Del:

Ny bestyrelsesformand i Port-Safety

Ole Ingrisch port-safety

Port-Safety byder til februar Ole Ingrisch velkommen som ny bestyrelsesformand. Ole har mere end 30 års erfaring inden for den maritime industri, og de seneste 15 år har Ole været administrerende direktør i Esbjerg Havn. Tidligere erfaringer er bl.a. gjort hos MARTEC, BlueOceanAB og Royal Greenland. Ole er også bestyrelsesformand i brancheforeningen Danske Havne.

“Sikkerhed er et kritisk problem for havne. Som en del af Port-Safety ser jeg en enestående mulighed for at bidrage til en virksomhed, der gør en reel og håndgribelig forskel. Jeg ser frem til en spændende rejse foran os”, lyder det fra Ole Ingrisch.

Efter at have ført Esbjerg Havn til at blive en af de førende havne i Nordeuropa, vil Ole være en vigtig tilføjelse til Port-Safety holdet. Port-Safetys produkt, LifeLadder©, er indtil videre blevet solgt til mere end et dusin lande med installationer på flere kontinenter.

Den nuværende bestyrelsesformand Søren Niebuhr fra BOREAN Innovation udtaler: “Som investor er vi glade for at kunne tiltrække en meget erfaren leder fra industrien. Virksomheden vil få stor gavn af Oles rådgivning, og vi er overbeviste om, at Ole vil yde et vigtigt bidrag til Port-Safetys fortsatte vækst.”.

Holdet bag Port-Safety er stolte af at kunne bringe en så velanset og engageret leder ind i bestyrelsen.

Om Port-Safety
Port-Safety har udviklet LifeLadder, en innovativ redningsstige, som adresserer to problemer: Synlighed og vedligehold.

For mere information
Victoria Apodaca, Marketing & Communications
E-mail: VA@port-safety.com | +45 2083 1191