Hjem > Nyheder > Ny infrastrukturaftale med et maritimt hjørne
28. juni 2021

Ny infrastrukturaftale med et maritimt hjørne

Et samlet Folketing har i dag indgået aftale om en ny infrastrukturplan til mere end 160 mia. kroner, heraf nye projekter til 106 mia. kr.

Aftalens hovedformål er at binde Danmark endnu stærkere sammen, og hovedfokus ligger på vejnettet og togforbindelserne. Der er dog også et maritimt hjørne, som vedrører den grønne omstilling af færger samt en bedre infrastruktur til og i havnene.

Dels i form af en ny færgepulje på 100 mio. kr., som skal kunne benyttes fra 2028 og kan medfinansiere tekniske investeringer i lokale færgeruter som f.eks. udskiftning af motorer, større renoveringer samt udskiftning af tonnage.

Dels i form af en ny havnepulje på 50 mio. kr., hvor der fra næste år kan søges om tilskud til f.eks. etablering af kajanlæg.

Derudover fremhæver man, at en række af de øvrige infrastrukturprojekterne også styrker adgangen til havnene, ligesom man vil lave en analyse, som skal undersøge mulighederne for at etablere en fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland.

Den samlede aftale kan læses her.

Læs mere om