Mød fremtidens talenter: få overblikket over aktiviteterne på uddannelses- og rekrutteringsområdet for 2026
Nye initiativer, messer, kampagner og samarbejder opstår løbende, og det kan være en udfordring at følge med i, hvad der sker hvornår. Samtidig stiller konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft større krav til, at rekrutteringsindsatsen er både strategisk og langsigtet.
For at gøre det lettere har vi lavet en samlet og overskuelig oversigt over de kendte uddannelses- og rekrutteringsaktiviteter i 2026. Oversigten giver jer mulighed for at planlægge jeres indsats i god tid og for at prioritere de aktiviteter, der passer bedst til jeres virksomhed, jeres kompetencebehov og jeres rekrutteringsstrategi.
Aktiviteterne rummer ikke kun mulighed for at møde potentielle medarbejdere her og nu. De er også en vigtig platform for at opbygge kendskab til jeres virksomhed og vise, hvem I er som arbejdsplads. Når I deltager i uddannelses- og rekrutteringsaktiviteter, er I med til at forme fortællingen om branchen og om de karrieremuligheder, den maritime industri kan tilbyde.
Vi opfordrer jer derfor til at gå på opdagelse i oversigten, finde de datoer og formater, der giver mest mening for jer, og tage aktiv stilling til, hvor I vil være synlige i 2026.
Hvis du vil høre mere om arrangementerne, kan du kontakte Danske Maritimes uddannelseskonsulent Anna Caroline Havn Andersen på aca@danskemaritime.dk eller tlf. 42 14 95 38

