvarende andel, mens olie & gas bidrager med 19 pct. Så vi kan være stolte af at være en del af Det Blå Danmark, ligegyldigt hvilket delerhverv vi befinder os i. Det Blå Danmark udgør fortsat en markant styrkeposition og bidrager massivt til samfundsøkonomien.

Jagten på nye gode kollegaer

En ting, der dog kan bekymre, er, at gruppen af medarbejdere i Det Blå Danmark fortsat bliver ældre. Gruppen af medarbejdere på 50 til 59 år og 60 år + er begge steget, hvorimod gruppen fra 30 til 49 år er faldet. Heldigvis er gruppen af unge under 30 vokset lidt, men vi står i den situation, at vi indenfor de kommende år skal udskifte omkring hver fjerde medarbejder, og det er en stor udfordring. Derfor er det vigtig, at vi synliggør erhvervet, tager lærlinge, praktikanter og studerende i praktik, og i fællesskab sikrer, at både unge mænd og kvinder opdager den maritime branche.

En lys fremtid med visse skyer

Den globale usikkerhed, som finanskrisen, oliekrisen i 2014, Brexit og den amerikanske og kinesiske handelskrig har skabt, har naturligvis også en betydning for tallene. Ikke så meget for om varerne skal flyttes, eller om skibe skal bygges, men hvor det sker.

Desværre ser vi en stigende global protektionisme fra mange verdenshjørner, som vi er nødt til at bekæmpe gennem et stærkt samarbejde med EU. Vi må ikke være naive, og det er afgørende, at den danske regering og det danske Folketing forstår alvoren i at være et globalt erhverv. Vi skal have de rette betingelser for at kunne fastholde og styrke vores position på verdensmarkedet, som i de kommende år blive stadigt mere konkurrenceintensivt. Ellers risikerer vi, at vores virksomheder ikke hyrer i Danmark, når nybygningsmarkedet kommer tilbage, men i stedet for ansætter medarbejdere ude i verden. Sker det, går vi glip af næste boom i branchen og dermed den viden, som skal bringe os ind i fremtiden.

Så tallene giver helt generelt grund til optimisme, men nøglen til, at vi fortsat og gerne i stigende grad kan sende nogle af verdens bedste maritime løsninger ud på verdensmarkedet, ligger i den politiske opbakning.